A new beginning [Elin]

[Aidan Tenomes]

Vejr: Sol, enkelte skyer på himlen
Dato: 20. januar 1440
Tidspunkt: Ved middagstid
Sted: Porten ind til byen.

Tag: Elincia Vamys

Det var ved at være på tide for Aidan at starte på en frisk. Årene havde lært ham en del og for en gangs skyld, så følte han sig ikke i nød. I hvert fald ikke særlig meget, for han havde da tjent lidt penge over årene og bidt sig selv i armen flere gange for ikke at bruge dem alle på en gang. Men nu skulle det hele stå sin prøve, han stod ved indgangen til Ynisti for at se om han kunne prøve lykke endnu en gang. Arbejdet som hushjælp og senere træningsmakker havde givet ham en anden indsigt i, hvad han brugte sin tid på. Men han var ikke blevet mindre trænet over årene, tværtimod musklerne var langt mere fremtrædende nu og han havde svært ved at skjule det, hvis ikke han bar en løs trøje, der helst skulle være lidt for stor i omgang.
Over skulderen hang en taske med hans ejendele, som han trådte ind i byen og langsomt fulgte menneskemængden. Det var længe siden at han sidst havde været i byen, så han tvivlede på at nogen ville kunne huske ham. Han var jo også blevet ældre.. Et smil havde plantet sig på hans læber, og han forstod ikke rigtig hvorfor han smilte, men måske var det fordi han var ved godt mod og bare skulle kaste sig ud i noget nyt? Aidan søgte langs med husmurene, så han ikke ville blive fanget i strømmen og ført for langt ind i byen. Han skulle lige se det hele og få alle indtrykkene med selvfølgelig. Hvor skulle han egentlig begynde? Måske det var vigtigst at finde et sted, hvor han kunne overnatte før det blev for mørkt.

[Elincia Vamys]

Elincia som også blev kaldt Elin gik rundt i byen og så hvordan folk havde det. hun så pludeselig en pige der løb for livet hun havde stjålet et brød. Elin tog fat i pigens arm og stooppede hun. hun tiggede om at blive sluppet fri. Elin så den store bager komme mod dem og bag hende aflevere pigen så hun kunne få sin straf. "hmm nej det synes jeg ikke. jeg vil gerne betale for det brød hun har har stjålet" sagde hun og bageren så lidt mistroisk på Elin men da hun tog sin pung frem lyste hans øjne i pengemønter.
Elin gik over til ham med pigen i den anden arm og gav ham pengene. hun hev dog pigen med sig ind i en gyde og næsten kastede hende op af væggen. "istedet for at stjæle så brug din fornuft til noget fornuftigt, ikke til at stjæle men til at tjene nogle på en god måde" sagde hun og så på pigen der tog en bid af brødet og så ned i jorden. hun var ikke stolt af sig selv.

[Aidan Tenomes]

Der var nok at følge med i og Aidan følte sig en anelse ude af træning, når han havde brugt de sidste par år på at træne og være en hjælp et hjem. Der var knap så meget at holde styr på sammenlignet med en by som denne. Alligevel fik Aidan øje på pigen, som var i færd med at løbe for livet, lige indtil hun blev stoppet af en kvinde. En elver, Aidan havde svært ved at bedømme hende, som hun lod til at betale bageren. Måske hun gav pigen en chance til? Aidan kunne sagtens selv huske hvordan det var at stå i en lignende situation, der var dog ikke nogen, som havde hjulpet ham. Han var selv nød til at komme ud af de problemer, som han havde smidt sig selv i.
Egentlig var han klar til at vende blikket den anden vej, da han fornemmede pigens jamren. Hvad var nu det? Havde bageren fortrudt? Af ren og skær refleks, kom han pigen til undsætning. Han var nød til at hjælpe sine 'artsfæller' også selvom han ikke havde været tigger eller tyv længe nu.
"Undskyld mig, men jeg er sikker på at hun ikke gør det igen" forsikrede han elver kvinden med et smil, som han nikkede mod hende og nærmest bad hende om at give slip. Livet på gaden kunne være yderst barsk, og til tider skulle man bare give dem en chance til at gøre noget godt. Mon ikke pigen tænkte sig om en ekstra gang næste gang?

[Elincia Vamys]

Elveren var Elin og hun hørte godt hans spørgsmål. hun stoppede op foran pigen der stod og bed af brødet. "ja det er jeg ret sikker på. jeg kender tiggerne her i byen. og hende her er ikke anderledes end de andre" hun så ikke mod manden men på pigen som hun skammede sig. hun var blevet tilbudt job men det kunne manden jo ikke vide.
Elin vendte hovedet langsomt og så på manden og hendes blå øjne fangede hans trænede jeg. wow han var da øjenguf. hun så på pigen og strøg hende over kinden. "ikke sandt alice du ved bedre" hun smilte til pigen og hun nikkede og bed videre i brødet.

[Aidan Tenomes]

Noget kunne tyde på, at han havde misforstået situationen. Heldigvis for ham, så virkede det ikke til at genere kvinden. En anden gang skulle han nok lade vær med at blande sig i sager, der ikke ragede ham. Men på den anden side, så ville han heller ikke bare se til, imens at det gik udover dem, der var nødsaget til at leve på gaden. Han havde selv været én af dem, ikke at han nogensinde havde vist tegn på det sådan for alvor. Der var altid en måde at få mad på og han vidste lige præcis hvordan han skulle overtale kvinderne til at betale et måltid eller to. Der var vel intet i vejen med at lokke lidt hist og her? Men var det nu nødvendigt mere? Han vidste det faktisk ikke. Han var ikke i nød, men hans ejendele fyldte stadig ikke mere end hvad han bar i sækken på ryggen.
"Det beklager jeg selvfølgelig, jeg skulle ikke blande mig i andre sager" sagde han med et høfligt nik, som det ikke var på sin plads at blande sig. Havde det været en voldelig situation, så havde han næppe haft grund til at undskylde. "Pas godt på jer selv" sagde han med et høfligt smil på læben.

[Elincia Vamys]

Elin smilte til pigen og klappede hende på hovedet som var det hendes ejet barn. hun så mod manden og smilte forsigtigt da han gik. "De behøver da ikke gå allerede hr?" hun så på ham og vidste ikke helt om han var en hr eller noget højere. hun smilte til ham oog ønskede han ville følges med dem til hendes hjem. et lille ydmygt bolig til hende og hendes glædepiger og drenge.
"måske De ville følge os hjem til mit lille ydmyge bo. så alice her kan få lidt varme." sagde hun og så på den lille pige som faktisk så ud til at fryse.

[Aidan Tenomes]

Det var svært at sige, hvad relationen mellem de to kvinder var, men det var et anderledes forhold end hvad han var vant til på gaden. Så hvad gik det i det hele taget ud på? Aidan smilte let for sig selv, som han havde planer om at se sig omkring. Men kvindens ord fangede hans opmærksomhed, som han vendte sig mod dem igen. "Jeg ville ikke forstyrre" forklarede han roligt, som han ikke skulle have blandet sig i deres sager. Det var ikke rigtig på sin plads. "De behøver ikke tiltale mig så højtideligt, jeg er ingen" fortsatte han roligt, som han selv var van til at tiltale alle med De og Dem, efter sine år i tjeneste hos en adelig.
Hendes tilbud om at han kunne følge dem hjem, kunne han ikke takke nej til, det var bedst at de kom sikkert hjem fremfor at ende i problemer på gaden. "Jeg kan da umuligt lade jer går hjem alene, man ved aldrig hvad gaderne kan byde på" Aidan lod blikket glide mod den lille pige, som hun krøb let sammen. Han trak roligt sækken af sin skulder, som han satte den på jorden og hev sin jakke af, før at han smed den over pigens skulder. Den hvide tshirt sad en anelse mere tæt til hans krop, men han havde ikke noget problem med at holde varmen. "Hvis jeg må få den tilbage, når vi ankommer" det var en kort kommentar til at pigen ikke skulle beholde jakken, han havde brug for den senere.

[Elincia Vamys]

ELin smilte til ham og kunne nu godt lig han var så ydmyg og ikke synes han var nogle. han var da også bare nuttet. hans ord om han ikke ville lade dem gå alene gjorde hun smilte varmt til ham og tog pigen i hånden da han havde giver hende hans jakke. hun så på ham og forklarede roligt vejen hjem til hendes hus. måske han kunne finde det. hun ville gerne gå bag ham og studere ham vis ikke det gjorde for meget for ham. hun smilte varmt og nussede den lille piges hånd. hun var faktisk en af glædes pigerne der bare godt kunne lig at stjæle.

[Aidan Tenomes]

Det kom lidt bag på ham, at kvinden forklarede ham vejen til hendes hjem og ikke bare viste ham vejen. Men hans eneste reaktion var et trak på skulderen, som han lod blikket spejde efter hendes beskrivelse. "Det ville være nemnere, hvis De viste vej" sagde han lettere forundret, som han kiggede sig tilbage over skulderen og rykkede let på sækken, så den ikke længere gik imod hans rygrad.
"Må jeg spørge hvad jeres relation er til hinanden?" spurgte han roligt, både for at starte en samtale, men samtidig også for at finde ud af, hvor kvinden opførte sig på den måde overfor pigen. Det lignede ikke ligefrem at de var i familie, men han kunne selvfølgelig tage fejl?

[Elincia Vamys]

Elin trak på skuldrene da han sagde det ville være bedst at hun vidste vej. så han kendte ikke gentlemandens regl om en mand fulgte kvinderne. hun begyndte at gå lige så stille og så på manden da han talte. "hun arbejder for mig. hun er en af mine piger" sagde hun venligt og gik videre.
pigen spiste brødet og fulgte med. men han behøvede ikke lige nu at vide hun var glædes pige. hun var jo ikke mere end 16 år. men hun havde gjort det for at overleve. hvilket på hver sin måde var godt jo.
Elin så på ham og ønskede virkelig en som ham som sine kunder eller som en af sine drenge.

[Aidan Tenomes]

Kvindens besvarelse fik ham til at kigge lettere forundret på pigen og derefter kvinden igen. Så pigen var altså i arbejde og behøvede måske ikke en gang at stjæle fra andre? Nok havde Aidan arbejdet for en adelig, men han havde aldrig forstået deres skikke eller måder at gøre ting på. Der var det nemmest blot at være fattig og kunne passe sig selv. Så skulle man sjældent tage hensyn til nogen udover sig selv.
"Det lyder som om De har en større forretning?" ordene var en anelse tøvende, men også spørgende, som han umuligt kunne vide sig sikker og derfor stillede det hele som et spørgsmål. "Beklager.." han lød lettere opgivende. "Hvor er mine mannér, navnet er Aidan Tenomes, madam" præsenterede han sig selv med et smil på læben, som han nikkede let med hovedet, nu hvor han havde fået det på plads.