Don't be afraid, my little snake...

[Scorpio Mornie]

Dato: 3. februar 1440
Tid: Eftermiddag.
Vejr: Overskyet, men solen kigger frem mellem skyerne
Sted: Krostuen på Fønix Ilden
Tag: Aidan Tenomes

Kroen var fuld af sømænd. Sømænd, der enten lige var kommet hjem fra havet, eller var på vej derud. I begge tilfælde mænd, der havde brug for lidt selskab. Og selskab var lige, hvad Mester Scorpio Mornie kunne tilbyde. Mænd, kvinder, elvere, mennesker, alle racer, alle aldre til en ganske rimelig pris.

Det var langt fra første gang han gik rundt på kroen og han mødte da også flere, som han havde talt med før. Alle byens kroer havde fået besøg af ham, men denne kro var hans favorit. Sømænd. De var nemme at lokke. Enten var de lige kommet tilbage fra en lang rejse på havet, hvor de kun havde haft hinanden som selskab. Nu var de på land og havde lige fået løn. Ellers var de på vej ud til havet, en lang, ensom tid, hvor de ikke havde brug for penge for at betale til livets ophold. Hvorfor så ikke bruge de sidste mønter på lidt selskab denne sidste aften? Der ville gå lang tid før chancen kom igen og når de kom tilbage til land, så ville de få løn.

Han havde allerede talt med et par stykker og overtalt dem til at besøge Den Blå Viol inden de tog til havs. Ingen grund til at betale for et værelse på kroen, når de kunne sove i armene på en køn ung pige... For et mindre beløb selvfølgelig. Overnatning kostede ekstra. Scorpio smilede til alle han så og købte øl til dem, der så mest lovende ud mens han talte med dem. Det skadede aldrig at smøre forhandlingerne lidt. Mens han talte holdt han øje med døren. Man vidste aldrig, hvem der kunne komme ind sådan et sted...

[Aidan Tenomes]

Det var en smule underligt at være tilbage på gaden, Aidan havde ikke rigtig vænnet sig til tanken, men samtidig så følte han også en vis ro og frihed ved at være sig selv igen. Aidan kunne bestemme sin egen skæbne, alligevel følte han at der var noget som manglede. Han havde været van til at lave noget alle døgnets timer, så det var en smule underligt at have så meget fritid. Han var dog endnu ikke vendt tilbage til sine gamle vaner med at tigge på gaden, mest alt fordi han havde sparet penge op til at kunne leve for. Men de ville også slippe op på et tidspunkt. Hvilket var grunden til at han så sig om efter et arbejde, men selv jagten på et job, kunne være svært for en som ham. Flere kendte ham fra tidligere i hans liv, så de lukkede hurtigt døren i, når han nærmede sig. Havde han virkelig lavet så meget ballade? Måske..

Den høje stemning på kroen, fik Aidan til at stoppe op. Det lød egentlig meget interessant og havde været høj nok til at trække ham ud fra sine bekymringer omkring hvad der nu skulle ske. I virkeligheden kedede han sig lige nu, så måske et slagsmål på den lokale kro kunne vække gamle minder til live. Smilet bredte sig på hans læber, som hans strøg fingrespidserne langs med væggen før at han nåede døren og langsomt overvejede sig entre. Skulle han storme ind og starte et slagsmål eller tage den med ro? Kroen var jo fyldt med sømænd, så det ville ikke blive en nem slagskamp.
Lige pludselig blev døren åbnet og en mand nærmest fløj ud i hovedet på ham. Aidan opdagede hurtigt retningen, som han hvæsede, før han flyttede sig til siden og strak benet ud mod manden. Blot for at sikre sig, at han ville falde forlæns og blive liggende. Han var jo allerede på vej ud, så der var ingen grund til at han kom tilbage i den tilstand. Efterfølgende trådte Aidan hen over manden og op på dørtrinnet, før at han langsomt lukkede døren efter sig.
Stemningen var fortsat høj, som Aidan bevægede sig igennem mængden og satte sig ved et ledigt bord tæt ved døren. Det var altid en god ide at have en nem flugtvej, hvis nogen genkendte ham.

[Scorpio Mornie]

Samtalen blev afsluttet med latter, smil og løftet om selskab natten inden Isfuglen stævnede ud på havet. Scorpio smilede mens han bukkede for de tre sømænd. De var alle tre idioter, ude af stand til at sætte to selvstændige tanker sammen, men det skulle ikke forhindre ham i at tilbyde sine tjenester. Deres guld fejlede ikke noget. Hvis de omkom på havet ville han kun begræde tabet af deres købekraft.

En mand røg ud af døren, netop som Scorpio gjorde sig klar til at lede efter nye ofre- Nej, vent, kunder. Inden døre blev lukket igen var en anden trådt ind. Scorpio betragtede den nytilkomne fra det hjørne hvor han stod, halvt skjult af en folk sømand der talte højlydt sammen. En køn ung mand. Tydeligvis ikke en sømand, han var langt fra grov nok til at passe helt ind blandt de højlydte mænd i kroen.

I kroens larm var det nemt for en enkelt person med bare en lille smule intelligens at blive væk, men Scorpio holdt øjnene på den unge mand da han satte sig ved et bord nær døren. Han var her altså ikke for at tale med de nuværende gæster. Ventede han på nogen eller var han kommet alene? Der var jo ingen grund til at en køn ung mand skulle sidde ensomt i så stor en kro.

Scorpio bevægede sig hen mod den unge mands bord med lydløse, glidende bevægelser. Også han havde nemt ved at skjule sig i mængden, selvom han ikke holdt sig så skjult som han kunne. Han var mere diskret end hemmelighedsfuld lige nu. På den måde kunne han undgå at blive tiltalt af flere fulde sømænd før han var kommet tættere på den unge mand.

[Aidan Tenomes]

At Aidan var blevet opdaget af en anden herre end hvad der generelt befandt sig på kroen, havde han endnu ikke bemærket, som han var travlt optaget af at skaffe sig selv noget at drikke. Kropigerne havde det dog ikke nemt denne aften, for som horeejeren allerede havde konkluderet, så var de nogle nemme ofre, når først det kom til fornøjelse. Noget som de kvindelige ansatte hurtigt mærkede på egen krop. "Slip mig" stemmen var stædig og stanhaftig, men det ikke var nok til at få sømanden til at slippe pigens arm, som hun hev og sled for at komme fri. Hans tanker gled nærmere hen mod at få hende med på et værelse. Hun bar et fad i den ene hånd med mad og drikkevarer på og hendes venstre arm holdt sømanden fat i. Havde hun haft den anden arm fri, så havde hun nok for længst slået fra sig, men at slippe maden ville give hende problemer med kroejeren.
Der gik ikke lang tid før at pigen fik hevet sig fri, men derefter fik overbalance og væltede forover med maden. Aidan havde efterhånden lært en del ved at være huslig og det at falde og snuble havde været hverdag for ham det første lange stykke tid. Lige indtil han fik styr på sin balance. Hvilket også var grunden til at han reagerede så hurtigt, da pigen først gav lyd fra sig. Han fik hurtigt rejst sig op og greb fat om pigens talje, imens at han gled sin højre hånd under fadet og efter et stykke tid fik styr på fadet, så det ikke væltede over styr. "Bare rolig" forsikrede han hende, som hun virkede til at gå i panik over at han havde grebet hende.. Eller måske det nærmere var det faktum, at han havde fat om hendes talje? Aidan undskyldte med et smil på læben, før at han slap hende og rakte hende fadet med maden. Pigen skævede mod køkkenet, før at hun nikkede til ham og placerede en tallerken med mad og et glas med øl på hans plads. "Tak, det er på husets regning" forsikrede hun ham med et smil, før hun strøg afsted med de resterende ordre. Aidan så forundret på maden, men smilte så, før at han satte sig til at spise. Det var da en vellykket hjælp om ikke andet, så sparede han de mønter.

[Scorpio Mornie]

Det var ikke ualmindeligt at kropiger blev antastet af gæster der havde fået mere end de kunne tåle, men det havde aldrig behaget Scorpio at se nogen behandle kvinder sådan... Hvis de skulle være grove, kunne de i det mindste betale hende for det, så hun fik lidt ud af det. Men de færreste havde den slags forståelse for verden. Der var så mange med dårlige manerer. Derfor faldt det lille optrin med kropigen heller ikke i hans smag, men han fulgte interesseret med, da hun faldt og blev grebet af den unge mand. Han havde altså flere evner end sit gode udseende. Interessant...

Da pigen faldt trådte Scorpio hurtigt hen til sømanden, der havde haft fat i hende med et smil. En mand som ham ville ikke nødvendigvis se sig slået, bare fordi pigen et øjeblik var ude af hans greb. "Spild ikke dine kræfter på hende." sagde han med et indbydende smil. "Der er andre, langt mere behagelige måder at bruge sin styrke. Jeg er sikker på, den gode Herre kan finde, hvad han ønsker på Den Blå Viol, helt uden de problemer, som kropiger skaber." Mens Scorpio distraherede sømanden med løfter om en god pris, fik pigen tid til at takke sin redningsmand og forsvinde i kroens mylder.

Da sømanden var blevet sendt væk med tankerne på kvinder andre steder, vendte Scorpio sig mod den unge mand ved bordet med et helt andet smil. Før havde han været en sælger, kundens ven og fortroelige, nu var det et interesseret smil, der ønskede at vide mere om en fremmed. "Tillader den unge Herre at jeg sætter mig?" spurgte han venligt, samtidig med at han trådte helt hen til bordet.

[Aidan Tenomes]

Nok havde kropigen ikke arbejde, som hun skulle passe, men det havde aldrig behaget Aidan at se kvinder lide for mænds nydelse. I hvert fald ikke på denne måde, det virkede forkert og pigen lod heller ikke til at finde sig i optrinnet, hvilket var grunden til at han var nød til at træde til. Ej ville han lå det stå til og hvis ikke hun selv var sluppet fri, så havde han nok gjort sig mere bemærket end hvad det blev til i første omgang. Heldigvis for ham, så var det ikke nødvendigt for ham at tiltrække mere opmærksomhed, andet end at han valgte at redde hende fra at falde helt.

Til sin egen overraskelse, så dukkede sømanden heller ikke op igen, men som han så sig over skulderen fik han øje på manden, han snakkede med. Han kunne umuligt være sømand, så hvad var hans formål? Aidan havde ikke tid til at lytte til deres samtale, som han koncentrerede sig om kropigen og det mad hun stilte foran ham. Mad kunne han sjældent sige nej til, heller ikke efter 5 år med daglige måltider. Det var dog stadig noget andet, når man var nød til at leve på gaden.
Fokus hvilede på maden indtil en stemme fik ham til at rynke let på næsen, som han lagde maden fra sig og rettede blikket op mod skikkelsen fra før. Hvad kunne det dreje sig om? Ønskede sømanden at kommunikere igennem ham eller hvad var formålet? Uden så megen tøven, valgte han at skubbe stolen ud til manden med den ene fod, før at han rettede blikket mod maden igen. "Der er rigelig med plads" forsikrede han manden med et smil, som han vendte tilbage til sit måltid lettere forundret over mandens valg af ord.

[Scorpio Mornie]

Med den rolige, selvsikkerhed man kun finder hos en mand der ved, at han vil blive adlydt, gjorde Scorpio tegn til en kropige mens han satte sig. Allerede inden han var kommet helt på plads var hun ovre og stille et glas vin foran ham, inden hun vendte tilbage til sine andre serveringer. Scorpio tog glasset i hånden og svingede tænksom den røde væske rundt mens han betragtede den unge mand. Han var ikke sømand og heller ikke en almindelig arbejder. Hvad var han så?

"Du var hurtig til at komme den unge kvinde til hjælp." sagde han langsomt uden at fjerne blikket fra den spisende mand. "Det havde du ikke behøvet. Det kunne have fået dig i problemer. Så hvorfor gøre det?" Han havde allerede en ide om svaret, men ofte holdt han af at høre andre formulere det. Så kunne han også lære mere om den unge mand imens. Folk afslørede meget om sig selv ved den måde de opførte sig på mens de talte. Og alt det, de ikke sagde.

At han havde sat sig ved bordet havde tydeligvis ikke forstyrret den unge mands sult. Han var altså ikke vandt til daglige måltider. Kun folk, der vidste, hvad det ville sige at sulte, spiste på den måde. Mange af hans piger og drenge gjorde stadig noget lignende, selvom de nu havde fået god mad hos ham i mange år. Den slags ar forsvandt aldrig helt. Men denne mand lignede ikke en, der levede på gaden. Hans situation kunne selvfølgelig have ændret sig for nylig. Men hvis han levede på gaden, kunne han måske være interesseret i mindre ubehagelige forhold...

[Aidan Tenomes]

Aidan skævede kort til manden, som han satte sig ned overfor ham og straks fik serveret et glas med vin. Vin havde aldrig rigtig været ham, men det kunne skyldes mange til, blandt andet det faktum, at han ikke havde haft behovet eller stiftet særlig meget bekendtskab med drikkelsen, da pengene ikke ligefrem hang på træerne for ham. Egentlig lod han bare manden betragte ham, hvis han ville noget, så ville han sikkert komme til sagen, for manden så ikke ud til at være typen, som spildte sin tid på nogen uden grund.
Han havde vist haft ret, som Aidan kiggede sig over skulderen, sømanden var ikke længere i nærheden og det var kropigen heller ikke, så der var ingen umiddelbar fare på færde. Derfra vendte han atter blikket mod manden, som hans roligt lagde bestikket fra sig og skubbede tallerkenen bort, så han kunne placerede armene på bordkanten. "Der er så mange ting, som man ikke behøver, men som giver en rar fornemmelse, når man gør det alligevel" forklarede han med et roligt blik i øjnene. "Desuden så ville jeg aldrig rigtig kunne se til, imens at en mand udnytter en kvinde uden hendes samtykke. Hvad enten det er den ene eller anden vej" fortsatte han roligt, før at han løftede højre hånd og tog en slurk af glasset for at slurke sin tørst efter at have spist så hurtigt.
Et liv på gaden havde efterladt sine spor i ham, også selvom han havde haft et varmt hjem i over 5 år, så var han stadig ikke herre over sig selv. Men det var først nu, at han atter skulle bekymre sig om måltider og et sted at bo. Så når chancen var der, så skulle der altså spises og ikke snakkes. Det faktum at manden mente, at det kunne være endt galt, betød ikke meget for ham. I hans tid som tigger, var han kommet ud for lidt af hvert, og han var van til at modstå det. "Jeg har efterhånden trænet hele mit liv, så et slagsmål hist og her er kun med til at holde mig aktiv" afsluttede han roligt, før at han vendte blikket mod kroen igen.

[Scorpio Mornie]

Scorpio betragtede indgående den unge mand, både mens han selv talte og mens han lyttede til svaret. Der var noget fascinerende ved ham, om han ønskede opmærksomheden eller ej. Han lod sig ikke gå på at Scorpios tilstedeværelse, men fortsatte med at spise. Sult måtte være en gammel ven for ham.

"Kamp er normalt ikke det, jeg for binder med en rar fornemmelse." sagde Scorpio med et stille smil og der gik et øjeblik inden han talte igen. I et par sekunder havde hans tanker været langt væk, ved en vampyrs hvide hænder og en ødelagt seng... Men det var efterhånden længe siden. Han måtte snart finde noget nyt at underholde sig med. Minder kunne kun holde sig så længe. "Men det taler til Deres ære, at De ville forsvare en ung pige, som De ikke kendte mod en stor sømand."

Med en langsom bevægelse løftede Scorpio igen sit glas og drak af vinen. Det var ikke en god vin, billige kroer havde ingen forstand på den slags. Her drak man for at blive fuld og glemme, hvad verden havde gjort mod en. Ikke for at nyde. Han serverede bedre vin for sine piger og drenge. Men den kunne dog drikkes. Han måtte have noget bedre at skylle efter med når han kom hjem.

"En træning der tydeligt kommer Dem til gode. Bruger De Deres evner til noget for tiden?" spurgte Scorpio. Sådan et par unge, stærke arme kunne han sagtens finde opgaver til. Ganske mange faktisk.

[Aidan Tenomes]

Aidan vendte blikket mod manden, som han trak let på skulderne og smilte en anelse drillende. "Det er da heller ikke det eneste, jeg forbinder med en rar eller behagelige fornemmelse, men nogle gange må man vælge sine kamp" sagde han roligt, som der næppe var nogen, som ville falde for en simpel tigger, som ham. Selvfølgelig havde han da haft det sjovt med enkelte ansatte i palæet, men hans fokus havde været et andet sted. Lige nu gjaldt det om overlevelse, mon manden var svaret på det?

At manden lige pludselig mistede fokus var ikke noget der gik Aidan forbi, men han var ikke et sted, hvor han kunne blive irriteret på det. De havde blot en samtale kørende og der var ikke meget hold i den lige nu. "Størrelsen er sømandens svaghed" sagde han med et smil, som han tog en slurk at drikke. Han havde lært lidt af hvert på gaden og de store brød, som forsøgte at jagte ham endte ofte i problemer, når han kunne sno sig igennem mængden uden problemer.
Mandens måde at bevæge sig på fik ham til at løfte øjenbrynet. Hvilken branche arbejde han i, siden at han ikke havde noget imod sømænd og samtidig lod til at være af en vis stand, eller tog han fejl?
Mandens interesse for hans træning og ikke mindst dagligdag fik ham til at undre sig. Hvor ville han gerne hen med disse spørgsmål? "Jeg kommer fra et ophold på lidt over 5 år hos en adelig familie, der havde brug for en personlig tjener og træningsmakker" forklarede han roligt, han havde endnu ikke besluttet sig for, hvor han skulle ende henne. Men skæbnen havde det altid med at påvirke hans møder. "Hvad der skal ske nu, har jeg endnu ikke besluttet" indrømmede han med et træk på skulderen. Det måtte han tage sig af, så snart at han var færdig med at stille sin sult.

[Scorpio Mornie]

Den unge mand virkede som en interessant kombination. Og så var det jo ingen skade til, at han så ganske tiltrækkende ud. Han ville sikkert få mange tilbud, hvis han blev vasket og klædt i noget passende tøj... Det var selvfølgelig ikke sikkert, han ville finde tøjet passende... Der var så mange muligheder når det kom til at skjule og vise sin krop.

Scorpio var vokset op blandt adel og det lå stadig til ham. At hans familie var forfærdelig betød ikke, at han ikke kunne værtsætte de finere ting i livet. Han gik meget op i at omgive sig med smukke ting, både levende og materielle. Smukke møbler, smukke mennesker, elvere, alle racer faktisk. Kroen var ikke et sted, han kom for at nyde, det var en del af hans job. Jagten på nye kunder førte ham til alle lag af samfundet og i dag var valget faldet på Fønix Ilden. Der plejede at være bid, så måtte han leve med at omgivelserne i virkeligheden var under hans standart.

"Så du er ikke fast engegeret noget sted lige nu?" spurgte han med et venligt smil. Han så mange muligheder i den unge mand, men Scorpio havde tidligt lært at skjule det, han ikke ønskede andre skulle se. Der var altid en del af ham, som han holdt skjult. Denne unge mand så en facade, som alle andre. Og hvorfor ikke? Det var jo det, han solgte. Facader, drømme og en enkelt nats nydelse. Det var han god til.

[Aidan Tenomes]

Aidan havde ingen ide om hvilken samtale han befandt sig i, ej heller hvad manden havde af forestillinger, dog havde han bemærket blikkene og hvordan han kiggede på ham. Mandens påklædning afslørede ikke ligefrem hvilket erhverv eller hvad han beskæftigede sig med, så Aidan havde ikke en chance for at vide meget på forhånd.
Rolig skubbede han tallerkenen bort, som han skubbede ærmerne om og hvilede albuerne på bordet, blot for at betragte manden foran sig. Der var noget over ham, hans ro og den måde han bevægede sig rundt i mængden. Det var måske ikke noget særligt, men på en kro som denne, så var der ofte gang i den, som de begge var stødt på tidligere, dog lod han ikke til at blive påvirket af det. Med et eftertænksomt blik hvilede de gule øjne på manden foran sig.
Spørgsmålet lød til at have mere bag sig, men Aidan tænkte ikke mere over det, som han overvejede sit svar. For var han ude efter at finde et permanent arbejde eller vende tilbage til livet på gaden? Beslutningen var endnu ikke taget og måske mandens eventuelle tilbud kunne ændre på dette? Hvis han overhovedet var på vej i den retning. Samtalen kunne også ledes hen på lagt mere ubehagelige emner, hvis manden konkluderede at ingen ville komme til at savne ham. For nej, der var ingen, som ville savne ham. Aidan tog en rolig indånding, som han lagde venstre arm mod bordet og fulgte slangen på armen med en rolig finger. En forvandling på kroen her ville afsløre hans fortid, så det var udelukket, men endte han først i problemer med herren foran sig, så kunne det være måde at slippe ud igennem hullerne i gulvet.
"Jeg er kun lige vendt tilbage til Kensis" forklarede han roligt, som hans blik vandrede fra manden til deres omgivelser. "Derfor har jeg endnu ikke fundet noget at bruge min fritid på" fortsatte han roligt, før at han lod hånden hvile mod tatoveringen. En tatovering som bevægede sig hele vejen op af hans arm og endte på hans skulderblad, som var godt gjort af den store frakke. "De har måske et forslag eller ved, hvor mine evner kan bruges?" spørgsmålet var ledende, men også spørgende, eftersom at det virkede som om deres samtale havde ledt hen til det spørgsmål fra starten af.

[Scorpio Mornie]

Den unge mand virkede nervøs. Måske ikke helt nervøs, men usikker. Scorpio kunne have den effekt på folk, især hvis de ikke kendte ham. Det var ikke ligefrem nemt at gætte, hvad han arbejde med. Scorpio opførte sig og talte som om han tilhørte adelen, sådan var han vokset op. Men det havde han opgivet for længe siden og nu var han liv langt mere interessant.

Han havde stadig ikke spurgt efter et navn. Den slags trivialiteter kunne altid komme senere. Den unge mand havde rullet ærmerne op og afsløret en lang slangetatovering op den ene arm. Scorpios smil blev bredere mens hans øjne løb op langs slangen. Hans tanker fulgte et øjeblik slangen. *Måske vi kan bryde senere min kære.*

Så rettede han igen blikket mod den unge mand og nikkede med hovedet mod tatoveringen."Den er smuk. Jeg har lidt af en svaghed for slanger." sagde han med et smil. Han synes bedre og bedre om den unge mand.

"Og det forholder sig sådan, at jeg netop står og mangler en ung mand, der kan finde ud af at slå fra sig" Det var ikke fordi, han ikke kunne forsvare Den Blå Viol selv, han var bestemt ikke uden evner, men han kunne ikke være hjemme hele tiden. Nogen gange, som nu, var han nødt til at opsøge kunder eller forretningsforbindelser ude i verden og så var der ingen til at holde øje med hans piger og drenge. Han forventede ikke, at nogen ville turde vise åben fjendtlighed ved at angribe ham, men det var bedre at være på den sikre side. Hvis han fik en bonus i at kunne nyde synet af den unge mand med slangetatoveringen, så var det jo kun glædeligt.

[Aidan Tenomes]

Slangen på hans arm kunne måske ses som dekoration, når man ikke kendte ham, men det skjulte i virkeligheden sandheden om ham. Hvad han kunne forvandle sig til og hvad man kunne forvente sig af ham. Alligevel var det en yndefuld udsmykning, som ofte tiltrak sig opmærksomhed, noget der tilsyneladende også virkede overfor manden. En mand, han endnu ikke kendte særlig godt. De kendte faktisk slet ikke hinanden udover det de kunne bedømme af udseende og de virkede mildt sagt som modsætningen, hvis man betragtede deres holdning, blandt andre ting.

Aidan lod blikket dale mod slangen, eller nærmere bestemt kroppen, som snoede sig op af armen på ham. Han lod en finger følge slangen op af hans arm, som var han fortabt i sine egne tanker, et smil gled over hans læber, som manden kommenterede hans tatovering. Det var en nem måde at starte en samtale på, men det var selvfølgelig ikke altid at folk brød sig om det han havde gjort ved sin krop. Manden her lod dog ikke til at være forfærdet over det. "Så har De måske forstand på slanger?" spurgte han roligt, som var de igang med at finde et oprigtigt samtale emne. "Måske De ønsker at beskue hele værket?" sagde han med et drilsk smil uden rigtig at mene noget med det. En del af slangen var fortsat skjult under hans tøj.

Endnu en jobtilbud, som var det sket igår, at han fik tilbudt pladsen, som kammertjener for en adelig. Det var også kommet en anelse pludseligt, men denne gang var manden oprigtig omkring sine tanker i stedet for at skjule det under 'personlig tjener', eller var han? Aidan vendte blikket mod manden igen, som han nikkede for sig selv, overvejende. "Jeg tager ikke del i gadekampe eller væddemål" forklarede han bestemt, som han ikke ønskede at komme ind i den slags miljø, hvor man skulle kæmpe for livet. "Men udover det, så er jeg da interesseret i at høre mere" fortsatte han roligt, som han placerede håndfladerne mod bordet og så afventende på manden. Hvad kunne han mon have i tankerne og hvad indebar jobbet?

[Scorpio Mornie]

"Ja, det kan man vel sige. Jeg har selv en slange derhjemme, min kære Lamthanc, en smuk grøn mamba. Ganske nyttig når man skal diskutere forretninger" sagde han med et smil. Lamthanc var ikke sen til at snappe ud efter folk, hvis deres tone blev lidt for streng overfor Scorpio. Det var ikke noget Scorpio nogenside havde forsøgt at vende ham af med, det fik ofte hans modstander til at skifte mening og gå med på hans krav.

Smilet på Scorpios læber blev bredere. "Jeg ville bestemt ikke sige nej til en mulighed for at studere det nærmere og nyde det i hele sin udstrækning." sagde han og lod blikket glide op langs slangen, over hans arm til skulderen og videre ned over hans brystkasse. Han var bestemt et flot eksemplar.

Og han havde krav. Det var ikke alle, der levede på gaden, som turde stille krav når nogen tilbød dem et job, hvad end de tænkte. Men det job Scorpio havde i tankerne krævede også en, der turde sige fra. En god start. "Ingen gadekampe, ingen væddemål, ingen arrangere kampe..." sagde han roligt. Den slags kampe, som foregik i Den Blå Viol var lidt anderledes. "Ser du, jeg ejer et lille etablissement her i byen med en del medarbejdere. Disse medarbejdere betyder meget for mig, men jeg kan ikke være hos dem hele tiden. Og det er et ganske velstående etablissement. Det kunne nemt friste de forkerte mennesker. For slet ikke at tale om kunder, der mener, de har ret til mere, end de betaler for. Jeg har brug for en ung mand, der kan holde ro og orden, når jeg ikke er hjemme..."