Hvor blev den af?

[Rebecca Climova]

Dato: 5 Februar 1434
Tid: 14:30
vejr: nogen sol og vindstille. Luften er en anelse kølig.

Rebecca lukkede døren bag sig. Hun havde været på arbejde fra klokken var 08.00 og nu kunne hun endelig nyde den friske luft. Det var en af hendes gode dage, dagen hvor hun ikke skulle være til lukketid og var blevet afløst af en af hendes kollega.
Rebecca var gået ud ad bagindgangen så hun ikke skulle vade igennem menneskemængden, der var trængsel i butikken den dag så hun kunne ånde lettet op for det ikke var hende da skulle kæmpe med travlheden. Hun rundede hjørnet af butikken og så sig tilbage da hun var gået et stykke væk, hun så ind ad vinduet og sukkede dybt.

Rebecca var klædt sit selvandelige sorte tøj. Høje støvler, bukser holdt oppe med et bælte, en kortærmet hættetrøje og lange hansker. Dog havde hun ikke sit pyntebælte på - som hun valgte at kalde det - men havde et lille hjemmelavet hylster sat fast i sit bælte hvor hendes kniv kunne være i. Kniven var ikke noget stort, men hun havde den altid på sig og kunne ikke gå en dag uden den, hun var nærmest afhængig af den. Hun løftede blikket mod himmelen imens hun forsat gik fra stedet. Det var vindstille og den kølige luft kunne mærkes på den bare hud, men det generede ikke Rebecca for hun var vant til at være ude i alt slagt vejr, men det var ikke sådan at hun aldrig frøs, det gjorde hun.

Butikken var nu ikke længere til at se, hun var gået forbi fisketovet og havde nu rundet et hushjørne som førte ned langs en lille gade hvor der ikke var så mange mennesker omkring, de fleste opholde sig omkring butikkerne. Men Rebecca havde ikke i tankerne at blive hængende længere.

[Zane Ageres Naberius]

Der var vel altid travlt på gaden, hvad enten det var handlende, forrestningsmænd eller tiggere, så var der altid et eller andet i gang, som kunne tilluske sig et publikum, hvis ikke der var tale om en skændsel til landet. Tiggere var ikke noget, som folket var interesseret i, heller ikke dem fra middelklassen, de følte sig sikkert stadig hævet over andre eller i hvert fald underklassen. Men man skulle aldrig undervurdere underklassen, eftersom at de ikke havde noget at tabe, så var de langt mere villig til at kaste sig ud i ting, som kunne få dem i problemer. En nat hos byvagten, var en nat i ly for regn og det hæslige vejr, som vinteren havde bragt med sig, men for nogle var det også bare et sted at opholde sig for natten. Der var efterhånden mange muligheder for at komme indenfor i varmen, men at tilbringe flere dage hos byvagten var heller ikke nogen mulighed, for hvornår ville man så komme du igen? Underklassen var fri til at passe sig selv, det var i hvert fald sådan som de øvrige klasser gerne ville have det.
En flok gadebørn stod midt på åben gade og diskuterede ting, som de kastede sagerne imellem sig, før at de blev forstyrret af en hestevogn, der valgte at køre lige imellem deres samling. Nogle af drengene hvæsede af kusken, hvor andre hurtigt forsvandt ind mod husmurene. Kusken selv lod til at beklage sig, som han svang pisken og fik hestene til at makke ret. Man tog sikkert ikke meget fejl, hvis man kunne forestille sig at kusken gerne ville have brugt pisken mod gadebørnene. Det var dog ikke stedet for den slags ting, da det ikke ville blive modtaget med kyshånd fra byvagten. Det var ikke noget, der skulle ske i Ireno. Så tingene gik blot sin gang, som gadebørnene fandt et andet sted at diskutere ting og langsomt gled ind i den daglige rutine blandt de handlende. Den store gade var altid fyldt med mennesker og muligvis et nemt sted at tilluske sin værdier, men samtidig så kunne de små gader også tilbyde noget ganske specielt. Nemlig ro… Arbejdsro..
En melodi gled igennem den mindre gade, som Zane bevægede sig igennem folkemængden med et køligt smil på læben. Violinen var placeret mod hans hage, og violinbuen ikke langt fra, som han strøg en mild tone over instrumentet og lod blikket glide igennem gaden. Til tider var det mere hensigtsmæssig at slå sig ned et sted, men på en gade som denne var han nød til at bevæge sig for at tilluske sig nogle værdier, som kunne gøre gavn. Der var intet i vejen med at være tyv, hvad enten han var en del af noget større eller ej, så kunne han jo altid arbejde alene, så længe ingen fandt ud af det. Desuden så havde byen sikkert ikke noget imod en venlig tone i blandt murbrokker og rædsel. Det havde taget tid at vende tilbage til de normale rutiner i byen, men ting var langsomt ved at vende tilbage, som Zane udnyttede første mulighed for at tilegne sig nogle værdier, da han bevægede sig forbi en kvinde midt på åben gade og nikkede høfligt til hende, som han ikke havde tænkt sig at forstyrre hendes gang. Udover et svagt puff, der skulle distrahere hende for en stund.

[Rebecca Climova]

Rebecca bevægede sig forsat ned gennem byen. En hestevogn kom lidt efter kørende imod hende, hun fjernede sig fra midten af stien med lagsomme skridt. Hun kiggede ikke på den mand som styrrede vognen men kiggede blot lige frem for sig og gik ud på miden af gaden igen da hestevognen var passeret forbi.
Gaden var ikke helt ødet, der kom af og til et par eller bare en enkelt person forbi men ikke noget med at hilse, det var ikke noget hun gjorde frivilligt. De mennesker der kom gående var på vej til markedet og det kunne godt tyde på at der ville komme flere til slagterbutikken. Lige nu ignorerede hun de folk omkring hende og var meget optaget i sin egene tanker og ville bare videre, væk fra folk.

En ældre mand stod lænet op ad hus muren og kiggede over mod hende med et intenst blik. Hun valgte igen at ignorere, men manden lod sig ikke ignorere og rettede sig op og nærmest snublede over mod hende. Rebecca kunne mærke ubehagen brede sig i kroppen og forsøgte at undvige ham. ”Hvad…” Manden fik ikke sagt mere før hun skubbede ham og han snublede lidt over sine egne ben, hvorefter hun tog sin kniv frem og satte spidsen mod hans hals. ”Hold dig væk!!” Manden så forskrækket ud og Rebecca kunne igen forsætte sin gang på gaden og satte kniven på plads i bæltet igen. Den mand havde lige ødelagt hendes dag.

En mand med en violin kom gående mod hende lidt efter episoden med den ældre mand. Rebecca sukkede dybt og så ned i jorden, hvorfor skulle der lige pludselig rende en masse folk her på denne tid? Manden med violinen passerede hende og nikkede høfligt til hende som hun ikke havde i tankerne at gengælde, men til gengæld kom der et svagt puff efterfølgende.

Rebecca så sig irriteret tilbage hvad skulle det puf til for?

[Zane Ageres Naberius]

Der foregik næsten altid noget på gaden, hvad enten det var gadebørn, musikere eller handlende i tæt diskussion om varens pris, så kunne man næsten aldrig forventet at gaden ville være øde. Hvis man ønskede at være alene, så skulle man nok have valgt et andet sted end markedspladsen, eftersom at der næsten altid foregik noget. Det meste kunne sagtens gå hen og have interesse, hvis man kunne se en ide med de handlende og deres skænderier. Selv gadebørnene kunne fungere som distraktion, imens at tyvene gjorde deres arbejde for at skaffe til føden. For nogen var det ikke svært at skaffe til føden, fordi de havde et arbejde at udføre, hvorimod andre måtte kæmpe for at overleve. Det var mild sagt forskellen på underklasen og alle andre. Nok kunne de også skaffe sig et arbejde, men indtjeningen ville være så lille, at det næsten virkede dumt, at skaffe sig et lovligt arbejde, når tyveri kunne indbringe så mange andre goder.
Det lod til at der var mere på færde, som Zane ikke stoppede med at spille, som manden tydeligvis havde udset sig et offer og derved henvendt sig til en kvinde i mængden. Af en eller anden grund, så virkede hun til at frastøde ham allerede fra start af. Mon det var det, som gjorde at den ældre herre valgte at vise sin interesse. Blot for morskabens skyld valgte Zane at lade melodien følge optrinet, som kvinden tydeligvis satte manden på plads og viste ham sin plads. Mon han skulle genoverveje sin ide eller bare kaste sig ud i det. Kvinden kunne umuligt forvente at han havde nogen våben på sig, når han bar rundt på sin violin, ikke sandt. Dermed sagt ville han da heller ikke være nogen trussel, udover sine evner, men rubinen var ikke til at se for violinen. Et tydeligt tegn på hans race, dæmon. En elskværdig dæmon, ikke sandt?
Smilet havde ikke forladt hans læber, som han var fast besluttet på at fortsætte med kurs mod kvinden. Et høfligt nik var ofte med til at bryde isen, dog lod det til at kvinden var afvisende endnu en gang. *Det er langt sjovere at lege med det legetøj, som man ikke må røre* tænkte han roligt for sig selv, som han puffede til kvinden. Puffet var nok til at lade noget jord løsrive sig fra hans tøj, som det placerede sig på kvindens tøj og begyndte at grave sig igennem hendes tøj og lommer, blot for at sikre sig at hendes værdier ville falde mod jorden, som efterfølgende ville opsluge værdierne og give ham det. Men kunne kvinden måske fatte mistanke undervejs, som Zane nikkede til hende og blot gik videre, det var jo ganske harmløst ikke sandt?

[Rebecca Climova]

Rebecca havde ikke vent sig om, men havde sænket farten. Manden var gået forbi hende og havde givet hende et puff på vejen. Og det fik hende til at tænke. Hvorfor? - Det var lige som med den ældre mand, hvad havde han haft i tankerne da han forsøgte at nærme sig hende?

Den fremmede mand spillede på sin violin da han passerede hende, det havde han også gjord, havde hun hørt, da hun stod foran den ældre mand som havde irriteret hende. Hun stoppede op og vente sig om og så over på den ældre mand som stadig var der hvor han havde stået hele tiden, og han havde ikke i sinde at kigge hen imod hende og det kunne hun fornemme. Men lige nu var hun interesseret i manden der havde puffet til hende, og hun viste ikke rigtig hvorfor, og det stod som et stort spørgsmålstegn op over hendes hoved. Hun valgte at vende sig helt om og bevæge sig langsomt mod manden med violinen. Egentlig virkede han meget fredlig, men hun havde lært fra andre mennesker hun havde mødt, at synet kunne bedrage. Hvis denne mand spillede på sin violin for at tjene penge, så ville det da være normal at sætte sig et sted, for eksempel på markedspladsen, i stedet for at gå rundt og spille? Og desuden havde han igen pose med til pengene eller hvad man nu kunne finde på at bruge. Eller havde han?
Rebecca bed sig i læben. Der var et eller andet ubehageligt ved denne mand også selv om han havde sit høflige smil fremme. Men hvad det var, det kunne hun ikke forklare.
Hun valgte at gå efter ham men lod sig holde på afstand lige foreløbig, og forsøgte at lade som ingenting bare for at se ham lidt an.

[Zane Ageres Naberius]

Der var blot tale om et venligt puff, hvad det kunne betyde var svært at sige, også selvom Zane havde klare intentioner omkring hvad han ønskede at få ud af dette, så kunne det jo stadig betyde flere ting. Måske det var en måde hvorpå han kunne få hendes opmærksomhed på, måske han ville distrahere hende eller blot genere hende i hendes færden. Det stod i hvert fald klart for ham, at hun ikke ønskede andres indblanding i hendes færden, hvilket måske også var grunden til at det hele faktisk morede ham. Hvordan ville hun mon reagere, hvis folk rent faktisk valgte at give hende den opmærksomhed, som hun ikke ønskede? Ville det genere hende så meget, at han faktisk kunne luske væk? Behøvede han overhovedet at bekymre sig om hendes væsen eller var der noget hun kunne gøre, som han ikke rigtig kunne tage højde for? Om ikke andet så var det sket og nu skulle det hele bare udspille sig, alt imens at han lod som ingenting og fortsatte ned igennem gaden.
Hans blik hvilede mod den væsner han mødte på sin vej, som han høfligt bukkede hovedet for dem. Uanset hvad så havde de nok en rang, der var over ham, noget han sagtens kunne respektere, så længe han kunne stjæle deres værdier, så kunne han godt være flink og høflig. De røde øjne afspejlede en venlig natur, men var i virkeligheden blot endnu en facade, skuespil for at være mere præcis, eftersom at han havde lært en del tricks i sine år på gaden. Der var en del at tage højde for, men han lod dog til at stoppe op midt på gaden. Udenfor et butiksvindue, som lod til at få noget af hans interesse, før at han bevægede sig hen til vinduet og strøg fingrene over glasset, før at han kiggede i spejlingen mod menneskene bag ham. Fokus havde hvilet mod ham i noget tid nu, så han havde behov for at det blev vendt mod noget andet, som han stoppede med at spille, og holdt violinen i den ene hånd sammen med violinbuen, imens at han lod til at kigge på indholdet af vinduet. Ikke noget han havde råd til eller interesse for, dog bukkede han sig roligt ned, som han placerede hånden mod jorden og efter noget tid blot rejste sig op igen. Tyvekoster var nemme at skjule under jorden, men alligevel var han en smule forbløffet over at have anskaffet sig selv en kniv. Hans blik hvilede mod genstanden for en stund, som han overvejede mulighederne. Det ville nok være nemmere at sælge det videre til en, der havde mere forstand på den slags ting og derved skaffe sig af med tyvekosterne, blot for at anskaffe en sum penge. Zane lod hånden glide ind under den lette frakke han bar over overkroppen. Dens formål var primært at afskærme ham fra kulden, men samtidig var det også nemmere at skjule værdier under det posede stof, som ingen ville kunne fornemme noget under det, medmindre at vinden skubbede frakken tæt mod han krop. Men han kunne jo sagtens selv bære en kniv, så helt underligt var det ikke?
Man kunne vel godt sige, at Zane ikke var klar over at kvinden fra tidligere fulgte efter ham. Havde han vidst det, så havde han nok ikke allerede skaffet sig adgang til sine tyvekoster, de kunne dog ikke blive under jorden for længe, eftersom at jorden kunne smadret metallet og ikke mindst juveler, hvis han var så heldig. Derfor var det også bedre at få det ind til kroppen nu og så håndtere skaderne senere.

[Rebecca Climova]

Hun tog hætten over hovedet så kun noget af hendes røde hår kunne skimtes og valgte at begrave sine hænder i bukselommerne som sad på siden. - Hun havde ikke de selvandelige sorte bukser hvor hun havde snore foran der gjorde at der hendes ben var en anelse synlig. – Rebecca mærkede på sin højre side at der var noget der manglede. Hendes kniv! Og hun følte sig straks mistænksom og hun skulede mod manden der gik høfligt og bukkede hovedet for folk på sin vej.
Rebecca trak skuldrene en anelse op og dukkede hovedet, så hun virkede gemt, så hun på den måde kunne skjule sig for folk så de ikke kunne se hende ansigt. Men hun havde stadig styr på manden som hun havde i sinde at følge efter, han var den eneste hun kunne forstille sig at havde snuppede hendes kniv efter det puff han gav hende. Dygtig det var han det måtte hun indrømme.

Manden var stoppet, midt på gaden og hun valgte at sænke farten og bevæge sig i en anden retning, men sørgede for at holde øje med ham på samme tid. I øjenkrogen så hun at han havde bevæget sig over til et butiksvindue. Hun rynkede på panden da han lod sine fingre glide over glasset. Hvilket menneske gjorde det normalt? Hun havde i hvert fald ikke set nogen folk gøre dette i alt den tid hun havde været her. Hun var kommet tætter på ved at gå over til en bod som havde placeret sig midt på gaden. Rebecca stod med siden til, hun synes også det hele virkede en smule mærkelig, han havde placerede sin hånd mod jorden og havde rejst sig igen, med hvad det skulle til for kunne hun ikke knække.

Rebecca valgte efter nogle minutter, efter manden i boden smilende spurte om han kunne hjælpe hende hvor hun pænt havde takket nej, at bevæge sig væk derfra for derefter at forsvinde og dukke op bag den mand hun irriteret havde fulgt efter hele vejen. Med den samme skjulte stilling spurte hun uden høflighed eller had i stemmen, ”du har tilfældigvis ikke set en lille kniv imens du har været her? Jeg mangler den nemlig.”

[Zane Ageres Naberius]

Med tiden ville hendes stirre blive mere tydelig, som Zane bestemt ikke ville lade sig overmande af en fremmede og da slet ikke en med den attitude, som hun havde vist tidligere. Han havde ikke behov for at skrue bissen på, når han skulle skaffe respekt hos de øvrige i gaden, men det var måske også svært at vide, hvem og hvad han var, så længe han bare opførte sig som endnu en høflig sjæl i Kensis. Nogle handlende var blevet paranoide efter angrebet, hvorimod andre fandt det ligegyldigt, som de havde overlevet angrebet og ikke forventede endnu et angreb. Men var det ikke lige præcis det, som skulle ske, hvis kongen fik sin vilje? Zane havde i hvert fald tænkt sig at udnytte roen til at skaffe sig nogle værdier, der kunne få ham ud af byen og videre i livet, før at helvede brød løs. Og det var nemmest, når man blev modtaget som en af indbyggerne i Kensis og ikke en fremmed med et grusomme smil på læben. Det var nemmere at overvinde folk, når man var en del af samfundet, hvad enten han befandt sig i underklassen eller ej, så kunne de umuligt dømme ham ud fra hans påklædning, som bestemt viste ham fra hans bedste side lige nu. Det var det eneste sæt tøj, som ikke bestod af lapper og lignende syning, som kunne placere ham i underklassen. Men det var også det sæt tøj, som han helst ville spille i, fordi de passede til den ellers dyre violin, som han bar rundt på.
Der var ingen grund til at tiltrække for meget opmærksomhed, også selvom han valgte at placere hånden mod det kolde glas, så havde han nu aldrig overvejet, at det kunne virke underligt. Måske det var underligt, men for ham kom det naturligt, som han gerne ville mærke materialer med sine hænder og ikke bare betragte det fra afstand. Så var det virkelig så underligt, når man i virkeligheden bare var nysgerrig? Desuden så var jord, hans element, han følte sig mere sikker, når han var i forbindelse med det, også selvom hans sko blokerede adgangen til jorden, så kunne man næsten altid finde noget jord på ham, som havde skjult sig i tilfælde af, at det blev nødvendigt at forsvare sig selv.
Planen var at fortsætte ned af gaden, men det blev hurtigt smidt ud af hans tanker, som en skikkelse dukkede op bag ham. Han var mildt sagt ikke forberedt på det, som han knurrede hånden om violinbuen og var klar til at svinge den mod hendes hals, før at han hørte hendes stemme og spørgsmålet i det. Han rynkede let på brynet, som han forsigtigt drejede sig rundt og lod blikket hvile mod kvinden. Han kunne tydeligt genkende hende, som han lod blikket glide forbi hende, blot for at tjekke de handlede og deres fokus. De skulle helst ikke hvile på dem, hvis hun vidste, at han bar rundt på hendes kniv og faktisk havde stjålet den fra hende, for hvad kunne han ikke have stjålet fra alle andre, som han var gået forbi? ”En kniw, siger De?” gentog han roligt, som han overvejede det og lod blikket glide tilbage mod den vej, han var kommet fra. Måske hun blot havde tabt den? ”Har den nogen værdi?” spurgte han med et skævt smil på læben, som om han var i færd med at finde ud af dens værdi, om hvorvidt han kunne sælge den videre og hvilken sum penge, han kunne kræve for den. Som han følte sig trængt op i krog, valgte han at træde til siden og forbi hende. *Paranoid, som resten af byen..* det var en kort tankestrøm, som han vendte fokus et andet sted hen end hende. Han kunne jo umuligt have hendes kniv, ikke sandt?

[Rebecca Climova]

Han var vist overrasket over hendes pludselige optræden. Eller det virkede sådan, da han klamrede sig til sin violin. Og hun stirrede lidt på den før han drejede sig om og kiggede på hende. Hun så hans blik der passerede forbi hende. Der var folk omkring dem, det viste hun, så han ville måske se hvor de kiggede hen? Han ville nok ikke bryde sig om at hun afsløret ham for øjnene af alle. Hun kunne godt finde på at har råbe ”tyv!” og pege på ham. Men nu hvor hun ikke var hundrede procent sikker i sin sag, valgte hun at tie lidt endnu. ”ja en kniv!” Hun ignorerede de folk der var bag hende og så afventede på ham. ”værdigfuld, ja for mig er den” hun lagde armene over kors og hovedet let på sned.

Hun fulgte ham med blikket da han trådte til siden og forbi hende. Rebecca havde smidt alt sin frygt for fremmede fra sig, lige nu handlede det kun om den kniv hun ville have tilbage, hun smuttede ikke fra ham før hun havde fundet ud af om han havde den eller ej. ”Du skubbede til mig da vi passerede hinanden, hvad skulle det til for? Jeg tror ikke på at det ikke var med vilje, der var ligesom en del plads at gå på.”

[Zane Ageres Naberius]

Der var vel ingen grund til at lave en stor scene ud af det, men alligevel valgte hun at opføre sig på en sådan måde, at hun kunne ende med at tiltrække unødvendig opmærksomhed. Noget der senere ville kunne resultere i problemer for ham. Han havde ikke lyst til at ende hos byvagten, når nu han havde snydt sig udenom i så mange år. Dermed sagt så skulle tøsen her bestemt ikke begynde at genere ham, for så ville han da først blive irriteret. I stedet for at hvæse af hende, smilte han roligt, som han forsøgte at holde fast i den flinke og høflige facade. Der var stadig ingen grund til at de skulle ryge i totterne på hinanden, men han ville nok have foreslået hende, at spørge hende anden først. Nok havde han hendes kniv, men han havde bestemt ikke tænkt sig at give den til hende. Det ville afsløre ham selv, men samtidig så lød det også langt sjovere at beholde den. Måske hun kunne få den senere, når hun ikke længere generede ham eller lavede en scene på åben gade. Zane valgte dog at gå uskyldigt frem, som han hævede sine arme og lignende en, der var i færd med at overgive sig, som han holdte violinen i den ene hånd og violinbuen i den anden. ”Jeg har slet ikke set Deres kniv” forklarede han med en fortsat behersket tone, som han forsøgte at overtale hende til at tro på ham. Noget helt andet var det glimt han havde i øjnene, som det morede ham en smule, at se hende gøre et så ihærdigt forsøg på at få sin kniv tilbage, måske den i virkeligheden havde en stor værdi for hende? Hvad ville hun ikke gøre for at få den tilbage?
Der var ingen grund til at hidse sig op, som det bestemt ikke ville give hende hendes kniv tilbage. Nej, i stedet morede det ham faktisk, at hun så stædigt holdt fast i, at han havde taget hendes kniv. Selvfølgelig havde hun ret, men han måtte så bare finde en måde at overbevise hende på. Lige nu virkede det jo ikke som om at han overhovedet havde hænder fri nok til at stjæle fra nogen. Begge hans hænder var jo optaget af de musikinstrument, som han havde spillet på hele tiden, lige indtil nu. Så hvordan skulle han kunne tage noget fra hende? Hendes ord lod til at have mening, men det ville ikke være nok til at overbevise ham eller afsløre ham offentligt. ”For morskaben skyld?” forklarede han roligt, som han gjorde et nik med hovedet mod den mand, hun var stødt på tidligere. Det havde jo uden tvivl fået en del opmærksomhed at hun havde trukket sin kniv og truet manden på den måde. ”De virker som en, man ikke må lege med, så jeg ville bare have noget sjov” fortsatte han med en letter overlegen tone i stemmen, som han endnu ikke havde ladet sine arme falde. Heldigt nok for ham, så var kniven skjult under tøjet, så end ikke denne position med armene ville afsløre kniven i hans bælte lige nu.

[Rebecca Climova]

Rebecca rettet lidt på sin stilling, men sørgede stadig på at have øjnene rettet mod ham, han skulle nødig smutte af hende. Godt nok havde hun ikke nogen beviser for at faktisk havde taget kniven, men hun kendte tyv, og de havde altid en masse tricks i ærmet, og de kunne snuppe ting for folk uden de bemærkede det mindste.
Hun havde aldrig oplevet et tyveri før, og hun kunne mærkede en vrede og fortvivlelse i kroppen på en gang. Hun tænkte meget på hvad der fik folk til at tag fra andre mennesker? Hvad tænkte de når de gjorde det? Og hvad ville de egentlig selv synes om det? Hun kiggede på manden og valgte at slappe lidt mere af i ansigtet, det med at være en sur mokke var ikke noget hun ville spilde sin energi på, i hvert fald ikke lige nu. Så heller gemme gejsten til senere. Hendes blik faldt på hans violin og hans violinbue som havde i begge hænder som han hævede, men sagde så han ingen kniv havde set. Hun fjernet blikket fra hans violin og så roligt på ham uden at sige noget. Men hendes kniv var altså væk og det var den ting hun altid havde på sig og aldrig smed væk, men dag skulle jo komme, men så gjorde hun også alt og hun havde bestemt ikke tænkt sig at tag hjem før hun havde fundet den, for den var her ude et sted det viste hun.

”Morskab?” hun vendte hovedet da han nikkede mod noget bag hende. Manden for tidligere, som hun faktisk havde trukket sin kniv og havde truet ham med den, kiggede lidt pænt gnavet på hende, men han holdte sig alligevel på afstand. Egentlig viste hun ikke hvorfor hun havde gjort som hun havde gjort. Hun havde bare været træt og var måske også lidt gnaven, men i så fald var det ikke noget hun normal gik rundt og gjorde. ”Det ikke særlig høfligt, og der er nok ikke noget der griner af det skal du se, så du burde finde dig noget andet at more dig med, noget folk også vil finde morsomt.” Hun sagde det på en rolig måde og hun så igen på ham da han tilføjede et svar på hendes spørgsmål. ”Det har du ganske ret i og det var ikke særlig pænt også selvom du synes det var sjovt.” Rebecca kiggede lidt undersøgende på ham, men så ikke noget mistænkeligt. ”Så kan det måske være du vil hjælpe med at finde den, nu hvor du ikke har set den?” Sagde hun i et ironisk tonefald. For hun troede ikke det mindste på ham før han faktisk havde bevist det.

[Zane Ageres Naberius]

Det kunne godt ske at kvinden havde ret, men Zane havde bestemt ikke tænkt sig at afsløre sig selv i et miljø, som dette. Skulle han give kniven tilbage til kvinden, så ville det kræve andre forhold end dem der var tilstede lige nu. På den anden side, så morede det ham en smule at beholde kniven blot for at se hvor længe hun mon ville lede efter den, før at hun gik hen og gav op. I hans tilfælde ville det bestemt ikke gøre noget, hvis hun gav op, så kunne han også nemmere sælge kniven videre uden at hun ville kunne lede det tilbage til ham. Måske han faktisk skulle forsøge at sælge den tilbage til hende, bare i gennem flere kanaler? Uanset hvad, så skulle hun ikke regne med at han ville give så nemt slip på kniven, når den jo tydeligvis betød noget for hende.
Zane selv havde ingen problemer med at stjæle fra andre, specielt ikke noget de havde nok til at overleve og sagtens kunne undvære de få mønter han kunne tilluske sig. Der var i hvert fald ingen dårlig samvittighed at spore hos ham, som kvinden holdt fast i at han måtte have stjålet den. Hans blik gled dog rundt på menneskene omkring dem, nogle lod til at passe dem selv, hvorimod andre var begyndt at hviske i krogene, for hvad nu hvis kvinden talte sandt? Zane måtte finde en måde, hvorpå han også kunne overbevise hende eller i det mindste slippe af med hendes beskyldninger. Det var ikke ligefrem godt for forretningen og han kunne være tvunget til at søge til en anden by, hvor han sikkert ville skulle starte forfra med at etablere et område, hvor han kunne arbejde i. Kensis var efterhånden van til hans vandren, men stadig ikke for van til at alle kendte ham, det var kun få der havde været så uheldige at være rendt ind i ham, lige som kvinden her. Et svar på hendes spørgsmål var ikke noget problem, som det hele havde startet med hendes opførelse overfor manden, noget der blot havde trukket hans interesse til sig, hvilket hun derfor kun kunne takke sig selv for, ikke sandt? Egentlig valgte han at ignorere nogle af hendes ord, som han ikke mente at det var nødvendigt at forklare sig yderligere, som et smil spillede over hans læber. Kunne hun ikke selv se det? Hendes reaktion var jo ganske interessant og det var også grunden til at han endnu ikke bare var stukket af, som normalt. ”Høflighed har aldrig været min stærke side, men så længe jeg morer mig, så ser jeg ikke noget problem i at fortsætte” lo han roligt, som han lod blikket glide tilbage mod hende. Hun var stædig om ikke andet. Hendes afsluttende spørgsmål fik ham til at rynke på brynene, som han lod sine arme få hvile igen og lod dem hænge langs med hans krop. Han var jo blot en musiker? Eller det var hans dække for nu. ”Hvad får jeg ud af det?” spurgte han roligt, som han bestemt ikke gjorde noget blot for at gøre skaden god, hun kunne jo stadig ikke bevise, at det var hans skyld, så ville han jo faktisk skulle hjælpe hende uden at forvente noget igen? Sådan fungerede verdenen ikke for ham.

[Rebecca Climova]

Hun kom frem med et skævt smil. *Nej det er det vel ikke* tænkte hun og mærkede irritationen brede sig. Hvorfor var han sådan? Han virkede ligeglad med andre mennesker og gjorde kun det som gjorde ham glad, var det mon sådan? Hun rystede tanken fra sig da det ikke var vigtigt lige nu. Lige nu vil hun finde sin kniv, og hun skulle nok finde den lige meget hvad…. ”Hvad du for ud af det?... Tjaa” Hun trak på ligegyldigt skuldrene. ”Det finder du vel nok selv ud af. Jeg forsøger bare at spørge pænt om hjælp.” Hun rettede sig en smule op og bevægede sig frem i mod ham og gik lidt rundt om ham bare for at se ham lidt an. Om det så var irriterende var lidt ligegyldigt for hende lige nu, hvis han valgte at være uhøflig så gjorde hun sig gerne uhøflig over for ham, hvis det var det der skulle til. ”Men den slags er måske heller ikke din stærke side?” spurte hun let henkastet og stoppede op på hans venstre side. ”hjælpsomhed.”

Himmelen over dem havde ikke forandret sig meget, solen var der stadig og en let lyseblå himmel var til at skimte en del steder. Rebecca skubbede sin hætte tilbage så det afslørede hendes korte røde hår, hun så afventede på ham med korslagte arme. ”jeg går ikke her fra, før jeg har min kniv igen.” Folkene omkring dem stoppede af og til op, og så opmærksom mod dem. Det kunne være de havde hørt ordet ”kniv” da de passerede dem, eller så havde det været deres måde at snakke på? Hun viste intet. Men de valgte så at bevæge sig videre til det de nu skulle. Rebecca valgte at ignorere dem.

[Zane Ageres Naberius]

Det var efterhånden svært at bevare den venlige natur, som kvinden tydeligvis ikke ville lade det ligge og blev ved med at prikke til hans ord, som om hun ikke rigtig stolede på troværdigheden i hans ord. Hvad end det kunne betyde for hende, så var han lidt ligeglad, som han ikke var interesseret i at skaffe venner.. Tværtimod han ønskede ikke venner, medmindre de var en del af hans egen profession og havde brug for hjælp. Zane var nærmere tilhænger af at hjælpe de unge i underklassen, som han umuligt kunne gå forbi et barn på gaden uden at tilluske sig noget mad til dem først. Hendes tone var begyndt at genere ham for alvor, som hun fortsat forsøgte at få ham til at hjælpe. Der var jo ingen, som kunne tvinge ham til at hjælpe til, eller var der? Hans blik gled ned mod jorden, som han skubbede foden lidt rundt i jorden under ham, blot for at løsrive det fra mellem brostenene. "Min hjælp er ikke gratis, medmindre.." hans blik gled tilbage mod kvinden, som han lod blikket hvile mod hendes ansigt. Hun var uden tvivl ganske ung, men stadig med en vis attitude, der måtte forklares med, at hun havde et erhverv, som hun kunne være stolt af og udnytte. Det generede ham knap så meget, at hun valgte at se ham an. Det kunne gå hen og være en fejltagelse senere, som han fik et bedre indtryk af hende også. En forsigtig type. *behovet er stort nok..* han sukkede roligt for sig selv, som han lod blikket glide mod mængden af mennesker.

Hvis hun ønskede en scene, så skulle hun også nok få en, som han låste violinen fast på ryggen og sikrede violinbuen under sin frakke. Det kunne muligvis virke som om, at han var i færd med at fjerne hans værdier og gøre sine hænder fri for at hjælpe hende. Men som violinen var sikret mod hans ryg og buen under hans frakke, trak han hendes kniv ud fra under hans kappen og viste hende den, som han dog holdt godt fat om den. "Hvor værdifuld er kniven for Dem? Hvad vil De give for at få den tilbage?" spurgte han med et skummelt smil på læben, som han smed den over i den anden hånd og holdt den mod sin ryg, så hun ikke lige pludselig ville lange ud efter den i håbet om at få fat på den. Ikke at det ville være smart, når hun kunne risikere at få fat på bladet og det ville næppe være særlig kønt. Zane var ligeglad med, hvad folkene omkring dem mente lige nu, han kunne altid finde et andet sted at skaffe sig bytte senere og med tiden ville de have glemt ham igen.

[Rebecca Climova]

Med de Korslagte arme så hun blot tavs og afventende på ham, og løftede øjenbrynene et kort øjeblik da han forlangte noget til gengæld. Men hun forholde sig stadig tavs og hendes tanker begynde at køre rundt i hovedet. Hvad var han for en? Han var ikke en behagelig type at være i nærheden af og det kunne hun også mærke, da det spænde lidt i kroppen. Hun kiggede kort ned da han skubbede foden lidt rundt i jorden og hun rettede lidt på sin position.
Hun bemærkede også hans måde at betragte hende på, som at se hende an lige som hun havde set ham an. Denne mand var ikke en person som hun ønskede at møde igen, de blev aldrig på nogen måde venner, det stod helt klart hos hende.

Da han tog sin violin og låste den fast på ryggen, kiggede hun lidt med hovedet på sned uden at sige et ord. Heller ikke hendes øjne fortalte hvad for en tanke hun havde gemt i sit baghoved.
Rebecca rettede opmærksomheden mod den modbydelige mand, som hun anså ham for at være. Og hun blev ikke overrasket, da han tog en kniv frem fra sin kappe. "Værdigfuld nok til jeg vil have den tilbage!... hun så lidt på ham og var tavs i nogle sekunder, da han spurte hvad hun ville give for at få kniven tilbage. Rebecca kiggede på kniven i hans hånd og havde godkendt den, det var hendes kniv, det var til at tag fejl af. Hun sukkede og himlede kort og hurtigt med øjnene. "Hvad er det du forlanger? Kan du ikke bare give mig den, og så ser vi ikke mere til hinanden..."

Mandens skumle smil irriterede hende og gjorde hende en anelse usikker, for han gav ikke kniven fra sig uden at få noget tilbage.. Og det synes hun bestemt ikke var fair, det var trods alt hendes kniv og han havde taget den fra hende. Tyv! Det var hvad han var.