Adopter Komtesse Mira Ocean Hayden - Vand element

[Over Admin]

Grundlæggende information
Navn: Mira Ocean Hayden
Alder: x år
Fødselsdag: 9. December 1184
Køn: Kvinde
Seksualitet: Hetro
Erhverv: Komtesse
Tiltales: Deres Nåde, Nådigfrøken
Gud: Flik og Trisja, tvillingerne [Balance]
Tilhørsforhold: Neutral Neutral
Stand: Overklassen
Race: Element (Vand)

Information om udseende:
Højde: 180 cm
Vægt: 60 kg
Hudfarve: En almindelig lettere lys hud med en lille varm glød.
Hårfarve: En dyb rød farve.
Hårstil: Langt hår til omkring midt på hofterne.
Øjenfarve:  Smaragd grønne øjne.
Kropsbygning: Høj med en slank men stadig kurvet krop. 
Tøjstil: Det variere meget, men er gerne kjoler i mange forskellige slags.
Ar, skader, osv.: Ingen.
Særlige kendetegn: Et mærke af en halv vanddråbe der går fra bag venstre øre og ned over halsen og ned af venstre skulder.

Færdigheder: - tjek under racen for ændringer og hvor mange points du kan tilføje.
Fysisk styrke: 6 [+ x] = x
Mental styrke: 5 [+ x] = x
Behændighed: 6 [+ x] = x
Præcision: 4 [+ x] = x
Intelligens: 5 [+ x] = x
Visdom: 4 [+ x] = x
Kreativitet: 5 [+ x] = x
Karisma: 5 [+ x] = x
Magi/Magimodstand: 1 [+ x] = x

Information om personlighed:
Egenskaber:* God rytter* God skytte* Meget venlig
Svagheder: * Sin tvillingebror Andrew* Ikke så fysisk stærk
Fremtidsplaner:* Blive gift* Få børn
Beskæftigelser:* Bueskydning* Ridning* Være værtinde* Være sammen med Andrew
Elsker:* Sin tvillingebror Andrew* At ride* Bueskydning
* Være udenfor* Havet 
Hader:* At blive irettesat* Dem der skader hendes familie* Var lukket indenfor

Sammenhængende personligheds beskrivelse: Mira er den slags person som elsker at møde nye mennesker og snakke med andre. Hun er en meget venlig person men på samme tid kan hun også godt være reserveret. Når det kommer til at snakke med andre som gerne vil ind i hendes hoved er det dog lidt en anden sag. Hun er svær at knække da hun har en stærk psyke som gør hun ikke nemt viser svaghed, ikke at man ikke kan knække hende men man skal arbejde for det. Hun er meget sammen med sin tvillingebror og de ses tit sammen men på trods af dette er hun meget selvstændig og kan skam godt finde ud af tingene
uden ham. Hun holder dog meget af ham alligevel. Når det kommer til hvordan tingene skal gøres er hun lidt atypisk, hun kan godt finde ud af at gøre det på den måde hun får fortalt men hun vil helst gøre tingene på sin egen måde og kommer derfor nogle gange op at toppes med den som har bedt om det på en måde men hun har gjort det på anden. Hun gør det mest fordi hun vil have at det hun gør skal holdes op til hendes standarter for perfektion, ikke at alt skal være perfekt det skal bare være godt nok til hun vil stå inde for det. Men alt i alt når det kommer til andre er hun meget imødekommende og hun modtager folk med en åbent sind, for i hendes hoved har alle retten til at vise hvem de er før man kan dømme dem. Dette gør også hun er venlig ved første møde, men bryder man hendes tillid er det en anden sag og det vil være svært at vinde den tilbage.

Magi: Styre sit element: Kan styre vandets element.
Usynlighed: At kunne blive usynlig, kan høres og mærkes men ikke ses.
Telepati: At kunne læse og snakke igennem tankerne til andre.[/p]
Våben: Ingen
Kæledyr: Ingen
Fortid/Baggrund: En kølig december nat skete der noget fantastisk i en lille familie. Kvinden Erica begyndte at få
veer og ikke længe efter begyndte fødslen. Erica havde ikke en nem fødsel, hun havde haft feber så ved hendes side var en healer der skulle sørge for at Erica ikke døde under fødslen. De passede lidt ekstra på hende da hun var en grevinde. Det var en kort fødsel, den varede ikke meget mere end fem timer fra fødslen var gået i gang til hun født sit første barn. En dejlig lille dreng som de valgte at kalde Andrew. Ikke længe efter kom en lille pige til verden, som de kaldte Mira. Den lille familie var blevet velsignet med to dejlige børn, som begge var sunde og raske. I deres små år var de da også de perfekte små børn som opførte sig som små børn af deres status skulle. Dette varede dog ikke evigt. Som tvillingerne blev ældre blev de mere uregerlige. Derfor kom det nok heller ikke som den store overraskelse da det var at forældrene, grevinde Erica og greve Richard, sendte dem afsted til deres tante Rose. Hun skulle opdrage på dem, på en måde deres forældre ikke kunne. Rose havde nemlig gået på husholdningsskole og var derfor mere hård når det kom til opdragelse. Hun holdt meget fast i at der skulle være en hvis holdning og dannelse når det kom til børn der skulle omgås sig i de finere kredse.
Som det var tvillingerne kom til deres tantes blev deres far lovet at hun nok skulle få dem
til at ligne og opfører sig som adelige børn på deres alder skulle. Men som tvillingerne snart fandt ud af var hun ikke bare streng, men hun var også god ved dem. Ved den ældste tvilling, drengen Andrew startede hun ud med at arbejde med hans måde at tiltale andre på, da det ikke ligefrem var hans stærke side. Mens hun med den yngste, Mira, gik i gang med hendes holdning og hendes gang. Det var jo meget vigtigt at en ung pige kunne gå ordentligt og vise sig frem når den tid kom, så hun ikke bare hang men i stedet lignede en fin lille dame som hun jo skulle være.
Hjemme hos deres forældre var der dog roligt og stille som det var deres fader, Richard, sad til
møde med sine rådgivere. Emnet var strategier, med specielt fokus på hvis der skulle komme en krig. Imens sad deres moder, Erica, i stuen og var i godt gang med at broderer et tørklæde, flittig som hun var. Den stillerolige stemning var dog afbrudt, da vinduerne og dørene til mødelokalet og stuen. Alle lysene i lokalerne hvor de befandt sig i blev med et pustet ud så der var komplet mørke.
Med en hurtig bevægelse, trak Richard sit sværd og stillede sig klar til kamp. Et skrig fyldte pludseligt mødelokalet, og gav nærmest genlyd i mørket. Det var en af rådgiveren der faldt sammen, han havde været den der stod tættest på vinduerne. Der blev så igen helt stille. Richard var klar til kamp men der skete ikke noget, dog efter lidt hørte man et skingrende skrig inde fra stuen. Han farede ud af døren og løb så hurtigt han nu kunne ned af trapperne og ind i stuen.
Stuen var mørklagt lige som mødelokalet. Richard lyttede efter om han kunne hører det mindste, og vendte og drejede sig for at orienterer sig men det var svært i mørket. Dog
blev stilheden brudt af en old latter.  Richard farede længere ind i stuen og kaldte på Erica af hans lungers fulde kraft men han fik intet svar. Mørket blev endeligt brudt af noget der lyste op, det var Ericas broderings ting. Richard så på dem og der skar ham i hjertet som han så at der var blod på dem. ”Hvem er i og hvad har i gjort ved grevinden?!” råbte Richard meget vredt men på samme tid også
bekymret. Det lyste igen op i det mørke rum. Lyset kom fra engle ild, som lyste op og viste et par sorte vinger der kom fra hen høj mand. Et uhyggeligt kom fra ham som han så ned på Richard. Skikkelsen stod i vindueskarmen til stuen og stod som var han klar til at angribe. Meget roligt gled hans blik ned på gulvet under sig, hvor Erica lå. Richard for hen så hurtigt han kunne og lagde sine arme om hende som han tog hende op til sig. Erica var i live men det var kun lige. Richard trak sit sværd igen og pegede det imod dødsenglen i vindueskarmen. Dog kunne dødsenglen nemt slå sværdet ud af hånden på Richard da han brugte sin dominerende hånd til at holde Erica oppe med. Richard så på Erica som det var hun meget roligt åbnede sine øjne og han så meget bekymret
ud, til det punkt hvor han faktisk også så skræmt ud. Erica lagde forsigtigt en hånd på den af Richards der holdt hende oppe og så på ham som det var dødsenglen hoppede ned fra vindueskarmen.”I er for svage til at klarer os” kom det fra dødsenglen som han landede på gulvet under vindueskarmen.”Os? Os hvem?” kom det så fra Richard. Som Richard spurgte pegede dødsenglen bag sig med sit sværd, som var af engle ild. Bag ham kunne der nu ses omkring 5 andre dødsengle som stod med Richards rådgivere i deres favne, livløse. De var blevet myrdet. Richard var stum, han vidste slet ikke hvad han skulle gøre eller sige som han så sine rådgivere hænge der i dødsenglenes arme, livløse. Efter lidt så Richard på den første dødsengel som virkede som lederen af det hele, som bare stod og grinede. ”Som du ser er i, i undertal… Og nu… SKAL I DØ!!” råbte lederen af dødsenglene inden han for sit sværd igennem brystet på Richard. Det hele gik så hurtigt at Richard slet ikke havde tid til at reagere. Erica prøvede at skrige, men hun var blevet så svag at det eneste hun faktisk kunne gøre var bare at ligge der og se på det ske, se hendes mand blive spiddet. Dog var han ikke helt død endnu, såret men ikke helt død. Han tabte Erica og faldt selv tilbage ned på gulvet. ”Brand palæet ned sammen med de to. Lad hans mænd ligge ude foran som en advarsel” grinede
lederen af dødsenglene ondt som det var han så tilbage på de andre dødsengle. Dødsenglene gjorde som der blev sagt og lagde rådgiverne foran palæet, inden de tog deres buer og satte ild til deres pile, som de så skød ind af vinduerne og op på palæets tag for at det hele skulle brændes til uigenkendelighed. Flammerne lyste natten op.
Den smukke morgensol stod op og lyste nogle varme stråler ind af vinduet til Andrew og Miras
værelse. Andrew var den første ude af sengen og han skyndte sig ud i haven for at lege og svine sig lidt. Mira kom op kort efter sin bror, men kunne ikke gå ud og lege lige som ham, da hun havde timer i brodering kort tid efter. Som Mira sad med sin tante Rose og broderede kom der pludselig en meget forpustet tjenestedreng ind med høj fart. Tjenestedrengen viste sig at være Richards kammerdreng. Han løber hen til Rose og faldt på knæ lige foran hende. Rose bad Mira fortsætte med at brodere selv, og hun tog så tjenestedrengen med sig ud på gangen i stedet for. Her fortalte han Rose hvordan hele palæet var blevet brændt ned til grunden og tjenestefolkenes hus stod tilbage. Han fortalte hende at hverken Erica eller Richard var blevet fundet i live, og hvordan at Richards rådgivere var blevet fundet foran palæet, livløse, myrdet. Rose stivnede helt, og sagde slet ikke noget. Hun så i stedet bare ind på Mira, der ihærdigt prøvede at brodere selv, og ud af vinduet ud på Andrew der legede ved at hoppe rundt og klatre i træerne. Det havde kun været meningen at de skulle have været ved Rose i nogle måneder men nu stod hun pludseligt og skulle vælge at beholde dem, for de ikke endte op på gaden helt alene. Roligt fandt hun dog sig selv igen, og sukkede bare stille men et roligt blik, som hun klappede tjenestedrengen på skulderen og sagde til ham at han kunne blive til det var han fandt et nyt job.
Timerne gik, de blev til dage og dagene blev til år. Mira blev en fin ung dame, en rigtig komtesse,
med gode manere og en glad sans for livet og andre folk. Det samme skete for Andrew, han blev også en fin ung mand, med gode manere. En aften da tvillingerne var blevet 16 år, sad de og deres tante Rose og spiste aftensmad, en dag som alle andre, eller det troede de. Men det var denne aften Rose valgte at fortælle dem om hvorfor de havde blevet der i så mange år, og hvorfor deres forældre aldrig havde kommet og besøgt dem i den tid de havde været der. Hun fortalte om hvad det kom til at betyde for deres fremtid og deres liv. For Andrew ville der betyde at han skulle være den nye leder for Elementerne, mens det for Mira ville betydes at hun skulle giftes væk når tiden kom, eller når hun fandt den rette. Ikke helt noget Mira var særlig glad for at høre. Men hun
var ikke den eneste hvor gifte mål var en vigtig ting, Andrew ville også skulle finde sig en kone og gerne have nogle børn. Hurtigt vel at mærke. Dog fortalte Rose også at nogle af de penge de havde arvet fra deres forældre var blevet brugt på at bygge palæet op igen så de ville have et sted at bo når de fyldte 18.
Mira tog det ikke så pænt at få nyheden om deres forældre, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af
sig selv og lukkede sig selv inde i længere tid, selv fra sin bror. Hun kom kun ud for at spise og tage sine timer, alt andet fik hende ikke ud. Som dagene gik og blev til måneder blødte hun dog mere op igen og kom ud mere og mere. Efter godt et års tid var hun da også tilbage til sit gamle selv. Da de flyttede ind i palæet igen fandt hun det dog en smule ensomt. Hende og Andrew havde jo altid brugt meget tid sammen men han var blevet så opslugt af at være leder at de ikke havde meget tid sammen. Så meget af hendes tid blev brugt sammen med tjenestefolkene, i stalden eller på deres lille bibliotek. Men hun accepterede at Andrew havde travlt, han havde jo meget mere der var forventet af ham end der var af hende. Som årene gik begyndte hun dog mere og mere at tænke på at hun nok snart skulle finde sig en mand, eller i det mindste en kæreste. Hun havde ikke bevæget sig ret meget uden for palæet med mindre hende og Andrew var blevet inviteret til en fest eller sådan noget. Hun kunne godt lide de trygge rammer hun havde.  Efter hun var begyndt at se mænd i et lidt andet lys, fandt hun sig selv forelsket i en af deres stalddrenge. Hun vidste at det ville blive set ned på hvis nogen fandt ud af det, så de holdt det meget i skjul og sås altid hemmelige steder på sene tidspunkter så ingen ville fatte mistanke. Men ak det var ikke ment til at skulle holde. Stalddrengen så det ikke som kærlighed men i stedet som en god frynsegode, og da Mira fandt ud af dette endte hun det med det samme. Men dette tog hårdt på hende og hun lukkede meget sig selv inde igen, dog ikke i så lang tid, da tjenestepigerne meget hjalp hende over det, ikke at hun helt fortalte dem sandheden men hun fortalte i grove træk og de hjalp hende med at se anderledes på det, et mere positivt syn. Efter den episode hun havde med stalddrengen gik der noget tid inden Mira igen begav sig ud i at have selskab af mænd. Men da hun endelig valgt det igen, var det med mænd hvor hun ikke ønskede noget andet end det gode selskab. Hvis de begyndte på at ville give hende mere end det og ville gøre hende til deres alene hoppede hun fra og trak sig helt fra dem. Da hun ikke var klar til at give sig selv helt til nogen endnu. Hun havde brug for bare at have gode oplevelser.Hun blev en perfekt værtinde til de fester der blev holdt på palæet og gjorde alt hvad hun kunne for at støtte sin bror. Udad til var hun den perfekte lille komtesse men hvad der skete i hendes kammer var nok en helt anden sag. Dette stoppede dog som hun blev ældre og hun så mænd meget mindre, hun havde ikke på samme måde brug for det, hun var blevet mere voksen og moden, så hun var klar til at finde en der ville elske hende for den hun var som person ikke for det hun kunne gøre for
dem.
Bedste oplevelse: - Da hun lærte at ride - Da hun lærte at skyde med bue og pil - Da hun første gang fik kontrol over sine kræfter - Første gang hun blev forelsket
Værste oplevelse: - At blive fortalt om sine forældres død - Få sit hjerte knust af Stalddrengen - At miste sin tante Rose
Føde by: Trilkstad
Leve sted: Trilkstad
Slægt: Far – Richard Edur Hayden – Død
Mor – Erica Moana Hayden – Død
Tvillingebror – Andrew (Andy) Hayden (1184 - )
Tante – Rose Adina Kelley – Død

Billede max 500 x 650, og et ekstra billede på max 500 x 400 hvis man har en karakter der kan skifte form.

---

Lidt om dig

C-box navn:
Din alder:
Karakterer:
Antal år du har spillet online rpg:
Hvordan fandt du os?:

Andet:


Vil gerne bede jer om at sætte det i rigtig række følge da det ellers bliver besværligt for admins at godkende profilen. Og vil råde folk til at skrive det i et skrive program og gemme det på jeres pc. Skal i senere hen have opdateret jeres karakter når den er godkendt, skal i kopiere det hele ind og ligge det under Profilændringer.


[b][i][u]Grundlæggende information[/u][/i][/b]
[b]Navn:[/b] Mira Ocean Hayden
[b]Alder:[/b] x år
[b]Fødselsdag:[/b] 9. December 1184
[b]Køn:[/b] Kvinde
[b]Seksualitet:[/b] Hetro
[b]Erhverv:[/b] Komtesse
[b]Tiltales:[/b] Deres Nåde, Nådigfrøken
[b]Gud:[/b] Flik og Trisja, tvillingerne [Balance]
[b]Tilhørsforhold:[/b] Neutral Neutral
[b]Stand:[/b] Overklassen
[b]Race:[/b] Element (Vand)

[u][i][b]Information om udseende:[/b][/i][/u]
[b]Højde:[/b] 180 cm
[b]Vægt:[/b] 60 kg
[b]Hudfarve:[/b] En almindelig lettere lys hud med en lille varm glød.
[b]Hårfarve:[/b] En dyb rød farve.
[b]Hårstil:[/b] Langt hår til omkring midt på hofterne.
[b]Øjenfarve: [/b] Smaragd grønne øjne.
[b]Kropsbygning:[/b] Høj med en slank men stadig kurvet krop. 
[b]Tøjstil:[/b] Det variere meget, men er gerne kjoler i mange forskellige slags.
[b]Ar, skader, osv.:[/b] Ingen.
[b]Særlige kendetegn:[/b] Et mærke af en halv vanddråbe der går fra bag venstre øre og ned over halsen og ned af venstre skulder.

[b][i][u]Færdigheder:[/u][/i][/b] - tjek under racen for ændringer og hvor mange points du kan tilføje.
[b]Fysisk styrke: [/b]6 [b][+ x][/b] = x
[b]Mental styrke: [/b]5 [b][+ x] =[/b] x
[b]Behændighed:[/b] 6 [b][+ x][/b] = x
[b]Præcision:[/b] 4 [b][+ x][/b] = x
[b]Intelligens:[/b] 5 [b][+ x][/b] = x
[b]Visdom:[/b] 4 [b][+ x][/b] = x
[b]Kreativitet:[/b] 5 [b][+ x][/b] = x
[b]Karisma:[/b] 5 [b][+ x][/b] = x
[b]Magi/Magimodstand: [/b]1 [b][+ x][/b] = x

[b][i][u]Information om personlighed:[/u][/i][/b]
[b]Egenskaber:[/b]* God rytter* God skytte* Meget venlig
[b]Svagheder:[/b] * Sin tvillingebror Andrew* Ikke så fysisk stærk
[b]Fremtidsplaner:[/b]* Blive gift* Få børn
[b]Beskæftigelser:[/b]* Bueskydning* Ridning* Være værtinde* Være sammen med Andrew
[b]Elsker:[/b]* Sin tvillingebror Andrew* At ride* Bueskydning
* Være udenfor* Havet 
[b]Hader:[/b]* At blive irettesat* Dem der skader hendes familie* Var lukket indenfor

[b]Sammenhængende personligheds beskrivelse:[/b] Mira er den slags person som elsker at møde nye mennesker og snakke med andre. Hun er en meget venlig person men på samme tid kan hun også godt være reserveret. Når det kommer til at snakke med andre som gerne vil ind i hendes hoved er det dog lidt en anden sag. Hun er svær at knække da hun har en stærk psyke som gør hun ikke nemt viser svaghed, ikke at man ikke kan knække hende men man skal arbejde for det. Hun er meget sammen med sin tvillingebror og de ses tit sammen men på trods af dette er hun meget selvstændig og kan skam godt finde ud af tingene
uden ham. Hun holder dog meget af ham alligevel. Når det kommer til hvordan tingene skal gøres er hun lidt atypisk, hun kan godt finde ud af at gøre det på den måde hun får fortalt men hun vil helst gøre tingene på sin egen måde og kommer derfor nogle gange op at toppes med den som har bedt om det på en måde men hun har gjort det på anden. Hun gør det mest fordi hun vil have at det hun gør skal holdes op til hendes standarter for perfektion, ikke at alt skal være perfekt det skal bare være godt nok til hun vil stå inde for det. Men alt i alt når det kommer til andre er hun meget imødekommende og hun modtager folk med en åbent sind, for i hendes hoved har alle retten til at vise hvem de er før man kan dømme dem. Dette gør også hun er venlig ved første møde, men bryder man hendes tillid er det en anden sag og det vil være svært at vinde den tilbage.

[b][i][u]Magi:[/u][/i][/b] Styre sit element: Kan styre vandets element.
Usynlighed: At kunne blive usynlig, kan høres og mærkes men ikke ses.
Telepati: At kunne læse og snakke igennem tankerne til andre.[/p]
[b]Våben:[/b] Ingen
[b]Kæledyr:[/b] Ingen
[b][u][i]Fortid/Baggrund:[/i][/u][/b] En kølig december nat skete der noget fantastisk i en lille familie. Kvinden Erica begyndte at få
veer og ikke længe efter begyndte fødslen. Erica havde ikke en nem fødsel, hun havde haft feber så ved hendes side var en healer der skulle sørge for at Erica ikke døde under fødslen. De passede lidt ekstra på hende da hun var en grevinde. Det var en kort fødsel, den varede ikke meget mere end fem timer fra fødslen var gået i gang til hun født sit første barn. En dejlig lille dreng som de valgte at kalde Andrew. Ikke længe efter kom en lille pige til verden, som de kaldte Mira. Den lille familie var blevet velsignet med to dejlige børn, som begge var sunde og raske. I deres små år var de da også de perfekte små børn som opførte sig som små børn af deres status skulle. Dette varede dog ikke evigt. Som tvillingerne blev ældre blev de mere uregerlige. Derfor kom det nok heller ikke som den store overraskelse da det var at forældrene, grevinde Erica og greve Richard, sendte dem afsted til deres tante Rose. Hun skulle opdrage på dem, på en måde deres forældre ikke kunne. Rose havde nemlig gået på husholdningsskole og var derfor mere hård når det kom til opdragelse. Hun holdt meget fast i at der skulle være en hvis holdning og dannelse når det kom til børn der skulle omgås sig i de finere kredse.
Som det var tvillingerne kom til deres tantes blev deres far lovet at hun nok skulle få dem
til at ligne og opfører sig som adelige børn på deres alder skulle. Men som tvillingerne snart fandt ud af var hun ikke bare streng, men hun var også god ved dem. Ved den ældste tvilling, drengen Andrew startede hun ud med at arbejde med hans måde at tiltale andre på, da det ikke ligefrem var hans stærke side. Mens hun med den yngste, Mira, gik i gang med hendes holdning og hendes gang. Det var jo meget vigtigt at en ung pige kunne gå ordentligt og vise sig frem når den tid kom, så hun ikke bare hang men i stedet lignede en fin lille dame som hun jo skulle være.
Hjemme hos deres forældre var der dog roligt og stille som det var deres fader, Richard, sad til
møde med sine rådgivere. Emnet var strategier, med specielt fokus på hvis der skulle komme en krig. Imens sad deres moder, Erica, i stuen og var i godt gang med at broderer et tørklæde, flittig som hun var. Den stillerolige stemning var dog afbrudt, da vinduerne og dørene til mødelokalet og stuen. Alle lysene i lokalerne hvor de befandt sig i blev med et pustet ud så der var komplet mørke.
Med en hurtig bevægelse, trak Richard sit sværd og stillede sig klar til kamp. Et skrig fyldte pludseligt mødelokalet, og gav nærmest genlyd i mørket. Det var en af rådgiveren der faldt sammen, han havde været den der stod tættest på vinduerne. Der blev så igen helt stille. Richard var klar til kamp men der skete ikke noget, dog efter lidt hørte man et skingrende skrig inde fra stuen. Han farede ud af døren og løb så hurtigt han nu kunne ned af trapperne og ind i stuen.
Stuen var mørklagt lige som mødelokalet. Richard lyttede efter om han kunne hører det mindste, og vendte og drejede sig for at orienterer sig men det var svært i mørket. Dog
blev stilheden brudt af en old latter.  Richard farede længere ind i stuen og kaldte på Erica af hans lungers fulde kraft men han fik intet svar. Mørket blev endeligt brudt af noget der lyste op, det var Ericas broderings ting. Richard så på dem og der skar ham i hjertet som han så at der var blod på dem. ”Hvem er i og hvad har i gjort ved grevinden?!” råbte Richard meget vredt men på samme tid også
bekymret. Det lyste igen op i det mørke rum. Lyset kom fra engle ild, som lyste op og viste et par sorte vinger der kom fra hen høj mand. Et uhyggeligt kom fra ham som han så ned på Richard. Skikkelsen stod i vindueskarmen til stuen og stod som var han klar til at angribe. Meget roligt gled hans blik ned på gulvet under sig, hvor Erica lå. Richard for hen så hurtigt han kunne og lagde sine arme om hende som han tog hende op til sig. Erica var i live men det var kun lige. Richard trak sit sværd igen og pegede det imod dødsenglen i vindueskarmen. Dog kunne dødsenglen nemt slå sværdet ud af hånden på Richard da han brugte sin dominerende hånd til at holde Erica oppe med. Richard så på Erica som det var hun meget roligt åbnede sine øjne og han så meget bekymret
ud, til det punkt hvor han faktisk også så skræmt ud. Erica lagde forsigtigt en hånd på den af Richards der holdt hende oppe og så på ham som det var dødsenglen hoppede ned fra vindueskarmen.”I er for svage til at klarer os” kom det fra dødsenglen som han landede på gulvet under vindueskarmen.”Os? Os hvem?” kom det så fra Richard. Som Richard spurgte pegede dødsenglen bag sig med sit sværd, som var af engle ild. Bag ham kunne der nu ses omkring 5 andre dødsengle som stod med Richards rådgivere i deres favne, livløse. De var blevet myrdet. Richard var stum, han vidste slet ikke hvad han skulle gøre eller sige som han så sine rådgivere hænge der i dødsenglenes arme, livløse. Efter lidt så Richard på den første dødsengel som virkede som lederen af det hele, som bare stod og grinede. ”Som du ser er i, i undertal… Og nu… SKAL I DØ!!” råbte lederen af dødsenglene inden han for sit sværd igennem brystet på Richard. Det hele gik så hurtigt at Richard slet ikke havde tid til at reagere. Erica prøvede at skrige, men hun var blevet så svag at det eneste hun faktisk kunne gøre var bare at ligge der og se på det ske, se hendes mand blive spiddet. Dog var han ikke helt død endnu, såret men ikke helt død. Han tabte Erica og faldt selv tilbage ned på gulvet. ”Brand palæet ned sammen med de to. Lad hans mænd ligge ude foran som en advarsel” grinede
lederen af dødsenglene ondt som det var han så tilbage på de andre dødsengle. Dødsenglene gjorde som der blev sagt og lagde rådgiverne foran palæet, inden de tog deres buer og satte ild til deres pile, som de så skød ind af vinduerne og op på palæets tag for at det hele skulle brændes til uigenkendelighed. Flammerne lyste natten op.
Den smukke morgensol stod op og lyste nogle varme stråler ind af vinduet til Andrew og Miras
værelse. Andrew var den første ude af sengen og han skyndte sig ud i haven for at lege og svine sig lidt. Mira kom op kort efter sin bror, men kunne ikke gå ud og lege lige som ham, da hun havde timer i brodering kort tid efter. Som Mira sad med sin tante Rose og broderede kom der pludselig en meget forpustet tjenestedreng ind med høj fart. Tjenestedrengen viste sig at være Richards kammerdreng. Han løber hen til Rose og faldt på knæ lige foran hende. Rose bad Mira fortsætte med at brodere selv, og hun tog så tjenestedrengen med sig ud på gangen i stedet for. Her fortalte han Rose hvordan hele palæet var blevet brændt ned til grunden og tjenestefolkenes hus stod tilbage. Han fortalte hende at hverken Erica eller Richard var blevet fundet i live, og hvordan at Richards rådgivere var blevet fundet foran palæet, livløse, myrdet. Rose stivnede helt, og sagde slet ikke noget. Hun så i stedet bare ind på Mira, der ihærdigt prøvede at brodere selv, og ud af vinduet ud på Andrew der legede ved at hoppe rundt og klatre i træerne. Det havde kun været meningen at de skulle have været ved Rose i nogle måneder men nu stod hun pludseligt og skulle vælge at beholde dem, for de ikke endte op på gaden helt alene. Roligt fandt hun dog sig selv igen, og sukkede bare stille men et roligt blik, som hun klappede tjenestedrengen på skulderen og sagde til ham at han kunne blive til det var han fandt et nyt job.
Timerne gik, de blev til dage og dagene blev til år. Mira blev en fin ung dame, en rigtig komtesse,
med gode manere og en glad sans for livet og andre folk. Det samme skete for Andrew, han blev også en fin ung mand, med gode manere. En aften da tvillingerne var blevet 16 år, sad de og deres tante Rose og spiste aftensmad, en dag som alle andre, eller det troede de. Men det var denne aften Rose valgte at fortælle dem om hvorfor de havde blevet der i så mange år, og hvorfor deres forældre aldrig havde kommet og besøgt dem i den tid de havde været der. Hun fortalte om hvad det kom til at betyde for deres fremtid og deres liv. For Andrew ville der betyde at han skulle være den nye leder for Elementerne, mens det for Mira ville betydes at hun skulle giftes væk når tiden kom, eller når hun fandt den rette. Ikke helt noget Mira var særlig glad for at høre. Men hun
var ikke den eneste hvor gifte mål var en vigtig ting, Andrew ville også skulle finde sig en kone og gerne have nogle børn. Hurtigt vel at mærke. Dog fortalte Rose også at nogle af de penge de havde arvet fra deres forældre var blevet brugt på at bygge palæet op igen så de ville have et sted at bo når de fyldte 18.
Mira tog det ikke så pænt at få nyheden om deres forældre, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af
sig selv og lukkede sig selv inde i længere tid, selv fra sin bror. Hun kom kun ud for at spise og tage sine timer, alt andet fik hende ikke ud. Som dagene gik og blev til måneder blødte hun dog mere op igen og kom ud mere og mere. Efter godt et års tid var hun da også tilbage til sit gamle selv. Da de flyttede ind i palæet igen fandt hun det dog en smule ensomt. Hende og Andrew havde jo altid brugt meget tid sammen men han var blevet så opslugt af at være leder at de ikke havde meget tid sammen. Så meget af hendes tid blev brugt sammen med tjenestefolkene, i stalden eller på deres lille bibliotek. Men hun accepterede at Andrew havde travlt, han havde jo meget mere der var forventet af ham end der var af hende. Som årene gik begyndte hun dog mere og mere at tænke på at hun nok snart skulle finde sig en mand, eller i det mindste en kæreste. Hun havde ikke bevæget sig ret meget uden for palæet med mindre hende og Andrew var blevet inviteret til en fest eller sådan noget. Hun kunne godt lide de trygge rammer hun havde.  Efter hun var begyndt at se mænd i et lidt andet lys, fandt hun sig selv forelsket i en af deres stalddrenge. Hun vidste at det ville blive set ned på hvis nogen fandt ud af det, så de holdt det meget i skjul og sås altid hemmelige steder på sene tidspunkter så ingen ville fatte mistanke. Men ak det var ikke ment til at skulle holde. Stalddrengen så det ikke som kærlighed men i stedet som en god frynsegode, og da Mira fandt ud af dette endte hun det med det samme. Men dette tog hårdt på hende og hun lukkede meget sig selv inde igen, dog ikke i så lang tid, da tjenestepigerne meget hjalp hende over det, ikke at hun helt fortalte dem sandheden men hun fortalte i grove træk og de hjalp hende med at se anderledes på det, et mere positivt syn. Efter den episode hun havde med stalddrengen gik der noget tid inden Mira igen begav sig ud i at have selskab af mænd. Men da hun endelig valgt det igen, var det med mænd hvor hun ikke ønskede noget andet end det gode selskab. Hvis de begyndte på at ville give hende mere end det og ville gøre hende til deres alene hoppede hun fra og trak sig helt fra dem. Da hun ikke var klar til at give sig selv helt til nogen endnu. Hun havde brug for bare at have gode oplevelser.Hun blev en perfekt værtinde til de fester der blev holdt på palæet og gjorde alt hvad hun kunne for at støtte sin bror. Udad til var hun den perfekte lille komtesse men hvad der skete i hendes kammer var nok en helt anden sag. Dette stoppede dog som hun blev ældre og hun så mænd meget mindre, hun havde ikke på samme måde brug for det, hun var blevet mere voksen og moden, så hun var klar til at finde en der ville elske hende for den hun var som person ikke for det hun kunne gøre for
dem.
[b]Bedste oplevelse:[/b] - Da hun lærte at ride - Da hun lærte at skyde med bue og pil - Da hun første gang fik kontrol over sine kræfter - Første gang hun blev forelsket
[b]Værste oplevelse:[/b] - At blive fortalt om sine forældres død - Få sit hjerte knust af Stalddrengen - At miste sin tante Rose
[b]Føde by:[/b] Trilkstad
[b]Leve sted: [/b]Trilkstad
[b]Slægt:[/b] Far – Richard Edur Hayden – Død
Mor – Erica Moana Hayden – Død
Tvillingebror – Andrew (Andy) Hayden (1184 - )
Tante – Rose Adina Kelley – Død

[div align="center"]Billede max 500 x 650, og et ekstra billede på max 500 x 400 hvis man har en karakter der kan skifte form.[/div]

[hr][b]Lidt om dig[/b]

[b]C-box navn:[/b]
[b]Din alder:[/b]
[b]Karakterer:[/b]
[b]Antal år du har spillet online rpg:[/b]
[b]Hvordan fandt du os?:[/b]

[b]Andet:[/b]


Vil gerne bede jer om at sætte det i rigtig række følge da det ellers bliver besværligt for admins at godkende profilen. Og vil råde folk til at skrive det i et skrive program og gemme det på jeres pc. Skal i senere hen have opdateret jeres karakter når den er godkendt, skal i kopiere det hele ind og ligge det under Profilændringer.