Could you spare some food? [Andrew]

[Andrew Hayden]

Andrew betraktede Aiden der pludselig hev ejeren op. manden begyndte at ryste efter det og Aiden virkede irreteret og vred. Andrew tilgengæld var tilfreds. han gik over til Aiden og så på det ejeren var igang med at lave. "dette bliver dit arbejdstøj." sagde andrew der virkede ligeglad med hvad aiden lige havde gjort. han så dog tatoen og måtte indrømme den var indponerene måtte andrew indrømme. men det var ikke en medfødt tato som Andrews på hals og skuldre.
Andrew så på ejeren der blev færdig med tøjet efter han havde målt. og syet gav han andrew det så han kunne se det an. han nikkede accepterene og gav det til Aiden. "her" sagde Andrew bare og begyndte at gå mod hans hjem. han havde kun kvinde tøj i tjenerfløjen så derfor var han jo nød til at få noget til en mand. det ville se lidt flovt ud en mand i kjole og strudtskørt. Andrew kom til de riges kvarter og så på de forskellige huse. han havde ikke sagt så meget ud over ren og skær manere.
"vis der er noget du mangler at vide siger du bare til"

[Aidan Tenomes]

Meget kunne han finde sig i, og hvad enten det var en nål eller en kniv, så var der ingen, som skulle forsøge at stikke i ham. Det brød han sig virkelig ikke om. Nok var det ikke ment som en trussel, men det irriterede ham stadig, så han følte det var nødvendigt at advare ejeren også selvom det ikke var på sin plads, så kunne han simpelthen ikke lade vær. Når man var vokset op på gaden, så var det bare en nødvendighed at man kunne forsvare sig, også selvom Aidan havde ført det ud i det ekstremme, så var der intet i vejen med det. Han havde blot taget det et step videre, så andre ikke troede at de nemt kunne overfalde ham og berøve ham for de små værdier han nu en gang bar. Han rystede dog følelsen af sig, som Andrew dukkede op igen - han havde glemt ham for et øjeblik, men ventede efterfølgende på at skrædderen skulle færdiggøre sit arbejde. Han nikkede til Andrew. "Arbejdstøjet er vel kun beregnet til, når jeg er i tjeneste?" spurgte han roligt, som han nok følte sig mere tilpas i sit eget tøj, men sagtens kunne håndtere det nye tøj, så længe det andet ikke blev smidt ud.
Aidan rullede ærmerne ned igen og nikkede til ejeren, som han tog imod tøjet fra Andrew. Der var ingen grund til at blive der længere end højst nødvendigt. Han så faktisk bare frem til at sove lidt.. Måske det var fejlagtigt af ham at tro, at han kunne få lov til at sove snart? Aidan ville for alt i verden nægte at gå i kvindetøj, så han var tilfreds med at få sit eget tøj. Hvad enten det var nødvendigt eller ej, han kunne selv nøjes med sit eget, men det var næppe fint nok. Nu var det så bare at følge med.
"Kommer jeg på noget, så skal jeg nok spørge, Deres nåde" sagde han med et let og høfligt nik.

[Andrew Hayden]

Andrew betalte ejeren og gik sammen med aiden. han så på ham og nikkede. selvfølgelig var det til arbejdet kun. han skulle jo ikke ha arbejdstøj på i sine fridage. han var glad for at Aiden ville spørger ind til vis han manglede at vide noget. de kom til et palæ som ragede op mod himlen. han standsede op og så på aiden.
"dette er så mit hjem. bag ved ligger et lille fløj, der skal du bo med resten af stablen så længe du ikke har dit ejet. hvilket jeg ikke regner med du har" sagde han ganske roligt og gik ind af lågen og over til hoveddøren og åbnede dørene op og tjeneste pigerne standsede hvad de lavede og kom over og tog imod hans overtøj og hængte det på plads.
"piger. dette er min nye kammertjener. Aiden. tag godt imod ham. og lær ham nu alle jeres fif." sagde Andrew ganske monotont og gik ind. pigerne hilste på aiden med nej og fortalte deres navne.

[Aidan Tenomes]

Det var underligt at have kurs mod overklassen kvarter, han havde lovet sig selv aldrig at sætte sine fødder der, fordi det værste han vidste var de blikke han fik fra den slags.. Men nu havde han alligevel kursen rettet den vej, imens at han fulgtes med en fra overklassen. Havde nogen fortalt ham, at han skulle til at arbejde for en adelig, så havde han nok grint. Men dette var alvor, så han holdt en vis facade, som han blot nikkede til Andrew med et høfligt smil på læben. Hans blik gled dog mod det store palæ, som han nikkede for sig selv. Sikke en bolig! Han kunne end ikke drømme om at eje en brøkdel af det.
"Imponerende bolig, Deres nåde" komplimenterede han med et smil, som han nikkede til beskrivelsen af hans fremtidige hjem. Andrew havde ret, Aidan havde ikke et sted hvor han kunne bo permanent, det var vigtigt at flytte rundt i byen, så vagterne ikke fangede en. Så det ville blive noget af en omvæltning lige pludselig at have et fast sted at kunne vende tilbage til. "Jeg takker mange gange for Deres venlighed" han var taknemmelig for hans hjælp og tilbud om et arbejde, så han kunne lige så godt vise det.
Aidan rynkede let på brynene, som tjenestepigerne nærmest strømmede mod døren, Andrews udsagn fik ham til at smile lidt, skulle han forstå det på ham, som om der kun var tjenestepiger lige nu og dermed var han den eneste dreng i blandt de ansatte? Han nikkede til pigerne, som han rettede blikket mod Andrew. "Har De brug for min hjælp?" spurgte ham, som han helst ikke skulle forsømme sit arbejde, nu hvor han var omringet af piger.

[Andrew Hayden]

Andrew så på pigerne der en efter en præssenterede sig for ham. Andrew løftede brynet da aiden spurgte hvad han kunne hjælpe med. "måske du vil se mit værelse. dit faste arbejdsværelse." med det ment at han nok blev nød til at arbejde der mere end andre steder på palæet. måske man skulle bruge ham som han faktisk havde i tænkerne nu. som sparringspartner.
Andrew begyndte at gå oven på hvor hans værelse lå. det var rent og fint nu men han vidste at om morgen var alt bare svidet og uglet. intet fint var der over det når han vågnede. Andrew så på Aiden for at se hans reaktion. han anede ikke om han ville mene hans job var unødvendigt nu men andrew vidste det var det ikke.
"hvor stærk er du?" spurgte han efter lidt betænknings tid.

[Aidan Tenomes]

Det var en smule underligt, at han var nød til at finde sig tilrette et sted som dette. Overklassen havde aldrig rigtig tiltalt ham, men han ville heller aldrig blive en del af det, eftersom at en som han, aldrig kunne stige i rang. Men et arbejde var en begyndelse, som mange kunne tage, lige som ypperstepræstinden havde fortalt ham, han skulle bare være åben overfor det. Hvilket også var grunden til at han havde fulgt med og ikke skudt ideen i sænk med det samme. Aidan nikkede til Andrews ord, som han snoede sig ud af den cirkel, som pigerne havde formet omkring ham. "Selvfølgelig" han var ikke afvisende og var jo også nød til at lære tingene at kende, så de kunne lige så godt begynde med det samme.
Aidan tøvede ikke med at følge med, som han strøg fingrene over gelænderet på trappen og fulgte efter. Stedet var stort, så meget var sikkert, men han var van til at finde vej, så han tvivlede lidt på at han faktisk kunne fare vild derinde. Stedet var imponerende, som han fulgte efter Andrew ind på hvad han forstod, som hans værelse. Endnu et stort værelse, som dog var ganske ryddeligt, men mon ikke det skyldes de mange tjenestepigers arbejde? Noget som nok blev hans ansvar nu. Han så sig lidt omkring for at få en fornemmelse af, hvor tingene hørte til, så han kunne sikre sig at det altid så sådan ud.
Spørgsmålet kom en smule bag på Aidan, som han vendte sig mod Andrew. Stærk? "Stærk som i at flytte et møbel eller som i at slås?" spurgte han roligt, eftersom at der var mange måder man kunne bruge sin styrke på og Andrew havde allerede set ham løfte en mand, så var det ikke nok til at bedømme styrken i hans krop? "Jeg kan sagtens forsvare mig, hvis det bliver nødvendigt, det er nødvendigt på gaden"

[Andrew Hayden]

Andrew havde tingene som han ville ha dem. men en sparringspartner kunne en af pigerne ikke rigtig bruges de var for svage og ikke kodineret nok. Andrew nikkede til hvad han fik at vide og så mod vinduet der førte ud til haven. der trænede han tit. mod træer... lidt kedeligt i længden.
"det har du ret i... kan du bruge et sværd?" spurgte han uden at smile eller noget. bare helt monotont. han vidste ikke om aiden kunne bruge et sværd. ellers måtte han jo bare lærer det. sværer var det ikke. vel? Andrew betragtede Aiden med rolige øjnre han ville godt ha lidt træning med mennesker. ikke blot med døde ting.

[Aidan Tenomes]

Aidan kunne ikke rigtig bebrejde hans valg af tjenestefolk, hvis han havde haft muligheden for det samme, så havde han nok også valgt kvindelige ansatte frem for mænd. Det var nu en gang at foretrække, som de var nemmere at kontrollere og charmere sig ind på. Ikke at han havde noget imod mænd, da han var til lidt af hvert uden at have udforsket det særlig meget. Det var ikke lige der fokus hos en tigger lå, da det gjaldt om overlevelse og ikke fornøjelser.
"Jeg har aldrig haft råd til et sværd, men jeg har da stiftet bekendtskab med det til en vis grænse" forklarede han roligt, som Andrew jo måtte spørge ind til det af en grund og han var næsten nød til at besvare spørgsmålene, så han ikke allerede nu satte sig på tværs af hans nye 'herre', ikke at han kunne drømme om at kalde ham det. Det lød bare fuldkommen forkert i hans ører, så han ville helst gerne undgå det. Men hvad ville han egentlig med den slags informationer, havde han noget andet i tankerne end blot det huslige?