Gabriel Dario
Feb 9, 2016 14:40:19 GMT 1
Indlæg af Gabriel Dario on Feb 9, 2016 14:40:19 GMT 1
Grundlæggende information
Navn: Gabriel Dario
Alder: 579
Fødselsdag: 13 februar 855
Køn: mand
Seksualitet: Biseksuel.
Arbejde: spejder
Tiltales: Mester
Tiltales: Mester
Gud: Trix
Tilhørsforhold: Ond- kaotisk.
Stand: underklassen.
Race: Vampyr. Fuldblods.
Information om udseende:
Højde: 180
Vægt: 70
Hudfarve: meget lys. Næsten hvid.
Hårfarve: hvid blondt.
Hårstil: ikke så langt som en kvindes men heller ikke så kort som mange mænd. Det ligger lige rundt om hovedet.
Øjenfarve: Røde som blod.
Kropsbygning: Normal men er stadig muskuløs bare ikke overdrevet.
Tøjstil: han er meget fint klædt på. Han har næsten altid en hid skjorte på sort vest og sort jakke som er hans ynglings sæt. Da det for ham til at se fin ud.
Ar, skader, osv.: har et skadet ben der aldrig er healet ordenligt.
Særlige kendetegn: Gabriel har et dårligt ben så han går sjældent langt eller hurtigt pga smerten i benet.
Færdigheder:
Fysisk styrke: 7 [+2 ] = 9
Mental styrke: 5 [+1 ] = 6
Behændighed: 5 [+1 ] = 6
Præcision: 4 [+3 ] = 7
Intelligens: 5 [+2 ] = 7
Visdom: 5[+ 2 ] = 7
Kreativitet: 4 [+ 0 ] = 4
Karisma: 5 [+0 ] = 5
Magi/Magimodstand: 1 [+0 ] = 1
Information om personlighed
Egenskaber:
Manipulerende – Som vampyr har Gabriel en medfødt evne til at manipulere med det modsatte køn, noget som han bestemt ikke har noget imod at benytte sig af, hvad enten det er relateret til hans arbejde eller blot for hans egen fornøjelses skyld, så er det lige meget.
Snu – Som spejder ved Gabriel udmærket godt, hvordan man kommer rundt i skyggerne og hvordan man får tillusket sig de rette informationer og ikke mindste, hvordan man tilfældigt før hørt noget, der måske ikke skule siges videre.
Hårdtarbejdende – Når først Gabriel sætter sig et mål for livet, så går han målrettet efter målet og arbejder hårdt for at opnå det resultat, han gerne vil have.
Stædig – Man ser ikke Gabriel give op med en opgave, hvad enten det er personligt eller arbejdsrelateret, så kan han være meget stædig, når han først er blevet stillet en udfordring, opgave eller lignende.
Svagheder:
Solen – Vampyrer har en svaghed overfor sollys, men som fuldblodsvampyr kan Gabriel sagtens bevæge sig i sollys i en time, før at det begynder at blive farligt for ham, alligevel er smerten til tider ikke det værd, så er natten smukkere.
Dumdristig – det kan vel ikke skade at lege lidt med ilden til tider, hvad enten det er en der har højere rang end ham selv eller ej, så kan han godt lide at udfordre skæbnen.
Sølv – endnu en af vampyrernes naturlige fjende, som vil sænke hans evner og kræfter, samtidig med at det vil svække ham.
Fremtidsplaner: Gabriel ønsker at blive Nathans højre hånd eller rådgiver.
Beskæftigelser: Selvforkælelse er en dyb og Gabriel har bestemt ikke noget imod at forkæle sig selv til tider, når der ikke er andre forventninger til ham. Han kan godt lide at forkæle sig selv med et overdådigt måltid, men samtidig også bare drage ud på udflugter og se landet lidt an, for forhåbentlig at falde over noget interessant undervejs, hvad enten det er en skønjomfru i nød eller banditter på vejen, så er der intet i vejen med at holde sig i topform.
Elsker:
Blod – specielt fra unge piger/kvinder.
Musik – han spiller ikke selv musik, men har ikke noget imod at bruge tid på at lytte til musikken, så længe det ikke er en gadespiller. Dertil er han mere interesseret i de professionelle, som lever af det og faktisk lever godt, samtidig med at de har talent for det.
Penge – med penge kan man købe næsten hvad som helst og man kan aldrig få nok!
Hader:
Solen – det genere ham, at han ikke kan arbejde døgnet rundt og ødelægge folks liv så længe han lyster, men at han bliver begrænset af solens magt, som den jo desværre har over ham.
Snobber – Det er ikke kun adelige, som kan opføre sig som nogen der er bedre end andre, men her finder han det ofte interessant at lære dem deres plads i fødekæden, for vampyrer må da være øverst i fødekæden.
Sammenhængende personligheds beskrivelse:
Gabriel virker muligvis som en ganske rolig fyr, når man møder ham på gaden, men han er ikke interesseret i hvem som helst og han er bestemt ikke bleg for at fortælle folk, når han er utilfreds med noget. Derfor kan man få forskellige indtryk af hans personlighed. Som spejder kan han virke meget snu og hemmelighedsfuld, hvor han ofte skjuler sine egne intentioner, når han tillusker sig folks hemmeligheder, samtidig med at han ikke har noget imod at prikke til folks personlige liv. For ham, er der ikke noget som hedder privat liv, det hele skal helst gerne deles med ham eller andre for den sags skyld. Ønsker man privat liv, så må man jo betale sig ud af det.
Gabriel kan sagtens være en gentleman, når han har behov for det, men behovet er ikke særlig stort og bliver ofte brugt i forbindelse med hans arbejde, når han skal være eksemplarisk og vise sin loyalitet overfor spejdernes overhoved. Det kan være svært for ham at være loyal, men samtidig så mener han også, at det kun er nødvendigt at være loyal, så længe der er nogen som er stærkere og mere erfaren end ham selv. Han kan også sagtens udvise respekt for andre racer, hvis de har gjort sig fortjent til det, dermed sagt så er det ikke nemt at få hans respekt, fordi der skal en del overtalelse til og ikke mindst evner til at fortjene den slags fra ham af.
Som vampyr er der flere fordele og ulemper, men Gabriel nyder specielt den fordel der er ved at drikke blod fra andre væsner, han har da også noget han foretrækker over andre. Her til er det mest lokkende for ham med blod fra kvinder eller piger og det gør ham bestemt ikke noget vis de endnu er spæd, det gør bare blodet så meget mere uskyldigt og smagfuldt.
Magi
- Tiltræknings kræften: Gør det muligt at lokke folk af modsatte køn til sig ved at kigge på personen.
- Næve kamp: Vampyrer er stærkere end de ser ud og har en magi der gør at de slår hårdere end de burde hvis det var rigtigt.
- Healende kræfter: Kræften til at kunne heale sig selv efter skader. Afhængig af hvor slemt det er og hvor lang tid det tager.
Våben:
Sine tænder
Kæledyr:
Fortid/Baggrund:
Aftenen var lige begyndt og inde i et middel klasse hjem log en kvinde med kraftige veer. Hun var ved at føde. Hun log med hånden i sin mands og var i gang med at presse. Hun skreg op i smerteskrig og hendes vampyr tænder blev blottede. Manden var ikke just den bedste far man kunne ønske sig da han jo var vampyr og kun havde hende her for at få sin generation videre. Han håbede selvfølgelig på en dreng da han jo ikke gad ha en svag efterfølger af en kvinde. Da barnet endelig kom så man det var en dreng og han var stærk fra starten af. Han skreg som børn skal og slå med arme og ben.
År gik og Gabriel fik hverdagen til at fungere. Han drik helst kun frisk blod og ikke blod fra blodbanken. Gabriel elskede kvinder. Men ikke at ha samleje med, nej at drikke deres blod fra dem. Han legede altid med kvinderne før han lokkede dem i en fælde for at drikke deres blod. Gabriel fandt ingen skam i at lokke kvinderne til sig for derefter at slukke sin sult med deres blod. For ham var de ikke andet end et måltid på to ben, så hvilken skam skulle der egentlig være i det? Ofte fandt han det heller ikke nødvendigt at bringe kvinderne hjem til deres mænd, forældre eller hvor de nu boede henne. Han ville helst bare gerne efterlade dem hvor han havde fanget dem, i gyden, på gaden, på taget eller i en forladt bygning. Med hensyn til lokation var han ikke kræsen, eftersom at underklassen ikke har samme privilegier, som den andre klasser ved at kunne opholde sig i finere kredse og gøre det godt for sig selv. Gabriel havde ikke samme materielle behov, som væsnerne i de øvrige klasser, for ham var det ganske tilfredsstillende at drikke blod fra et andet væsen og dernæst efterlade det til døden. De blodrøde tider, hvor Gabriel nød at svømme i andres blod, ikke dermed sagt bogstaveligt, men i en voldsom forstand, var noget der udfoldede sig i hans unge dage, hvorefter han senere tilegnede sig en vis form for kontrol.
Episoder fra hans yngre dage er en smule tåget, eftersom at de er dækket af en tyk blodrus og ofte har efterladt ham med by vagten på nakken og ikke mindst problemer i det offentlige rum. Vampyrer er som sagt væsner af natten og Gabriel var bestemt en af de vampyrer, som elskede natten og det at gå på jagt. Af vigtige hændelser kan nævnes en bestemt nat for århundrede siden, hvor Gabriel atter befandt sig i en voldsom blodrus og hvor trangen til blod efterhånden havde vokset sig så stor, at der ikke længere var nogen kontrol.
Natten var umenneskelig smuk, som himlen var skyfri og stjernerne klare, spredt ud over hele himlen, sammen med månen, som sørgede for at kaste et svagt lys over byen. Lyde var der ikke mange af, men de få der var, var nok til at efterlade befolkningen til at løbe indenfor. Det lød mest af alt som en knirken, kradsen og måske endda nogle hyl i det fjerne. Men så snart det hele blev smeltet sammen, så kunne det kun efterlade dagens væsner med et gys ned af ryggen. Hvem eller hvad kunne lave den slags lyde? Der var intet svar at finde, som døre blev smækket i og vinduer lukket, imens at en mørk skikkelsen bevægede sig igennem gadebilledet. Skikkelsen vendte blikket mod månen, som de røde øjne stirrede på lyste fra månen, før at denne atter vendte blikket mod jorden. En høj latter strøg igennem rummet, som en kvinde faldt ud af døren hos den nærmest kro og ikke kunne lade vær med at grine. Lugten af alkohol var tydelig, men kunne man nu tillade sig at være kræsen? Der gik ikke lang tid før at skikkelsen havde fundet vej til kvinden og nu sad på hug foran hende med en hånd mod hendes kravben, som han tvang hende til at blive siddende på den kolde jord. ”Slip mig” mumlede kvinden irriteret, som hun forsøgte at skubbe hånden væk. Latteren var for længst forsvundet og snart forsvandt hendes stemme også, som skikkelsen bed sig fast i hendes hovedpulsåre ved halsen og borede tænderne dybt ned i halsen på hende. Til at starte med lod kvinden til at kæmpe imod, men snart blev hendes krop svag og stille, som armene hang ned langs med hendes side og efterlod hendes krop forsvarsløs, som skikkelsen fjernede sine hugtænder og slikkede det overskydende blod af sine læber. Gabriel havde ingen kontrol over sin lyst og noget kunne tyde på, at et måltid ikke var nok til at kontrollere ham, som han dog trak kvinden med ind i den nærmeste gyde og rev kjolen i stykker for at få adgang til pulsåren ved hendes lår. At bruge kræfter på at suge blodet hele vejen til hullet på hendes hals var spild af tid, så han kunne lige så godt tage det, hvor det var samlet. Hans øjne var blevet mørke og dybe, som blodet strøg igennem hans egen krop og hurtigt satte skub i endnu en blodrus, som han smed kvinden ned i bunden af gyden og straks kom på benene igen. Blodet dryppede ned af hans mundvig, som han ikke havde tænkt sig at fjerne det, hans øjne var forblændet af blodrusen, som han straks gik på jagt efter næste offer. Tanken om at bryde ind i et hjem, var ganske lokkende, men alligevel endte han med et få fingrene i endnu et væsen, der havde forvildet sig ud på gaden, måske ved en fejl? Og dog, noget kunne tyde på at væsnet var i færd med at lede efter kvinden fra tidligere. Dumdristigt. Gabriel lod som om at han ikke var interesseret, eller havde nogen ide om hvad der blev spurgt om, før at han var helt tæt på og endnu en gang stak hugtænderne ned i halsen på kvinden, der muligvis havde ledt efter sin lillesøster. Endnu et lig, der blev smidt ind i gyden for at rådne op, ikke noget der bekymrede ham, som han så småt var begyndt at få sin blodrus under kontrol, før at han hørte en stemme i det fjerne. ”Hvilken skændsel” stemmen lod til at håne ham, som han rynkede let på brynene og faktisk uden at tænke sig om, valgte at gå til angreb på skikkelsen, der stod flere meter fra ham. Men vampyrer havde jo fordelen af, at være hurtigt, så den fremmede kunne næppe stikke af så nemt. I sin blodrus gik Gabriel til angreb på endnu en vampyr. Der var intet i hans krop, som lyttede til hans instinkter, før at vampyren placerede sin hånd rundt om hans hals og pressede ham imod den nærmeste væg. De blodrøde øjne mødtes, som Gabriel placerede sine hænder imod den fremmedes arm og forsøgte at rive sig fri. Men vampyren flyttede sig ikke, blikket blev blot mere indebrændt, som grebet om hans hals blev strammet. ”At besudle vampyrernes ry på denne måde, vil koste Dem dyrt, min ven” stemmen var fortsat hånende, som denne valgte at give slip i ham i forbindelse med et kast. Gabriel hvæsede irriteret af den fremmede, som han landede på benene og straks gik til angreb igen. Endnu en fejltagelse, som han endte i muren med hovedet presset mod den kolde facade. ”Fald ned!” hvæsede den fremmede, som han slap ham og gik nogle skridt tilbage, for efterfølgende at folde hænderne mod sin ryg. Gabriel så blot til, som han kom på benene igen og hvæsede endnu en gang. ”Hvem er du?” Gabriel var nød til at få et svar, som han tørrede blodet af sin mundvig og placerede en hånd mod den kolde mur. Hans blik var stift og irriteret, som han tydeligvis forlangte et svar, men i stedet for at få et svar, valgte den fremmede at smile koldt til ham. ”En artsfælle, som foreslår at De tager den med ro, ellers får De problemer med mere end en person” forklarede han ganske roligt, før at han begyndte at gå og til sidste endte med at forsvinde, før at Gabriel overhovedet kunne gøre noget eller stille yderligere spørgsmål. Hvem var det, der lige pludselig viste interesse?
Årene gik og Gabriel så aldrig rigtig den fremmede igen, men alligevel havde det sat nogle tanker i gang, som om han lige pludselig bekymrede sig om sin situation. Tanken om at følge sin blodrus blot for at lokke denne skikkelse frem fra skyggerne havde strejfet ham før, men det var aldrig kommet så vidt igen.
Tankerne omkring hvad han kunne gøre med sit liv, blev lige pludselig aktuelt, som han kunne fornemme sin kreds finde arbejde, hvad enten det var indenfor deres rang eller ej, så var det ikke længere muligt at leve af fornøjelse. Han befandt sig i en periode, hvor han rent faktisk kedede sig, som han ikke havde nogen ide omkring, hvad han skulle gøre med sit liv. Var det frygt eller var det blot kedsomhed, der lurede lige rundt om hjørnet og i virkeligheden ikke havde nogen forklaring, som han måske manglede? Tanken om at opsøge vampyren fra år tilbage nåede hans tanker, som han strejfede rundt i den nedre del af Kensis med hænderne begravet i lommerne. Han kunne umuligt finde skikkelse, medmindre at han kunne skaffe sig noget information omkring denne vampyr, men hvem kunne have den slags informationer liggende? Som han gennemsøgte krogene af landet, endte han faktisk med at falde over noget information, ikke lige frem det han havde regnet med, men om ikke andet så befandt han sig lige pludselig i Tusmørke dalen, som han forsøgte at lokalisere vampyren efter så mange år. Efter hvad han havde hørt, så skulle vampyren bo et sted ude i ingenting, men mere meldte historien heller ikke om, som han begav sig fra ejendom til ejendom, forblændet af sine informationer, bevægede han sig fra hus til hus. En af de nærliggende bygning var der en ung kvinde som åbnede døren, hendes hånd var bundet ind i noget stof, som han høfligt bukkede for hende og stillede de sædvanlige spørgsmål, før at lugten af blod ramte hans næse og han greb ud efter kvinden for at trække hende ind til sig. Hendes hvin var nok til at få ham til at rynke på næsen, som han trak hende væk fra huset og holdt en hånd over hendes mund, blot for at hun ikke skulle advare naboerne. Der gik ikke lang tid før at hans hugtænder dukkede op og han gjorde klare til at sætte tænderne i kvindens hals, før at han hørte en velkendt stemme. ”Århundrederne har ikke lært Dem manner endnu?” stemmen var kold og irriteret, som han mærkede en hånd mod hans skulder og et greb, der rev ham bort fra kvinden, som hun faldt mod jorden og efterfølgende forsøgte at komme på benene for at løbe mod huset igen. Et hvæs undslap atter hans læber, som han placerede hånden mod den fremmedes hånd og rev det bort fra hans skulder, som han fik vendt sig om og nu fik chancen for at kigge nærmere på den fremmede, nu han ikke var påvirket af en voldsom blodrus. ”Dig” mumlede han irriteret, som han dog ikke ville indrømme, at han faktisk havde ledt efter skikkelsen. Den fremmede trak svagt på smilebåndene, som denne begyndte at gå igen og faktisk var i færd med at gå væk fra ham, før at Gabriel omfattede at den fremmede ikke var i færd med at forsvinde, men faktisk ville have ham til at følge efter. ”Jeg hører, at De leder efter mig?” spurgte han koldt, men alligevel kunne man høre, at den fremmede var interesseret i, hvad det mon kunne betyde. Det var lidt som om at han blev ignoreret, men alligevel var der noget, han bare var nød til at få svar på. Han fik dog ikke særlig mange svar under turen igennem natten og han fik aldrig rigtig mulighed for at finde ud af, hvor denne vampyr boede henne, som de vandrede rundt i cirkler. Men til sidst stod han i en situation, hvor han ikke længere kunne sige nej. Han var interesseret i at lave noget og den fremmede havde lige tilbudt ham, at han kunne arbejde for ham, nu hvor han havde vist sig at være nyttig med at skaffe informationer, så kunne han jo sagtens bruge det. Og det var vel heller ikke helt så slemt, at arbejde for en artsfælle og samtidig grave folkets hemmeligheder frem?
Bedste oplevelse:
Der er intet bedre end at være i en blodrus og bare give efter for den, hvad enten det senere kan udvikle sig til problemer eller muligheder, så han har nydt alle sine små angreb.
Værste oplevelse:
At blive tævet af en artsfælle, Gabriel mener dog at det skylles, at vampyren overraskede ham og at han derved ikke havde nogen chance for at kæmpe igen. Men samtidig er det også den vampyr, som han nu arbejder for, som spejder.
Føde by: Trilkstad
Leve sted: Tusmørke dalen.
Slægt:
Mor: Chatharin Dario.
Far: Markus Dario.
Lidt om dig
C-box navn: Dia
Din alder: 21
Skaber: DiamondSketch
Antal år du har spillet online rpg: få måneder
Hvordan fandt du os?: nogle veninder foreslog mig siden
Andet: Kensis hjerte.
