I know U, what r U doin here?

[Emilia Nylie]

Tid: Midt januar 1440 tidlig aften
Sted: Mordred palæet i entréen.
Omgivelser: Alt står som det plejer, der er meget pænt sat i stand og kun Emilia er til stede.
Vejr: Lige under frysepunktet, med en voldsom vind.
Tag: Gina Pumal Otiko

---

Roligt gik Emilia rundt og passede noget rengøring i huset. Hun var iført en underkjole, men ville ikke svine det fine tøj til, da hun alligevel var blevet vant til at der ikke var nogen der kom ud over herren. Hun var for det meste færdig med rengøringen inden hun så ham, så der var ikke nogen grund til at være bange for han skulle se hende sådan og ellers måtte hun undskylde hendes lette påklædning. Hun elskede dog at gøre rent og var i gang med at pudse alle de smukke genstande i entréen, nogle genstande der nogle gange gjorde, at hun var bange for en tyv med våben skulle dukke op uden herren var hjemme, men ind til videre var han dog den eneste hun havde socialt bekendtskab med gennem de sidste fem år hun havde været der.

[Gina Pumal Otiko]

Gina anede ikke hvordan hun var kommet her til. men hun kunne lugte nathans lugt her. hendes puma sans havde endnu ikke svigtet hende. men hun havde ikke hørt fra nathan længe så hun blev itvivl om hun var sat fri eller om hun stadig var hans spion. hun bankede på døren meget forsigtigt. hun anede ikke hvorfor hun gjorde det eller hvorfor hun var her, men hun vidste en ting. hun ville ha svar.

[Emilia Nylie]

Emilia hoppede nærmest en halv meter da det bankede på døren, hun var slet ikke vant til det og hun tabte linnedklædet hun brugte til at støve af med, i bare rædsel for hvem det var, men det bankede på, så det kunne vel ikke være så galt? Hun gik nervøst over mod den store dør som hun åbnede med rystende ben. Det var... Nej hende havde hun da set før. Emilia stod der i en underkjole og så på hende... hende der engang hjalp Emilia ud af skoven. Emilia kunne rigtigt nok ikke huske navnet, men udseendet havde hun kun set den ene gang, for flere år tilbage, flere år før hun kom hos Nathan. "Hvad laver De her?" Spurgte hun endelig forundret, mens hun holdt døren lidt på klem. Hun ville ikke lukke folk ind i Herrens hus, hvis ikke det var en der kendte ham. Og så behøvede hun heller ikke blotte sin påklædning for eventuelt forbipasserende.

[Gina Pumal Otiko]

GIna så på døren da den åbnede sig på klem. hun snussede ind. det var ikke ham. da hun så personen lagde hun hovedet på skrå. hun var da den pige der var faret ild år tilbage. hun nikkede goddag og tog sine klør op mod hinanden som to fingre der rullede om sig selv.
"øhm...." hun snussede ind igen ja nathans lugt var her. "bor Nathan her eller er jeg gået forkert?" hun var sikker på han boede her. men om det var fordi han boede her eller fordi han havde en daglig rutine her kunne hun ikke finde ud af. hun vidste kun at hun kunne lugte ham stærkt.

[Emilia Nylie]

Døren blev hurtigt åbnet helt og ordene; "skynd Dem ind, jeg må ikke snakke om ham i døren, luk døren efter Dem!" Derefter skyndte hun sig ind i stuen, for og trække i en af de fornemme kjoler han havde ladet hende gå i, så hun ikke stod næsten nøgen, foran denne person. "Men hvad laver De her, altså jeg er helt med på De kommer for Herren, men det er der sjældent nogen der gør." Hun sagde det mens hun gik tilbage i entréen, der havde ikke været nogen i fem år, så hun blev bekymret for hvorfor det skete netop nu.

[Gina Pumal Otiko]

Gina skyndte sig ind og så bag sig for at tjekke om nogle hørte dem eller så på dem. hun gik hurtigt ind og lukkede døren efter sig. hun så rundt. det var første gang hun var i hans hjem. ´Da hun kom tilbage i en smuk kjole så GIna lettere forundret på hende.
"øhm... jo jeg ved ikke om jeg burde sige det til Dem.... men jeg arbejder for Nathan og har gjort det i mange år. men ar ikke hørt fra ham længe så tænkte bare på om.... øhm.... om jeg var opsagt" man hvor var det svært ikke at sige jeg er spion for nathan. han ejer mig. så hun måtte virkelig koncentrere sig om at finde de rigtige ord. hun lukkede øjnene og snussede ind igen. "og vis jeg ikke tager fejl fra lugten bor han her?"

[Emilia Nylie]

Emilia havde ikke hørt nogen skulle arbejde for ham, men han snakkede heller ikke om erhverv med hende, hun var jo så heller ikke interesseret, det var jo ikke noget hun behøvede at vide af, når hun blev forkælet som hun gjorde og altid kunne se frem til en behagelig og hyggelig tid når han var hjemme. Hun gjorde dog tegn til de kunne gå ind i spisestuen, hvor hun selv gik ind og tog sig en stol. "Han bor her og jeg kan godt give en besked, men jeg tror ikke han vil være glad for her er gæster, når han kommer hjem," Hun lavede et kort elevatorblik af hende, ikke at hun mente det ondt, men Nathan tog aldrig nogen med hjem og hvis han ikke havde sendt hende var det vel bedst hun snakkede med Em og Em fortalte det videre?

[Gina Pumal Otiko]

Gina snussede lidt ind for at få lugten af Emilia i sig. hun så rundt. mon nathan stadig skulle bruge hende. hun så på Emilia og lagde hovedet på skrå. "nej det er han vel ikke.... vis ikke det var for mindyre sans havde jeg heller ikke fundet ham." hun så på hende og gik lidt tættere på og smilte så. "men du kan sige jeg gerne vil vide om jeg er f.... opsagt fra mit job" hun var lige ved at sige fri og det skulle hun jo nok ikke.

[Emilia Nylie]

Det var mærkeligt og høre andre snakke om deres arbejde, når hun intet vidste og det virkede som om der lå noget andet i det, end det der blev givet udtryk for, men da hun ikke ville på gaden snagede hun heller ikke. "Jeg skal nok give beskeden..." Sagde hun med en lidt trækken på det, hun vidste ikke helt hvordan det fungerede, men når han ikke havde inviteret hende var det nok ikke godt hun var der når han kom hjem. Emilia kunne dog ikke lade være med at spørge. "Hvordan går det egentligt med dig?" Tanken strejfede hende om der var noget galt, siden hun opsøgte herren i hans hus uden invitation.

[Gina Pumal Otiko]

Gina så på hende da hun trak på det. og så mod hoveddøren. da hun så pludselig spurgte hvordan det gik så Gina overrasket på hende. "øhm.... det går da okey. jeg savner bare lidt min frihed" sagde hun og sukkede. hun kom dog i tænke om at hun jo lige havde sagt frihed og ikke opsagt. hun hbede ikke at Emilia opdagede det. for Gina ville da ikke gi problemmer til hende.
gina gik over til hende og smilte venligt. "jeg fik aldrig præssenteret mig dengang. jeg er Gina"

[Emilia Nylie]

Det var lidt mærkeligt hun snakkede om frihed, men Emilia tænkte bare det var retten til at vælge nyt job, alt efter hvad deres aftale for jobbet var, egentligt vidste Emilia ikke så meget, men hun turde heller ikke blande sig for meget, da det jo også var hendes 'herres' job. Det var dog rart at få et navn på hende og Gina var et fantastisk navn. "Jeg hedder Emilia, hvis jeg aldrig fik det sagt dengang heller. Men hvorfor vil du gerne være fri for herren?" Hun bed sig i læben, det var det hun ikke skulle spørge om, men hun kunne ikke helt lade være.