I'm not interested..

[Nathalie Raphael Mordred]

Vejr: Skyfrit med fri udsigt til stjernerne
Dato: Sidst i januar
Tidspunkt: Aften, 18:47
Sted: Vertice, nærliggende kro til markedet
Tøj: Nathalie's tøj

Tag: Byorun Torukeru

Der var mange fordele ved at være vampyr, blandt andet det faktum at kulden udenfor overhovedet ikke påvirkede Nathalies kropstemperatur. Hun var generelt bare altid kold, men det føltes aldrig som om hun frøs. Andre ville mene, at hun var ved at være syg, hvis de altså ikke havde fået øje på hendes hugtænder først. Et træk, som hun sjældent skjulte, medmindre hun var nød til at gå undercover for sin storebror. Denne aften var hun dog taget afsted for at slappe af og starte et slagsmål eller to, hvis hun kunne komme til det. Nathalie gik roigt langs med markedet og slikkede sin venstre hugtand med tungen, som om det var en helt naturlig ting. Det var en vane af hendes, men ikke noget problem. Hvis folk havde noget imod vampyrer, så skulle de jo bare holde afstand til hende og dette var den nemmeste måde at gøre det på. Ved ikke at skjule sin race, selvfølgelig afslørede den blege hud også hendes race, men i nattens mørke var det ikke helt så tydeligt. Alligevel forsøgte hun ikke at skjule hendes krop med dagens outfit, der var huller langs med de sorte bukser, bar mave og ryg, hvis ikke det var den for frakke hun havde over tøjet, så havde ryggen også været bar. Frakken var mere et dække over hendes hoved og ryg, som gik hele vejen ned itl hendes læg med den blodrøde farve på indersiden. Den svajede frem og tilbage, som hun gik med direkte kurs mod aftenens mål. Kroen i det fjerne.

Nathalie trådte roligt ind på kroen, som hun skubbede hætten ned og afslørede det lange mørke hår og de røde øjne, imens at hun spejdede efter et sted at begynde sin aften. Ikke tale om at hun skulle sidde stille og drikke. Mændene spejdede til gengæld efter hende, som hun gik forbi de fleste og satte sig på en tom stol ved baren. Her slog hun roligt neglene i bordet, utålmodig efter noget at drikke. Nathalie havde sat sig med ryggen til døren, så hun i stedet kunne koncentrere sig om gæsterne på kroen. Ved sin side bar hun et langt sværd i et hylster, der var tæt bundet samme om hendes hofter for at hun ikke mistede det i farten. Sværdet var belagt med sølv og egentlig ment som en advarsel overfor vampyrer.

[Byorun Torukeru]

Byorun sad i en hjørne med en sæk som tilsyneladende havde op til flere kål hoveder i dem ved siden af sig og små sov med hans rødbrune trøje og bukser og gulbrun poncho den eneste som gjorde ham synlig i hjørnet var hans blonde fuglerede at hår han havde hørt at en vampyr ved navn Nathalie et eller andet Mordred ville komme der ind den kro i løbet af den dag eller aften og vågnede op af en af mændene som piftede at en kvinde som tog hætten af en kvinde som passede til den beskrivelse han fået af Nathalie og rejste sig op og løftede sækken op og gik baren satte sig ved siden af hende og stillede sækken i mellem dem og sagde ”er du Nathalie Mordred og hvis du er har jeg fundet nogle kål hoveder som din bror var ude efter” han havde brugt de sidste to dage i Vertice finde folk på en liste som Nathalie bror havde lavet for hans slags og havde fundet de fem med den højeste pris på dem og de sværeste at finde samlet deres hoveder sammen med kålen han havde en lille forhåbning at de ville hyre ham for de penge han ville få for dem han havde klaret allerede gav godt men en som havde mere eller mindre fast arbejde for dem kunne nemt give ham mere til sjov selvom han ville ikke afvise ideen at have lidt sjov med Nathalie

[Nathalie Raphael Mordred]

Nathalie fik hurtigt færden af et menneske, da denne nærmede sig hende. Men det var faktisk ikke det, som fangede hendes opmærksomhed, som hun slog det ene ben over det andet og blottede låret let, før at hun vendte blikket mod den fremmede. Let rynkede hun på næsen, som han stillede en sæk imellem dem og forklarede sig. Det var nødvendigt med en forklaring, for Nathalie brugte sjældent meget tid på Nathan's lister og hvad han ellers havde gang i, i skyggerne. Langsomt trak hun sit sværd og skar sækken op for at se nærmere på dens indhold. Hun skar ikke nogen grimasse, da hun stak hånden i sækken og hev det første hovede op af denne, som hun placere denne på spidsen af hendes sværd.
"Skal jeg virkelig tro på at menneske, har skaffet disse? På egen hånd?" spurgte hun en anelse mistroisk, som han bestemt ikke havde valgt de nemmeste ofre på Nathan's liste. Hvad var hans mål med dette optrin midt i baren? Nathalie drejede sværdet foran sig, som hun nærstuderede det og hev op i nakken hårene for at studere snittet, han havde lavet. "Dit blad trænger til en slibning" lo hun stille, før at hun lod hovedet dumpe ned i sækken og skubbede den tilbage til ham. "Forvent ikke at jeg bringer det til ham, jeg er ikke nogen budbringer" fortsatt hun med et skuldertræk, som hun vendte blikket tilbage mod baren og tog imod glasset, der var blevet stilt foran hende. Væsken var tyk og lun, som hun placerede det mod sin læbe og tog en slurk. Derefter vendte hun blikket mod Byorun og slikkede sig om munden.

[Byorun Torukeru]

Byorun løftet en øjenbryn da hun åbent sækken han havde ikke forventet at hun kunne bare hive dem frem uden problemer og kunne ikke lade være med at kigge på hendes lår da hun blottede det og sagde rolig ”det var ikke mit blad går ikke rundt med så åbenlyse våben jeg er trods alt et menneske er nødt til at udnytte en vær overraskende jeg kan få” og han lagde sin højre hånd på baren med meget lille mellemrum mellem sine fingre og hev 6 kaste knive og uden at se efter kastede han dem op i luften og en øjeblik efter lande de få millimeter imellem hans fingre uden at skade ham og sagde ”og selvfølgelig men er nødt til at bruge en mellemmand eftersom jeg kan ikke vente på at han kommer til mig og så jeg havde håbet på at du ville hyre mig eller bare sige til din bror jeg findes og hvis du vil se mine færdigheder kan du bare sige hvem jeg skal dræbe for overbevise dig er ret ligeglad hvem det er så længe jeg bliver betalt” og han så lettere kedeligt ud i luften og tog en tår af øllen som var stillet foran ham

[Nathalie Raphael Mordred]

Der var mange fordele ved at være vampyr, én af dem styrken, som var en naturlig ting for alle vampyrer, specielt fuldblodsvampyrer, som hende selv. Nathalie havde ingen problemer med at løfte hovedet og blodet rørte hende heller ikke. Men det intereserede hende heller ikke, da hun kun var interesseret i frisk blod, helst direkte fra kilden. Varmt og tykt flydende. Nathalie løftede øjenbrynet let, som han forklarede sig, ikke at hun var interesseret i hvad han havde brugt, dog virkede snittet en anelse for sløvt i hvert fald til hendes smag.
Det var ikke svært at fornemme på mennesket, at han havde noget at bevise overfor hende, hvilket også fik hende til at smile lettere lumsk for sig selv. Han var på vej ud på dybt vand. Nathalie var ikke nødvendigvis nem at imponere, så han skulle passe på med, hvad han tilbød hende. Det sekund hvor knivene ramte bordet imellems hans fingre, lod hun blikket glide over dem, før hun løftede sin højre hånd og strøg neglene ned langs med den hånd han havde placeret på bordet. "Nathan kommer aldrig til nogen, de er nød til at komme til ham - hvis han kommer til dig, så er det ikke et kompliment" advarede hun, som hun blodrøde øjne betragtede ham, lige før hun greb fat om den ene kastekniv og hev den ud af bordet, ikke bekymret for om hun kom til at skære ham eller ej. Nathalie rejste sig fra barstolen, som hun åbnede kappen og smed den over stolen, hun sikrede sig kort at den ikke rørte det beskidte kul i kroen før hun løftede kniven og pegede rundt på mændene i baren. Han var villig til at gå imod hvem som helst, så hun skulle gerne finde en udfordring til ham.
"De har brug for en udfordring, ikke sandt?" hun talte mere til sig selv end ham faktisk, som hun flyttede kniven fra mand til mand, før at hun vendte kvinden om og lod bladet pege mod hende selv. "Hvis De kan snitte mig to gange, så er sølvmønten Deres" forklarede hun med et smil, før at hun smed kniven ned i bordet igen og lagde sølvmønten ved siden af. Nathalie vendte sig roligt mod ham. Ville han tage imod tilbudet?

[Byorun Torukeru]

”så skal jeg dræbe min mellemmand” sagde han roligt det var ret tydeligt for alle i kroen han ikke var særlig gammel især på den måde han stirrede på hendes krop da hun tog kappen at han havde næsten den samme ansigtsudtryk som om han havde set en glædes pige for den første gang hvad det ikke var og han tog sølvmønten op og tog en bid af den for at se den var rigtig og sagde og gjorde sit bedste en som havde prøvet alt i verden allerede ”og hvis jeg snitter dig 20 gange er du min for en nat” han ventede længe nok så han fik en bekræftelse eller afkræfte for ham var det lige meget selvom han helst ville have det med hvor han kastede sølvmønten sådan at hvis hun ikke undvigen ville den ødelægge hendes højre øje måske var han ikke den smarteste men han vidste at vampyrer ikke kunne tåle sølv så det kunne være en god overraskelse og sprang forud efter hende og hev tog lidt længere knive frem fra under poncho og svingede dem begge den ene efter hendes ene ben og den anden efter hendes mave og sagde ”jeg ville nu hellere sige jeg har brug for en god kamp”

[Nathalie Raphael Mordred]

Nathalie løftede det ene øjenbryn, forventede mennesket at han kunne få ram på hende? Endda dræbe hende? Det morede hende en anelse, at han faktisk troede det kunne lade sig gøre. Men hvis han virkelig gerne ville prøve, så ville hun da ikke stoppe ham. Dog tvivlede hun på, at det kunne lade sig gøre, hun var ikke ligefrem nybegynder og tydeligvis meget ældre end den bette knægt, der stod foran hende og lod til at prale helt vildt. Hun skulle nok få ham til at æde sine ord. Nathalie havde ikke noget imod legen, som hun kunne se på ham, at han nemt blev distraheret af hendes udseende, hvilket var grunden til at hun drejede rundt, så han kunne se hendes bare ryg og det faktum at toppen kun hang fast med snore omkring nakken og ryggen.
Hans måde at forhøje indsatsning fik hende til at le kort. "Hvis jeg får Dem ned at ligge, så tager jeg en bid" sagde hun med et smil, som hun blottede sine hugtænder og slikkede sig om munden. Nathalie lagde sværdet fra sig, som hun ikke havde brug for sværdet på nuværende tidspunkt, det var kun til ære for dumdristige vampyrer. Sølvmønten var ikke et dumt træk, bortset fra at Nathalie slet ikke bekymrede sig om det. Det ville være en mindre skade, alligevel dukkede hun sig, som han svang ud efter hendes ben og mave, hvilket fik hende til at placere begge hænder mod gulvet, som hun skubbede sig op på armene og op på det nærmeste bord. Endnu en gang ventede hun på hans træk. Stående på begge ben med et stort smil på læben.

[Byorun Torukeru]

”Så længe har noget tilbage er jeg ligeglad” sagde han med alt for meget selvtillid end han burde have og da hun drejede rundt om sig selv i et forsøg på at distrahere ham gjorde ham mere koncentreret på at vinde og da hun landet på bordet løb men i stedet for at springe op på den bordet for at komme tættere på hende gled under bordet i en forhåbentlig at hun ville tro ville prøve at angribe hende bag men han stak den ene kniv op i bordet til at stoppe ham selv og samtidig i forhåbning at han ville ramme hendes fod og da han var stoppet helt op lagde han ryggen op til bordet for at vælte hende og give ham en chance for at ramme hende og gav slip på kniven som sad fast i bordet og hev to kaste knive og en meget skarp ske frem ud fra ponchoen og løb til siden af bordet og var klar til at kaste dem efter hende hvis hun var åben han var efterhånden ret sikker på sin sejr at han var så småt begyndt at forstille sig hvor meget sjovt han ville få samme med hende

[Nathalie Raphael Mordred]

"Jeg kan intet love, det er længe siden, at jeg har smagt menneske" lo hun, som om det var en hel almindelig ting at snakke om. Der var selvfølgelig andre ting på programmet. Knægten skulle ikke have den mindste chance for at få ram på hende. Hun ville ikke tillade det og det ville samtidig gøre Nathan vred. Nok var Nathan kold, men han var meget overbeskyttende overfor hende, specielt når hun forsøgte at have det sjovt.
Nathalie lo endnu en gang, da knægten forsvandt under bordet, som hun vendte rundt for at se om han ville komme ud fra sit skjulested, men han havde åbenbart andre planer. Lyden af træ, der knækkede under hende, fik hende til at springe op i det sekund, hvor kniven brød igennem bordet. Derfra landede hun på hænderne og balancerede på bordet med et grin malet over hele ansigtet. Det kom en anelse bag på hende, at han skubbede til bordet, som hun skubbede sig selv væk fra bordet og hoppede ned fra bordet for at lande på fødderne. Et suk forlod hendes læber, som hun kiggede sig over skulderen blot for at kigge på ham. Nathalie bed sig let i læben, før hun slikkede sig om munden og blottede sine hugtænder endnu en gang. De øvrige gæster i kroen havde trukket sig væk fra deres kamp, hvilket gav dem rig plads til at lege på. "Hvad vil De gøre ved mig?" spurgte hun lokkende, som hun greb fat om snøren på hendes ryg og hev i denne. Toppen løsnede sig roligt, som hun hev den over hovedet. Hendes bryst var stadig dækket med et bredte stykke stof. Men der var ikke overladt meget til fantasien mere. Efterfølgende hævede hun hånden og bad ham komme nærmere.

[Byorun Torukeru]

Han var måske dumdristigt og havde alt for meget selvtillid men selv han var ikke dum nok til at gå hen til hende når de var midt i en kamp selvom han nok ville have gået over til hende hvis hun havde taget den bredte stykke stof at samtidig med toppen og det var en delvis underholdende kamp selvom hun ikke havde angrebet ham i nu og sagde ”hvad tror du have senge træning eller lave den sjove del af lave børn eller fisketur efter havfruer behøver du flere med dig” den sidste var fra hans landsby og han var stadig klar at kaste knivene og sken hvis hun prøvede at komme tættere på ham han havde ingen ide om hun prøvede at narre ham eller var kampen over så efter et par sekunder sagde han ”er vores kamp over eller hvad” han var ikke helt sikker på hun ville sige sandheden for ingen af dem havde gjort den ting som gjorde dem til vinderen så var det en uafgjort eller var de stadig i gang han var ikke vant til at stoppe med at kæmpe før en af var død eller bevidst løs afhængig hvad der var nødvendigt for jobbet

[Nathalie Raphael Mordred]

Stoffet var der for at holde styr på hendes bryst, mest af alt fordi hun før havde været uheldig med hendes påklædning og blottet sig selv for hurtigt. Derfor befandt der sig under stoffet en håndlavet metalplade, som kunne sikre hende mod slag mod brystet. Ikke tale om at hun skulle miste pusten og derved kampen igen bare fordi hun var kvinde. Nathalie løftede det ene øjenbryn, som han forklarede sin plan, hvis han vandt.
"Tror De virkelig, at De kan håndtere en som mig?" spurgte hun en anelse forbløffet, som hun tvivlede på at en bette knægt som ham overhovedet ville kunne tilfredsstille hende. Mennesker havde ikke den samme udholdenhed, som de øvrige racer, så hvordan ville han kunne holde til noget? Dog tvivlede hun på, at hun blev nød til at bekymre sig om det. For det kom ikke til at ske, hvis det stod til hende. Og det gjorde det vel? For hun behøvede ikke nødvendigvis at spille fair. Den sidste kommentar han var kommet med lod hun passere, som det bare gjorde ham mærkelig.
Hans spørgsmål fik Nathalie til at smile, som hun blot rystede på hovedet og sprang frem mod ham, for at vælte ham omkuld og låse ham fast til gulvet. "En kamp er ikke ovre før den ene har vundet og den anden tabt" påmindede hun ham med et smil, som hun forsøgte at låse ham til gulvet og tage sejr hurtigt, så hun også kunne komme videre med hendes egne opgaver.

[Byorun Torukeru]

Byorun havde ingen ide hvor stor forskel der var i mellem mennesker og vampyrer og hvis han havde vidst det ville han nok være overbevist om han kunne uden problemer tilfredsstille hende og da hun sprang imod ham kastede han knivene og skeen mod hendes højre arm i en forhåbning at hun ville flytte den og sagde mens sprang imod hendes højre side og svingede hele hans krop med kniven ”ja det ved jeg det er bare lidt mærkeligt at gøre det mod dem som gav mig jobbet i første omgang” og håbede på han ville ramme hendes stoffet han behøvede heller ikke at spille fair selvom han havde på fornemmelsen at hun ville kunne gribe fat hans ben så længe han kunne få to slag ind før han endte nede på gulvet så var han tilfreds selvom han var begyndt at få på fornemmelsen at hun ville nok ikke stoppe selvom hvis han gav hende de to snit ind



//Undskyld for det korte svar Cam

[Nathalie Raphael Mordred]

Der var nød til at ske noget, hvis ikke Nathalie skulle komme for sent til hendes næste aftale, derfor valgte hun også at springe frem imod ham, for at se hvordan han ville reagere på det. Det havde også været den nemmeste måde hvorpå hun kunne bruge sin styrke på til at skubbe ham omkuld. Mennesket var dog ikke hel så nemt at snyde, som han straks smed sine våben imod sig. Skeen havde hun dog endnu ikke helt forstået, men undgik den nemt, alligevel lo hun let af hans kommentar. Han tog ikke fejl. "Hvis De har planer om at arbejde for min bror, så bør De vænne Dem til at ikke alt er som, det bør være" forklarede hun ham, som var det hans første lektion. Nathalie undgik de fleste knive, men fik kun blokeret for hans krop og ikke kniven, som den skar hende op langs med siden og over stoffet. Hun kunne høre det knirke og give efter, som det løsnede sig omkring hendes bryst. Alligevel fik det ikke hende til at stoppe op, før at hun placerede armen omkring ham og trak ham med ned på gulvet. Nathalie havde bevist lagt sig ovenpå ham for at holde ham nede. "Nu skal vi lege" hviskede hun intens ind i hans ører, før at hun slikkede ham langsomt op af halsen og placerede et ben på hver side af ham, så hun faktisk kunne sidde ovenpå ham i en mere behagelig stilling. Nathalie rettede sig op, så hun sad over hans skød, stoffet havde for længst sluppet sit tag om hendes bryst. Så da hun rettede sig helt op, kunne hun se det hele ligge ovenpå ham med hendes bryst blottet for hele kroen. Men hvis der var noget, som hun ikke var, så var det genert, så det generede hende faktisk ikke voldsomt. I stedet brugte hun en stund på at tjekke snittet langs med hendes side. Roligt bevægede hun en finger over snittet og tørrede blodet af, før at hun slikkede blodet af sin finger i en rolig bevægelse med blikket rettet mod ham. "Fik De kun ram på mig én gang?" lo hun drilsk.

//Det gør slet ikke noget. Kort og præcist.

[Byorun Torukeru]

Han ville lyve hvis han sagde han ikke havde været at ende nede på gulvet han havde var trods alt fuldkommen åben så han ville blive mere overrasket hvis han ikke var endt på gulvet og smilede drillende at det hun sagde og sagde ”normalt gør jeg ikke det med et publikum men en gang skal være den første” og han begyndte at mærke efter hvor god hendes røv og han måtte indrømme den var god og med den måde hun sad på ham var der ingen tvivl hvad han troede hun mente selvom han stadig set at hun ikke havde vundet i nu han kunne stadig kæmpe og hun havde ikke sagt kunne stadig kæmpe så han lagde sin frie hånd på hendes ene bryst for at få en ide hvor god den var og i en forhåbning at det ville koncentrere sig mere om den i stedet for hans anden hånd og svingede med kniven efter hendes ansigt som et sidste forsøg på at vinde selvom han ikke rigtig troede på det ville virke men man havde da lov til at håbe på det ville virke og sagde samtidig ”eller to eftersom du holder mig ikke helt nede”

[Nathalie Raphael Mordred]

Knægtens reaktion fik Nathalie til at overveje, om han bevidst havde ladet hende vælte ham omkuld, således at han kunne udnytte situationen. Egentlig gjorde hun ikke andet end at rynke på brynene af ham, som han mente at hun ville lege med ham med publikum på. De havde tydeligvis forskellige opfattelser af, hvad det ville sige at lege. Hendes bror legede også rundt med de svage, en leg, som hun havde taget til sig uden tøven. Det kunne nemt komme til at gøre ondt. Ofte skulle hun dog provokeres til at gøre ondt, medmindre at hun var i et voldsomt legehumør og det faktum at han tog hende på røven, fik hende blot til at vrikke med den og pressede røven imod hans hånd.
Nathalie hævede det ene øjenbryn, da han valgte at placere den ene hånd mod hendes bryst. Derfra gik det forholdsvis stærkt, som hun ignorerede kniven, han svang imod hende. Det ville ikke tage lang tid for hende at heale efter sådan et sår, så hun lod ham snitte hende, før at hun placerede begge hænder mod hans skulder for at presse ham ned mod gulvet, så han ville være nød til at løfte hende for at lytte på sig. "Nok se, ikke røre" lo hun drilsk ind i øret på ham, som hun havde lagt sig ned over ham endnu en gang. Denne gang med sit bryst presset mod hans og hendes underliv i mod hans. "Tak for kamp" afsluttede hun med et smil, før hun placerede et intens kys imod hans læber og bed ham i underlæben, som hun gav slip i ham. Nathalie rejste sig op for at binde en knude på stoffet rundt om hendes bryst, så det kunne holde til hjemturen og dække hende til. Det var dog stadig muligt for hende at dække sig helt til med kappen, men hvem sagde, at hun ville gå allerede nu? Dernæst smed hun mønten ned på hans bryst før at hun atter satte sig op til baren og tog en slurk af væsken i glasset. Det var blevet fyldt op igen og var derfor stadig lunt.