Håbet skal vende tilbage.

[Andrew Hayden]

Dato: Maj 13 1434.
Vejr: Blæsende, men solrigt.
Tidspunkt: 13:00

Solen stod højt oppe på himlen og solen stegede i de vindstille byer men oppe i bjergene blæste det voldsomt. men en der godt kunne lig det koldt var Andrew, også kendt som leder af Elementerne. han gik oppe ved floden og så på bølgerne vinden lavede. han satte sig på kanten og lagde en finger i vandet og tog den op igen og der var is på floden men det blev hurtigt skyllet væk af vandet. Andrews blik fulgte det ned af floden og han tog hele hånden ned i vandet og kastede det op og på samme tid brugte sine evner og gjorde det til is så det var sne der faldt ned.
Andrew havde et hvid skjorte på og et par cowboy bukser på somt en sort vest. hans orange hår var pjusket og de grønne øjne fulgte med sneen som blev blæst væk. Andrew rejste sig op og børstede sine bukser rene og fik længere op af floden imens hans monotone udtryk forblev lige ens hele tiden. Han kiggede frem og gik med hænderne i lommerne han var alene idag. uden sin tvilling søster hvilket faktisk var et særsyn. Andrew gik stille og roligt videre imens han nynnede for sig selv. 
Andrew gik lidt og tænkte på det som var sket i Kensis. det var nået op i bjergene nu og hans rådgivere havde forklaret ham alvoren af hvad det betød for hele udviklingen af fare. han gik med tænker om hvordan man skulle forsvare sig perfekt vis et angreb kom til igen. hvilket ingen jo håbede.

[Ache Mortcolt]

Ache var gået en tur ned fra Mortcolt borgen der tårnede sig op af bakkeskråningen og lå henlagt i et dystert mørke, da solen ikke ville ramme den fra dets position. Han havde siddet i møder det meste af dagen med sine rådsmænd og efterfølgende lagt private planer for Legionen. Hvornår mon de elendige bønder tog sig sammen og besluttede sig for hvilken side de ville være på?! For eller imod kongehusets enevælde, så enkelt var det! Og de åndsvage ledere der stadig vaklede imellem dem... Hvorfor skulle der dog også være racer der lå imellem mørket og lyset, der havde så svært ved at tage en beslutning, det var direkte opslidende. De var jo nødt til at vide hvor mange folk de havde i ryggen når de besluttede sig for at angribe kongehuset og udrydde dem en gang for alle!

Ache havde stået ude på en skrænt i et stykke tid nu med hænderne dybt begravet i de sorte buksers lommer imens vinden havde revet ganske let i den løse mørkeblå skjorte, de store sorte vinger og det pjuskede sort blålige og hvide hår. Han stod med blikket imod Trilkstad, den lille by der altid lignede en der stod i flammer om natten, den lille by der lå for foden af bjerget og nærmest var indbegrebet af mørke racer og afskum. Han var vild med den by. Han sukkede tungt og lukkede øjnene imens han lagde et par fingre imod hans øjenbryn med en opgivende mine imens han let rynkede dem. Hvad var der dog galt med folk nu til dags... Hvor var selvstædigheden dog blevet af? Hvor var behovet for frihed blevet af?!

[Andrew Hayden]

Andrew gik stille videre. Han vidste stadig ikke hvor han stod. han troede på tvillingerne og om at alt havde en balance, uden ondt hvad var så godt. Og omvendt, uden det gode hvad var så ondt. måske man skulle til at forklare det til alle mænd og kvinder at de måtte blive hvor de var for at alt kunne fungere. og alligevel var det så svært at finde ud af om man stod med den ene fod i graven eller hvad. Andrew pustede til luften og hans ånde blev synlig selv om det var solrigt. han elskede kolden, men også varmen.
Andrew kom med et lille suk da vinden der ramte ham sammen med hans kolde ånde. Andrew så op fra floden og hans græs grønne øjne gled rundt. han vendte sig om og så tilbage mod byen han kom fra. han burde planlægge hvor elementernes leder stod men når balancen nu var der så hvorfor blive der. Andrew gik stille videre da han en vind fra siden væltede ham lige ned ved siden af floden. det var godt nok tæt på at han var blevet våd der. men så havde han sikkert bare fået lyst til at fryse det til is.
Andrew blev sidene lidt og så op på himlen. hvor længe mon han kunne blive ude på denne dag. han havde ikke lyst til at sige inden for til møde hele dagen når solen nu var der. Andrew lagde igen en finger ned i vandet og gjorde det til is og det blev skyllet væk med vinden. han nød at gøre det til is. hans sværd havde han som altid i siden. Og det kolde metal der ramte ham nød han også sammen med vinden.

[Ache Mortcolt]

Ache stod lidt i hans egen verden og slap til sidst sine øjenbryn og lagde hånden tilbage i hans bukselomme, inden han vendte ansigtet op imod himlen og lukkede øjnene igen med et tungt suk. Han forstod simpelthen ikke at folk kunne være så svage og næsten ligeglade med deres egen skæbne... Dem der enten valgte Phøenixordenen eller forblev neutrale ville ende med at blive udryttet totalt af legionen. Dem i midten ville blive ramt hårdest, da også Ordenen ville have fat i dem. Ache åbnede hurtigt øjnene og vendte blikket imod lyden af der landede med et bump på jorden imens han lukkede hånden om skaftet på hans sværd, der altid hang ved hans side når han bevægede sig udenfor. Han kneb let øjnene sammen og lod blikket vandre rundt i området. Hans blik blev hurtigt fanget af vandet i floden der ganske kort frøs til is før det blev ødelagt af strømningerne.

Han rynkede let brynene med et hævet øjenbryn. Det der gav ingen mening... Godt nok var der koldt heroppe i bjergene, men ikke så koldt på denne årstid at floden ville fryse til i så kort tid og så svagt. Så enten var der en magiker på spil, et element eller en dæmon. Ache slap langsomt sværdet igen og gik tilbage op på stien, inden han fulgte stien der løb langs med floden, hvorefter han drejede om hjørnet og himlede med øjnene ved synet af den rødhårede leder. Han havde aldrig mødt ham, men var dog klar over at det var lederen for elementerne. Godt nok var Ache ny leder, men han var vokset op med at skulle lære at blive leder og havde derved også fulgt med i hvem der var hvem og hvem der var leder for hvad. Manden med det røde hår og isaftegningerne op af halsen og garanteret også ned over skulderen... Element lederen, selvfølgelig. "Hvad bringer Dem herop i bjergene element leder?" Spurgte Ache helt neutralt imens han holdte blikket på manden med et hævet øjenbryn, men forblev stående på stien med hænderne i hans bukselommer. Hvorfor sad manden ned? Var det ham bumpe lyden var kommet fra? Var han faldet? Det var simpelthen for morsomt hvis det var..

[Andrew Hayden]

Andrew legede lidt med vandet og da en stemme lød kiggede Andrew blot bagud. han blinkede kort og rejste sig op. et kort tids uopmærksomhed og så var man væltet. måske var det sjovt men det havde sikkert været sjovere vis han var faldet i floden. Andrew børstede bukserne og sværdet af og så på denne mand. dødsengel. vis han ikke huskede helt galt en ny leder. Andrew var neutral og bukkede hovedet kort som hilsen. "jeg nyder den skønne luft selvfølgelig..... jeg tænker of course." sagde han helt ligeglad med om han forstod at han lavede joke med det første. han ville jo ikke bare går ud for at nyde vejret hver gang. han kunne sagens nyde det og tænke på samme tid.
Andrew viste desværre ikke meget om denne leder ud over at han var fra døds englene. Andrew holdte øje med at han ikke tog fat i sit sværd. nok havde de ikke mødt hinanden før men derfor kunne der jo nemt være fjendskab imellem hurtigt. Andrew så direkte på manden og ikke ned på sværdet. han kunne sagens se det fra sit syns felt.
"men hvad med Dem selv. hvad gør De her ude?" andrew var ganske rolig og lagde sine hænder i lommerne på sine bukser og havde sin tommelfinger oppe fra lommen så han hurtigt kunne gribe sit sværd. nu hvor han ikke havde sine kaste knive med.

[Ache Mortcolt]

Ache kommenterede ikke på at manden åbenlyst undersøgte ham med blikket. Det ragede ham en høstak hvad lederen af elementerne troede om ham og hvem han var, det var ikke vigtigt lige nu. Han hævede dog langsomt det ene øjenbryn ved mandens kommentar. Lavede han sjov? Ache havde aldrig været god til humor måtte han indrømme.. Det var ikke en egenskab en leder skulle besidde, specielt ikke en død en af slagsen som han var, det var det han var vokset op med. Han kommenterede ikke på mandens kommentar, det virkede næsten for ligegyldigt til at værdige et ord.

Dog så han kort ned imod byen ved mandens spørgsmål med et smalt smil. Tydeligvis ikke en leder med de samme forpligtelser som den mørke side havde eller så holdte han blot en fridag... Hvis Ache nogensinde tog sådan en eller kunne for den sags skyld, så var han udemærket godt klar over hvad han ville foretage sig og det var bestemt ikke en tur i bjergene for at tænke og få frisk luft. Nej... Så ville han se hende om det så var på afstand var ham ligegyldigt, men det var der ingen der skulle kende til. Han så derefter på manden igen, inden han kort nikkede hen imod bjergsiden, hvor man ganske svagt kunne skimte de store sorte tårne fra borgen der tordnede sig op, gemt i skyggen. "Er det ikke åbenlyst?" Spurgte han helt neutralt med et let hævet øjenbryn. Alle de kendte bare lidt til dødsenglene vidste at Mortcolt slægten var den helt store kanon, der havde haft lidt problemer på det sidste grundet udskiftning af overhovedet både for slægten og for lederpositionen. Roi eksisterede ikke længere, nu var det Ache der stod alene tilbage med hans søster der stadig skulle giftes væk til et værdigt element, hvis de da eksisterede længere... Han var ihvertfald snart træt af at skulle sørge for hende nu hvor han var blevet leder og som tilbragte alt sin minimale fritid så langt væk fra borgen som overhovedet muligt! Det sitrede kort i hans store sorte vinger ved tanken om hendes fingre i dem igen og kort med skyggen af et smil, der hurtigt forsvandt væk i ingenting igen. Efter turen her skulle han have sendt bud efter vampyr lederen Legonas og derefter var han den der var fløjet.. Det kunne kun gå for langsomt.

[Andrew Hayden]

Andrew var ikke den som havde mest styr på hvor de forskellige ting lå. det var ikke hans stærke side. da Ache nikkede mod bjergende så Andrew mod det og kunne nu godt se hvad det var han hentyede til. Han boede her alsår. Andrew så på Ache igen og nikkede til han forstod det. "jo det er tydeligt nok nu hvor jeg ved det" sagde Andre. Andrew var normalt ikke den som lavede jokes men det han sagde var for at gøre klart at han ikke bare nød vejret men at han faktisk tænkte. og selvom mange ikke vidste det tænkte han bedst ved at være alene og få luft.

Andrews grønne øjne så på vingerne der lige som sitrede pludseligt og hævede et bryn i det monotone udtryk. hvad mon Ache tænkte på siden det sitrede i vingerne. Andrew var faktisk ikke gift hvilket faktisk kunne undre mange når man tænkte på han var 250 år gammel. mange ville møde han for længst burde ha giftet sig eller være trolovet væk da han var barn. men Andrew havde ikke travlt med at finde en kvinde da han ikke lige havde ønsket om at blive bundet. han kunne jo sagens nyde sin frihed i længere tid. Andrew så på ache og havde faktisk lyst til at spørger hvad han tænkte på men lod vær. Andrew så ned ved vandet der flød bag ham. bare en finger i, så kunne han gøre det til is og det var sjovere end at side inden for. Frihed var en vigtig faktor i Andrews tilværelse og livstil. han så Frihed som en meget vigtig ting i alles liv. men ville han gå mod kongefamilien for at folk fik deres frihed? det var et vigtig spørgsmål for det vidste Andrew ikke selv.

[Ache Mortcolt]

Ache kommmenterede ikke på mandens kommentar, men skævede kort imod ham ud af øjenkrogen med let sammenknebne øjne og et hævet øjenbryn, inden han vendte blikket ud over byen igen. Sådan stod han i lidt tid, inden han kort sukkede lettere opgivende og kørte svagt en hånd igennem det mørke hår med de lyse striber, inden han lod begge hænder hvile i hans jakkelommer imens ansigtet hvilede imod jorden og han kort lukkede øjnene. "Jeg antager at De som leder har hørt om alt det tomult der er under opsejling blandt befolkningen? Nogle er for kongefamilien, andre er imod... Hvad tror De at det ender med eller skulle jeg ligefrem spørge, hvad De selv håber på for deres race?" Spurgte han efter lidt tid med en lettere dæmpet stemme, imens hans gullige blik så direkte imod Andrew ud af øjenkrogen, dog uden at hæve hovedet overhovedet. Der var ører overalt og leder snak var ikke noget der vedkom alle andre, men han var nødt til at begynde at danne sig et billede af hvor de andre ledere stod, ellers ville de ikke have nogen anelse om hvad de stod med når slaget nærmede sig.

Følte folk sig fangede af kongefamiliens enevælde eller var folk ligeglad? Savnede folk ikke at der blev lyttet til deres mening og rent faktisk taget en anelse hensyn til borgerne istedet for kongefamilien? Ja det ville nok blive en form for tyranni med Legonas og Ache ved magten, men det var der jo ingen der vidste endnu og det gode ved at Legionen ville få magten? Der ville komme mange flere racer under ledelsen og folk ville kunne få deres mening frem istedet for at magikerne sad som enevælder på magten... Det måtte de andre ledere da kunne se fornuften i eller var de simpelthen for indbildske idioter allesammen? Ache havde jo selv været et element en dag og beviset sad stadig som en ganske svag aftegning på hans hals, men var svundet så meget ind siden hans død, at det næsten ikke var tydeligt længere, men allerede dengang kunne han se det forkerte i kongefamiliens enevælde.