Could you spare some food? [Andrew]

[Aidan Tenomes]

Dato: 29. April 1435
Tid: 12:23
Sted: Byen Trilkstad, en af de mange snævre gader, tæt på hovedgaden
Vejr: Solen står højt på himlen, der er dog en del skyer også.

Tag: Andrew Hayden

Det var ved at være på tide med noget forandring, mest af alt fordi Aidan var gået hen og kørt en smule fast i Kensis, ikke blot på grund af det der var sket, men samtidig også fordi han ikke vidste, hvad han gerne ville med sit liv.. Skulle han fortsætte som tigger og bare satse på at livet ville blive bedre, eller skulle han skifte stil og begynde at stjæle i stedet, så han rent faktisk kunne få fingrene i noget mere interessant mad end et tørt stykke brød? Aidan gik med den ene arm om sig, som han var virkelig sulten efter resten hele vejen dertil. Der var dog lange udsigter til mad eller penge fra de mange fremmede i byen. Det kunne sagtens have været en fejltagelse at tage op i bjerglandet, men de adelige i Kensis var blevet noget så paranoide efter hændelse, så de turde ikke snakke eller skænke de fattige et blink. Tænk hvis de nu angreb? Et suk forlod hans læber, som han trak frakken rundt om sig for at skjule de udmattede kendetegn på hans krop. Turen havde jo været lang og udmattende, så hans tøj viste også tydelige tegn på hans stand eller manglede rang. Han var jo blot en simpel tigger..
En kvinde kom gående imod ham, som han let rettede ryggen op og holdt hænderne foran sig, som de formede en skål. "Undskyld mig, men har du noget, du kan undvære?" spurgte han ganske roligt. Kvindens blik var forfærdet, som havde hun set et spøgelse og hun forsvandt da også meget hurtigt i den retning hun var kommet fra, før han var stoppet op foran hende. Måske hun havde glemt noget? I virkeligheden vidste han godt hvorfor hun var vendt rundt, der var ingen venlige sjæle i bjerglandet eller de var i hvert fald ganske få og sky, for tænkt nu hvis de blev målet for en bande eller lignende? Aidan endte med at se sig om for at finde en anden at tage fat i, men i sidste ende gled han ned af væggen og stirrede blot på sine hænder, beskidte og tomme. Han kunne sagtens høre hvordan hans mave beklagede sig, noget der irriterede ham grænseløst, men lige nu kunne han ikke gøre noget, medmindre han ville ty til at stjæle.. Noget man helst skulle tænke igennem, specielt i en by, som denne... Nej, han måtte vente, han kunne jo være heldig?

[Andrew Hayden]

dagen havde stået på at være inden for hele dagen og han kom nu endelig til sit ynglings tid på dagen. han kunne komme uden for. han tog sit sværd, sin jakke og støvler på og skyndte sig ud for at se til bjerglandets elementer. han kom til de små gader og det var tydeligt for en hver at han var fornem. så når han gik fordi folk bukkede eller nejede de for ham og tiltalte ham for greve eller hr. han så en kvinde der skyndte sig tilbage fra hvor hun lige havde gået mod. det undrede Andrew en hel del da han kom over mod ham hun var flugtet fra. Andrew så at manden kiggede ned i sine hænder og bare kiggede ind i muren også. Andrew gik tættere på og holdte hånden på sit sværd for vis det vidste sig at manden var farlig måtte han være parat. hans skridt var lydløse og da han kom tættere på kunne han høre mandens mave knurre. han var alsår bare sulten.
Andrew var velplejet og fin, han fik lidt dårlig samvittighed, og så ned på sin pung. han tog hånden ned og tog nogle mønter op. nok til et bad og noget mad. han listede over til manden og over hans skuldre smed Andrew mønsterne ned i mandens hænder. han sagde intet men så blot på manden. han hadede normalt tiggere for de kunne sikkert godt finde et godt job der kunne gøre de fik mad men noget ved denne mands knurrende mave og Andrews selv velfodret mave gav ham samvittighedsnag. måske man skulle tjekke ud hvad han kunne og så se om han var et job værd vis han alsår ville ha det.

[Aidan Tenomes]

Det var egentlig ganske normalt at folket ikke ville hjælpe ham tilbage på rette kurs, han tilhørte jo underklassen og derfor var der mange, som helst undgik ham. Selv dem der tilhørte middelklassen ville ikke have noget med underklassen at gøre. Men hvem kunne egentlig bebrejde dem? Alligevel kunne han godt blive en smule små irriteret på dem, der mente, at de var bedre end andre. Dog lod han ikke til at lade det gå ud over kvinden, som hun hurtigt flygtede fra ham. Egentlig lod han ikke til at være forberedt på det, som det overraskede ham en smule. Måske han faktisk havde forventet et slag eller et skrig, her midt Trilkstad, men i stedet flygtede hun. Han havde tydeligvis en del at lære om byen, hvis han havde nogen planer om at blive der i en længere periode end blot et frisk pust af nye oplevelser.
Aidan var tydeligvis ved at falde i staver, som han ikke bemærkede den fremmede, som nærmede sig. Han virkede faktisk en smule fjern på det punkt, noget der sagtens kunne skyldes hans sult. Det var nemt at distrahere sig selv, når man var sulten. Men han blev noget så chokeret, da der lige pludselig dumpede noget ned i hans hænder og endnu mere, at personen lod til at stå bagved ham. Aidan foldede hænder rundt om mønterne, som han ikke havde i sinde at give dem tilbage, som han kiggede sig selv over skulderen og op. Manden var nået så høj og holdning kunne tyde på en fra overklassen, hvilket blot gjorde ham en smule forvirret. Skulle han være nervøs eller hvordan skulle han reagere? "Jeg takker mange gange, hr." forsøgte han roligt, som han gjorde et nik, han placerede hånden mod jorden for at rejse sig op. Det var vel på sin plads at udvise bare en smule respekt for manden? Også selvom han faktisk ikke brød sig om overklassen eller autoriteter, så havde manden jo udvist en form for venlighed? Aidan rejste sig op og forsøgte at børste jorden af sit tøj før han bukkede let for manden. Han kunne vel ikke sige mere end tak?

[Andrew Hayden]

Andrew så på manden da hans nærmest gav et sæt i sig i chok. Andrew så helt monotont ud og da manden takkede og så ud til at være bange for at mønterne forsvandt rejste sig op og bukkede for ham. han lagde en hånd på sin hage og tænkte lidt på manden mon var værdig til at tjene en greve. han så tænkende på ham og så på det mød beskidte tøj.
"få et bad og noget mad og mød mig. ved kroen" sagde han roligt og så på manden. han havde ondt af manden. kom sikkert lang vejs fra i håb om held men man skulle ikke altid håbe på det bedste i folk. Andrew havde tilgengæld rejst vidst omkring og derfor vidste at folk ikke altid havde det gode i sig. og de adelige slet ikke. derfor kunne Andrew da godt vise den godhed som andre manglede.
han gik lidt tættere på manden og så ned og op af ham. han tog fat i hans tøj og løftede lidt i det med to fingre. ja slidt kunne han mærke det var. beskidt også og så måske lige til at smides ud.

[Aidan Tenomes]

Det var vel helt normalt at blive forskrækket, når en anden valgte at snige sig ind på sig? Det var i hvert fald ikke noget han havde forventet, måske det var fordi han ikke var van til Trilkstad og i stedet Kensis? Måske han var nød til at omstille sig for at kunne forberede sig på, hvad væsnerne i bjerglandet kunne finde på. Nok så Aidan ikke ud af særlig meget, men det var mere en facade, så folk ikke troede noget om ham, i virkeligheden var han yderst veltrænet, når han ikke lige var udsultet af rejsen. Men tøjet kunne han ikke ligefrem skjule, det var beskidt og snavset, så han kunne i virkeligheden ikke bebrejde det blik, som greven gav ham. Ikke at han vidste, hvorfor han blev, de fleste ville bare give ham penge og så smutte og efterlade ham alene, men ikke denne mand? Det var en smule underligt.
Ordene var en anelse overraskende, som han rynkede på brynene. Var det meningen, at han skulle følge dem uden videre? Aidan endte med at rynke på brynene, alligevel lyttede han til hans ord. Der kunne vel ikke være noget i vejen med at gøre et forsøg? Måske det kunne ende ud med et arbejde? "Javel, hr." svarede han i sidste ende, som om han allerede havde accepteret det. Var det Nook plan for ham eller hvad var meningen med dette? Mon det var dette som ypperstepræsten havde ment i Kensis? Måske han bare skulle tage chancer og følge med?
Aidan var klar til at bakke imod muren, da Andrew kom tættere på og straks tog fat i hans tøj. Hvad var meningen egentlig med det? Men som hans bluse blev løftet op, spændte han mavemusklerne, hvor man tydeligt kunne se aftegningerne af hans mavemuskler. Det var blot gemt under snavset og trætheden, som Aidan dog havde rettet sin ryg og lod blikket glide op mod ham. "Giv mig, 20 minutter" forklarede Aidan, som han trak sit tøj til sig og bevægede sig rundt om greven for at sætte kurs mod den nærmeste kro. Han havde set den på vej ind mod byen, så den ville ikke være svær at finde.

[Andrew Hayden]

Andrew havde set værre end denne mand, men han var virkelig i slem tilstand. han så straks musklerne da han spændte i dem da Andrew løftede blusen. han smilte inden i. og da manden trak tøjet til sig og skyndte sig at sige 20 minutter og så smutte mod kroen smilte andrew.
"stærk i det skjulte, måske er han perfekt" han trak på skuldrene og smilet blev monotont og folk så forundret på greven da han gik videre. han tog sig ikke af folk blik men gik mod kroen og tænkte på hvordan han skulle få ham til sin opgave. måske de skulle starte som... nej måske skulle manden starte fra bunden med kost og logi i arbejdet.
Andrew kom til kroen og satte sig ved et af de velhavendes border og fik et glas mjød hvor efter han ventede med en lille talerken biksemad. han så rundt og ventede på at manden kom. vis ikke kunne han altid tage ud og søge efter ham vis han valgte ikke at komme.

[Aidan Tenomes]

Det var ikke til at sige, hvad manden ville ham, men at dømme ud fra hans udstråling, så var der ingen tvivl om hans stand og rang. Det var muligvis det stik modsatte af Aidan, som befandt sig i bunden, alligevel kunne manden ikke tilhøre de kongelige, da det ville kræve en del flere vagter i nærheden. Ikke noget som Aidan selv havde bemærket, måske de holdt sig på afstand eller kunne manden sagtens forsvare sig selv? Han var nød til at komme i gang, da han ikke bare kunne stå og glo på manden, dertil var det nok at han begyndte at røre ham. Det var nok til at få ham op i omdrejninger og han skyndte sig mod den nærmest kro, smed en mønt på disken og bad om et værelse, sammen med en tallerken mad. Han strøg op mod værelset med tallerkenen i hånden og en gaffel i den anden, som han spiste imens at han fandt frem til sit værelse.
Aidan drejede nøglen om at skyndt sig ind på værelset, som han trak blusen overhovedet og smed denne på sengen for at skynde sig ud på badeværelset. Han var villig til at give det hele en chance, hvis dette da var muligt, men han kunne ikke rigtig gøre så meget ved sit tøj, da han ikke havde andet med, det havde været for anstrengende at slæbe med til bjerglandet. Hans kræfter skulle jo bruges på noget andet. Det varme vand gav ham et chok, som han skruede ned for temperaturen og efterfølgende gik ind under bruseren. Det var underligt at tage et bad på denne måde. Det var virkelig længe siden, men vandet havde også en beroligende effekt på ham, som han gik ud og tørrede kroppen for derefter at føre håndklædet igennem håret.
Som han kom ud fra sit værelse, kørte han en hånd igennem sit hår og tvang det ned at ligge, som det nåede hans skulder, de røde spidser var blanke og et stærk kontrast til det sorte hår. Han strøg fingrene igennem det, som han børstede tøjet af, ikke at det hjalp særlig meget. Dog havde han lovet den fine herre at være der inden for 20 minutter, så han kunne ikke gøre meget ved det og bevægede sig roligt nedenunder igen for at se sig omkring efter manden. Måske det var en fælde eller en leg? Men chancen var værd at tage, når det umuligt kunne blive værre. Han fik øje på hans skikkelse, som han gik nærmere og lagde nogle mønter på bordet. Han havde ikke haft behov for hele beløbet og var villig til at give det overskydende tilbage. "Hvad vil De mig?" spurgte han roligt, som han dog blev stående, de var ikke ligemænd, noget som Aidan vidste og havde fået forklaret flere gange, når han havde overtrådt de adeliges grænser. Men manden var anderledes, Aidan udviste ikke samme foragt for ham, som han havde gjort overfor andre.

[Andrew Hayden]

Andrew sad roligt ved bordet og spiste og drak mjødden. han hørte nogle skridt og så op. her stod nogle af hans gamle venner og smilte venligt til dem. de begynte straks at komme med sladre og rygter om andre adelige, hvilket ikke var den største interasse for Andrew.
da manden her kom så andrews venner på ham med foragtelige øjne og sagde farvel til andrew og gik. Andrew så på mønterne manden lagde på bordet, så han var ærlig og redeligt. han så op på manden og lagde armende op på bordet og hånderne på hagen og så på ham. han så meget mere acceptabel ud nu.
"jeg ved De ikke er Element men jeg vil alligevel gerne give Dem en chance.. hvad siger De til at komme og være min kammertjener. De for selvfølgelig kost og logi med i jobbet og lidt penge til tøj." han kunne jo ikke regne med Elementer kun han måtte til at stole på andre også og selv om han gerne ville ha spurgt manden om han ville være hans sparingspartner ville han lade ham starte fra bunden af som kammer tjener for Andrew selv. men selvfølgelig kun vis manden selv havde lyst til det. han ville jo ikke tvinge ham til at arbejde men noget ved ham gjorde Andrew nysgerig.

[Aidan Tenomes]

Det var ikke til at vide, hvem der hørte til hvem, så Aidan havde faktisk være en smule i tvivl om hvorvidt Andrews venner, nu også var bekendte. Dog var han i ingen position til at stille spørgsmål, som han dog holdt sig roligt i baggrunden og faktisk ventede på at det blev hans tur. Deres blikke gjorde ham intet, selvom han fik lyst til at hvæse af dem, som han havde gjort så mange gange før, så lod han vær.. Noget der sikkert kun kunne skyldes Andrews tilstedeværelse, da det ville være dumt at ødelægge en gylden mulighed, før det overhovedet dukkede op eller kom på tale. Egentlig så Aidan ikke meget i at give pengene tilbage til manden, mest af alt fordi han var mæt og ikke længere følte trang til noget, han følte sig faktisk klar til endnu en kamp mod verdenen. Han tiggede kun for det han havde brug for, eftersom at han ikke havde mulighed for at gemme ting til et andet tidspunkt, så enten brugte han det hele på en gang eller gav det tilbage til folk. Eller videre til andre tiggere på gaden.
Til at starte med troede Aidan ikke rigtig på det, han havde hørt og han var nød til at gennemgå det flere gange for at det endelig gav mening for ham. Der var faktisk en fra overklassen, som tilbød ham et job? Havde han mon spist søm eller var han syg? Egentlig forstod han ikke kommentaren med element, men han lod det ligge, som han nikkede svagt for sig selv, så han havde mulighed for at tænke over det. "De tilbyder mig et job?" spurgte han lettere overrasket, som det endnu ikke var feset ind. Han havde nu aldrig forventet at skulle arbejde for overklassen, måske håbet på at middelklassen kunne tilbyde ham noget arbejde, men dette var langt mere end hvad han kunne have håbet på. Aidan's blik gled ned mod hans fødder, som han betragtede sit tøj for en stund. "Jeg har ingen erfaring, som kammertjener, men hvis De mener, at jeg kan hjælpe, så siger jeg ikke nej" forklarede han roligt, som han nikkede med hovedet og atter rettede blikket mod greven. "Navnet er Aidan Tenomes, men De kan kalde mig, hvad De ønsker, hr?" han havde ingen ide omkring hvad manden hed eller hvem han var, men skulle det gå galt, så kunne han altid stikke af, som slange..

[Andrew Hayden]

Andrew lt stille. men da han pludselig kom med et spørgsmål så han roligt på sit mjød. "jo jeg tilbyder et job." han ville jo gerne ha en sparingspartner faktisk men ville ikke gi et så vigtigt job med det samme før man havde set dem an. han så på Aiden da han sagde han ingen erfaring havde grinte Andrew inden i men så monoton ud udenpå. "nej det har De vel ikke. men det er enkelt De hjælper mig med at finde mit tøj og hjælper med at klæde mig på og af når jeg beder om det. De hjælper med at holde mit værelse i den stand jeg nu engang ønsker og ellers følger mine anvisninger" forklarede Andrew og tog sin mjød og tog en rolig slurk. han stilte kruset og så på Aiden da han præssenterede sig. "Aiden Tenomes... jeg er Hayden, Andrew Hayden, greve af Elementer og leder af elementerne." fortalte Andrew stille.

[Aidan Tenomes]

Der var ingen, som tidligere havde tilbudt ham et lignede job, normalt drejede det sig om langt mere beskidt arbejde, noget som Aidan ikke var sikker på, at han ønskede at kaste sig ud i. Men der kunne vel ikke være noget i vejen med at blive mandens kammertjener? Det lød som et ganske fint job og måske det var den vej, som hans liv skulle føres i nu? Han nikekde let for sig selv, som han overvejede det for en stund, stadig en anelse forbløffet over tilbuddet, men det kunne han bearbejde senere, når det for alvor var gået op for ham. "Jamen, det lyder da ikke helt så kompliceret igen, hr. Hayden" hans stemme var rolig, som han nikkede til hans ord. Andrew Hayden, hans kommende chef? "Hvornår ønsker De, at jeg skal starte, hr?" spurgte han roligt, som det egentlig var en accept på hans jobtilbud, han havde ikke rigtig råd til at sige nej og han ønskede heller ikke at spørge ind til lønnet for kost og logi var allerede langt bedre end hvad han havde nu, så hvorfor bekymre sig om penge nu?

[Andrew Hayden]

Andrew sad lidt da han sagde det ikke lød kompliceret og nikkede. da han spurgte hvornår han kunne starte så Andrew ned på mandens tallerken. der var ikke meget tilbage. "når du har spist op går vi" Andrew sad og tænkte lidt over det. manden var tydeligvis ikke en element men derfor kunne han vil godt blive en god kammertjener. ik?
"første regl.... ingen flirten med min søster!" sagde han alvorligt og så på aiden med alvorlige øjne. for hans søster var hans klippe. så han skulle ikke prøve på noget med hende. hun skulle ikke udsættes for at han ville score hende. Andrew så på solen for at se om det snart var tid til at gå. det var vidst snart på tide.

[Aidan Tenomes]

Jobbet var til at forholde sig til, samtidig med at han var sikker på at nogen ville instruere ham i hvordan tingene skulle gøres og mon ikke han også ville få at vide, hvis han gjorde noget forkert. Overklassen var i hvert fald sjældent bange for at påpege andres fejl, men for nu fulgte han bare med, som han havde brug for noget at give sig til og ikke mindst tjene nogen penge, så han kunne komme væk fra gaden. Alt hvad der kunne få ham væk fra gaden var han villig til at tage imod, hvis han skulle være ærlig, så den første chance som bød sig, tog han imod, så Andrew var bare heldig at få fingrene i ham først. Aidan nikkede til hans ord, så var de i gang! "Selvfølgelig" sagde han med et nik, som han greb gaflen og spiste resten af maden. Han ville ikke lade noget gå til spilde, også selvom han tvivlede på at mad ville blive hans største problem fremover. Det var nok nærmere at holde sig på rette spor.
En tanke strejfede ham kort, som han overvejede det for en stund. Skulle han fortælle om sin race eller var det irrelevant i situationen? Aidan var i tvivl, som hand og valgte at tie, om ikke andet så var Andrew overbevist om at han ikke var element, så det måtte være nok for nu. Han spærrede dog øjnene op, som Andrew fastlagde den første regel, et smil bredte sig over hans læber, så han havde altså en søster? Interessant? "Jeg kan forsikre Dem om, at jeg nok skal holde mig fra Deres søster, Deres Nåde" sagde han med et nik, før at han lagde gaflen fra sig og rejste sig med et buk, som han gik til side, så Andrew kunne gå forrest. Det var vel sådan tjenestefolk opførte sig, eller havde han observeret det forkert på gaden? Det måtte tiden vise.

[Andrew Hayden]

Andrew så på ham som han spiste og da han sagde han holdte sig fra hans søster nikkede Andrew. da maden var væk rejste Andrew sig op og gik forbi Aiden og åbnede døren ud. han så på aiden om han var med. det var han. han gik lidt i tavshed til Andrew forsatte på reglerne. "I i tjenerstablen må gerne ha forhold men hold det uden for arbejdstiden.... det er for upassende." sagde han stille og roligt. han gik over til marketspladsen og så lidt på nogle boder med tøj. han så på aiden og tænkte sig lidt om. måske Aiden skulle ha sit arbejdstøj med det sammme. han så på Aiden med rolige øjne. "en anden regl. i spiser først efter min søster og jeg har spist. og det foregår i tjenestefløjen." Andrew gik over til boden ejer og hviskede til ham og pegede på aiden. manden i boden så meget indtert på Aiden, Andrew så også meget på aiden og nikkede så til manden fra boden som tog fat i aiden og hev ham med sig ind i boden hvor han tog et målebånd frem og begyndte at måle Aiden. "du skal selv holde sit arbejdstøj rent. en fridag om ugen.... hmmm mangler jeg noget..." han så rundt i boden og tænkte at aiden nok ville kunne være god som sparingsparnet også end kun som kammertjener.

[Aidan Tenomes]

Det virkede ikke som om at Andrew ønskede at spilde tiden med snak, som Aidan blot nikkede for sig selv. Han havde en del at lære og han var nok også nød til at være en smule tålmodig, hvis han skulle få det til at fungere. Han rettede en anelse på sit tøj, som han fulgte efter Andrew og foldede hænderne på sin ryg. Aidan havde lært en del ved at observere andre, hvilket han ikke helt kunne lade vær med, så skulle han bare vide, hvad det var Andrew ønskede af ham, så han ikke trådte ved siden af, om ikke andet havde han noteret første regel. Det virkede i hvert fald alvorligt, så han måtte hellere passe på. Det var svært at sige om Andrew ønskede svar på hans ord, så Aidan valgte blot at nikke, som han fulgte efter ham. Et forhold var ikke ligefrem ham, så han tvivlede på at det blev nødvendigt, han havde i hvert fald aldrig rigtig været interessant nok for andre, så det blev næppe aktuelt nu. Medmindre at han smed blusen, så kunne han godt få kvindernes opmærksomhed, før de skyndte sig væk i forlegenhed. Kvinder.. "Mad efter Dem og Deres søster, tjek" mumlede han for sig selv, som han dog ikke tænkte på mad lige, han havde jo lige spist så hans mave var ikke længere et problem. For nu.
Aidan rynkede en smule på panden, da de lige pludselig valgte at stoppe op ved en bod og han lige pludselig blev trukket med ind i boden. Egentlig havde han lyst til at skubbe ejeren væk, men han lod vær, som han blot mumlede for sig selv. Utålmodig. Ejeren tog sig god tid og visse friheder samtidig. Måske det var Aidans rang, der fik ejeren til at mene, at han kunne behandle ham, som han ønskede.. Et stik med en nål fik dog Aidan til at fare op, som han greb ejerens krave og hævede ham fra jorden. "Jeg forsøger at være flink, så pas lige lidt på" mumlede han irriteret, før at han satte ham ned igen og krydsede armene, så måtte ejeren nøjes med at måle den nedre del af hans krop for han havde ikke tænkt sig at strække armene lige foreløbig, som han dog trak op i ærmerne og afslørede tatoveringen på hans arm, der faktisk bevægede sig hele vejen til hans ryg, fra håndled til skulderblad for at være præcis.