[DRB] - Tilfældighedernes spil? [Aime]

[Ache Mortcolt]

Tidspunkt: 23:00
Vejret: Som beskrevet i master tråden, stjerneklart

Dagen gik på det sidste og folk var stadig fuldt optagede til maskeballet efter brylluppet af de royale. Alle der var noget, var mødt op for at fejre dem, Ache var nu mest taget med af tvang, da hans fader lederen også var til stede og derved havde tvunget ham med, med ordene 'Nu vil jeg ikke tabe ansigt grundet dig og din stædighed også kunne det være godt til dig, med nogle sociale færdigheder!' De ord havde irriteret Ache under hele flyveturen derhen. Hvor var det egentlig underligt, ingen af dem kendte brudeparret, men folk valgte at deltage af ren respekt alligevel. Salen var stadig fyldt med væsener, selvom der var nogle der var taget hjem allerede også, enkelte var også ved at være godt berusede grundet den gode mad og store mængde alkohol.

Ache havde beskæftet sig hele aftenen med at gå rundt og deltage i et par samtaler omkring alt muligt ligegyldigt, hvor han kun havde tænkt på om der mon fandtes nogle iblandt de her højrøvede væsener, der rent faktisk kunne føre en ordentlig samtale, der rent faktisk havde noget interessant at sige, men indtil videre, ingenting. Ache var klædt i et par sorte bukser, en mørkeblå skjorte, der sad tæt til hans overkrop og en sort jakke, der ikke var lukket. Det sølv Mortcolt symbol hang tungt omkring halsen på ham og slog let imod hans bryst for hvert skridt han tog. Han havde en helt neutral sort maske på, der kun lige dækkede feltet hvor øjnene var, hvor der kun lige var hul til de gule øjne. Snoren sad let omkring hans hoved og var skjult i det pjuskede sorte hår med de hvide striber. Faderen var klædt i et fint sæt tøj, i sort fra top til tå og det sorte hår, sad tæt omkring hans ansigt i en kort længde, nøjagtig som en leder skulle se ud, sammen med Mortcolt symbolet i sølv der lå imod hans bryst.

Han havde ikke set faderen hele aftenen, da han kun befandt sig blandt de andre ledere og højtstående væsener og derfor havde Ache kun set de sorte vinger i den anden ende af lokalet. Ache stod med et glas vin i hånden tæt ved døren ud til altanen og lod de gule øjne let søge ud over folk. Folk enten dansede, snakkede om ligegyldige ting eller tågede rundt i deres alkoholdøs. Han himlede kort med øjnene og rystede let på hovedet. Ja det var da en stor sensation og han var da også glad på brudeparrets vegne, men... Det her var bare ikke ham, han var her af pligt. Ache havde holdt vingerne tæt ind til ryggen hele aften, mest for at folk ikke skulle banke ind i dem hele tiden. Han gik roligt ud på altanen og lagde armene imod altanens hegn, så han let bukkede sig en smule fremad, imens han lod sit blik vandre ud over området, hvor man svagt kunne se lyset fra byen, hvor de almindelige borgere befandt sig. Det kunne da godt være interessant at se, hvordan de hyggede sig og fejrede det royale bryllup.

[Aime Rinterdit Cyanlight]

Der havde været tale om den største fest længe og Aimes familie havde brugt meget tid på at forberede sig, selvom de bare var gæster. Selv havde Aime brugt et godt stykke tid på selv at lave sin kjole. Selv som gæst til et så overdådigt bryllup måtte man forberede sig, i hvert fald især som kvinde. Det var ved de lejligheder at de fik lov til at stråle og det var en glæde for mange. Aime gik nu ligeså meget op i at finde nye bekendtskaber, da den perfekte lejlighed til dette var et bal. I et balrum kunne alle introduceres og i takt med indtagelsen af spiritus blev alle en smule friere i deres ord, hvilket gjorde det morsomt. Aimes dansekort var hurtigt blevet fyldt og hun havde skiftevis danset og snakket med andre i små grupper, så hun var ikke fuld, da hun på en måde dansede det væk. Hun havde ikke mødt brudeparret, men tog gerne med for at fejre deres bryllup. Det var dejligt for dem at være blevet gift, selvom det ikke nødvendigvis var af kærlighed. Der var ingen tvivl om at de var til bryllup, da kjolerne havde fået ekstra glamour til denne særlige lejlighed. Selv var hun klædt i en lyseblå kjole med en dyb v-udskæring med brede stropper beklædt med små sten, der lukkede kjolen om hendes hals. Stoffet var samlet fra under hendes bryst til omkring hendes hofte med intet andet end små diamanter, der første videre ned til det løse stof ned over hendes ben. Kjolen var ikke særlig bred og viste dermed antydninger af hendes form, men uden at være stødende eller upassende på nogen måde. Hendes røde hår var krøllet og hang løst nedover hendes skuldre. Hun havde fået flere komplimenter for sit udseende, men tog det ligeså meget som en høflighed. Hendes identitet var skjult bag en lyseblå maske, der passede til hendes kjole. Den dækkede området omkring hendes øjne, så kun hendes øjne kunne ses. Snoren var placeret omkring hendes hoved og skjult under det løse, røde hår.

Aime blev en sidste gang svinget rundt, inden hun vendte sig mod orkesteret og klappede med et let grin. Den dans var altid forfriskende. Hun vendte sig rundt endnu en gang, denne gang mod sin partner og nejede så høfligt, inden hun forlod ham med et roligt smil. Puha, der var varmt herinde. Roligt gik hun gennem mængden. Hvor var her mange.. Det havde her nok hele tiden været, hun havde bare ikke lagt så meget mærke til det, da hun havde været på dansegulvet det meste af tiden. Hun nåede hen til døren ud til altanen og nød den friske luft derudefra. Hun kunne nok godt lige gå ud lidt, uden at nogen ville savne hende. De næste to danse var ledige hos hende, så hun valgte at tage en pause. Hun strøg let gennem døren og ud på den anden side, hvor hun med det samme fik øje på de sorte vinger. Hendes tanker gik straks til Ache. Men det kunne ikke passe. Han var ikke den eneste med sorte vinger, så det var nok en anden. Hun valgte at tie, selvom hun stadig ikke havde overbevist sig selv om at det ikke var ham. Men det ville være for mærkeligt, for tilfældigt og måske næsten umuligt? På den anden side var han af stand og kunne godt ske at deltage i dette. Hun trådte et skridt til siden, så hun ikke blokerede døren og stod foran væggen, men uden af læne sig op af den. Hun lukkede øjnene og og tog en dyb indånding og vendte blikket op mod stjernerne. Det var så smukt i nat, helt perfekt til et bryllup.

[Ache Mortcolt]

Ache stod lidt i sin egen verden og kiggede ud over landet. Det var sjovt, så meget man kunne se ud over landet fra den her udsigt. Han registrerede godt, at der var en person, der trådte ud på altanen. En kvinde eller en meget lille og tynd mand, at dømme ud fra lyden af skridtene, der virkede meget lette. Han rettede sig let op og tog kort en sidste tår af glasset, inden han stillede den fra sig på en bakke, der stod på hegnet. Ache kørte kort hånden igennem det sorte hår med en opgivende mine, hvor var det dog fristende bare at tage væk herfra igen, men af ren pligt skulle han jo blive der og han kunne jo heller ikke gå, så længe hans fader stadig ville blive her, desværre.

Ache rystede kort på hovedet med et skævt smil, inden han let lagde hænderne i hans bukselommer igen og vendte sig rundt for at gå indenfor, inden han stoppede kort efter, at han havde vendt sig rundt og så undrende på kvinden, der var kommet ud på altanen. Hun lignede da... Gjorde hun ikke? Det røde hår og mærket på hendes skulder. Jo det måtte det da være. "Det er da vidst det man kan kalde en tilfældighed" Kommenterede han kort med et skævt smil imens han holdte blikket på hende. Jo det var hende, han var ikke i tvivl, selvom hun nu så en del anderledes ud nu end dengang i kulden for cirka et halvt år siden måtte det jo være nu. Hun havde mere farve i ansigtet nu end den der vinter bleghed, som alle jo fik og hun lignede jo heller ikke en der frøs længere, som hun jo havde gjort dengang.

[Aime Rinterdit Cyanlight]

Aime vendte blikket mod haven. Flot, nej direkte smuk det var den. Selv i mørket. Velholdt og i den grad et syn værd. Hun smilede for sig selv. Ja, hun morede sig, og der var masser af godt selskab. Men ikke alle var den type hun gerne ville møde. De var de høje kredse med lange samtaler om stort set ingenting. Der forekom ofte samtaler mellem to parter, der egentlig ikke havde noget at sige til hinanden. Men sådan var den verden.
Aime fulgte personen med de store flotte vinger med blikket, da han vendte sig. Hun blinkede kort et par gange, da hun opdagede at hun havde haft ret i sine mistanker. Det var Ache. Når hun tænkte sig om var det logisk nok at han var til stede. Det var bare det ved det at hun ikke ville have gættet at se ham her. Han virkede.. Ikke rigtig som typen, der kom til selskaber i de kredse, selvom han var den del af det. Hun ville have gættet ham til at være en passiv del af selskabet, men igen havde hun taget fejl af ham. Hun måtte se at slippe de domme hun satte på ham og lade interessen for hans person spille ind over og dermed finde frem til hvad og hvem han egentlig var. Hun smilede roligt og vendte blikket mod ham til hans kommentar. "Jeg håber da du mener en behagelig tilfældighed?" Spurgte hun med et lavt grin. Det var virkelig tilfældigt. Sidst havde hun lovet at ændre hans syn på hende. Men det anede hun ikke hvordan hun skulle gøre og til et selskab som det her, var der en million måder at træde ved siden af på måder, der især kunne ødelægge hende. Så det måtte vente. Desuden var hun totalt uforberedt og håbede at de bare kunne have et tilfældigt møde - denne gang med positiv start og afslutning.

[Ache Mortcolt]

Ache lagde godt mærke til, at hun nærmest blev chokkeret over at det var ham. Tjah, han var der jo egentlig også kun fordi han skulle. Når man var søn af en leder, skulle man jo være et pænt billede udadtil.. Det var nu så meget sagt, hans fader lavede som regel ravage nok til at fornærme alle i rummet, men så mange var han jo trods alt heller ikke leder over, der var jo tale om få engle i dette rige og endnu færre med sorte vinger. Ache så hurtigt ind af døren med blikket, hen imod der hvor hans faders sorte hår og sorte vinger altid ragede lidt op over alle andre af en eller anden mærkværdig grund... Ej han var vidst godt optaget af sin intetsigende samtale med de andre ledere.

Ache vendte let blikket imod hende igen, da hun kom med sin kommentar. Han trak lidt skævt på smilebåndet med et enkelt træk på skuldrene. "Ja det vil tiden jo vise, hvis den her samtale får en lige så uheldig start som den første... Som jo egentlig ikke har fundet sted" Kommenterede han kort med et skævt smil. Officielt kendte de jo ikke hinanden og de havde da heller ingen idé om, hvor den anden befandt sig rent standmæssigt. Men nu var det her jo et maskebal af en grund... Men behøvede ikke kende hinanden her, men blot præsenterer sig, når man stødte ind i et nyt individ. Så i teorien burde han vel præsentere sig.. Også ville han jo også kunne finde ud af, om hun kendte noget til hans slægt. Så var spørgsmålet jo bare, om hun ville bakke ud af dette bekendtskab, men okay han havde jo intet at miste, herre gud han kendte jo knapt nok pigebarnet. "Men så må vi jo hellere få formaliteterne på plads denne gang, tror du ikke?" Spurgte han roligt med et skævt smil. Han tog kort sin maske op i panden og bukkede kort for hende. "Ache Mortcolt, Jarl af Engle lederen" Præsenterede han sig, inden han rettede sig op igen og tog masken på igen med et skævt smil. Så blev det spændende at se, om hun var en kylling eller om hun rent faktisk ville ændre på sine fordomme, som hun havde sagt at hun ville første gang han havde mødt hende.

[Aime Rinterdit Cyanlight]

Aime mødte roligt hans blik. Det ville ikke overraske hende, hvis nogen ikke brød sig om at være i hans selvskab. Hans art og udseende talte ikke ligefrem til den fordel at han ville være den første man startede en konversation med. Hendes første møde havde været uheldigt, men det havde de nu chancen for at ændre - og ændres det skulle det, efter hendes mening da. De kunne være kommet skævt ind på hinanden. Det kunne ske, men når nu en ny chance bød sig, ville det være en idé at forsøge at gøre det bedre.

Aime gengældte hans smil. Høflighed eller fordi han godt kunne lide selvskabet? Det vidste hun ikke, og have ingen forhåbninger om at finde ud af det - i hvert fald ikke i aften. Hun grinede ganske stille og kort til hans kommentar. Nej, det var rigtigt. Hvis nogen havde spurgt dem om deres bekendtskab, ville de sikkert begge have benægtet det. Officielt havde det ikke fundet sted og de kendte ikke til hinanden. Det fandt hun nu morsomt. Det virkede underligt at snakke om et møde, som kun forblev mellem dem. Noget andre ikke ville få kendskab til. Så havde de da det tilfælles. "Når den ikke har fundet sted, er det let at ændre på den uheldige start." Svarede hun let med et roligt smil. Det var ikke svært at ændre noget, der som sådan ikke havde fundet sted. Og samtidig var det et hint til ham om, at hun i hvert fald var villig til at ændre det der var sket med deres sidste møde. Hun håbede at i aften ville gå bedre, om ikke andet kunne de tage en enkelt dans, uden at der ville blive set skævt til det, når det nu var et maskebal.

Aime nikkede roligt til hans opfordring. Jo, det var nok det bedste. Maskebal kunne dog også bruges til at lade mystikken være i luften mellem to væsner. Så kunne man tilbringe en del tid sammen og aldrig finde ud af hvem den anden part var. Men det havde de jo som sådan prøvet før. De havde mødtes, tilbragt noget tid sammen og gået hver til sit uden at kende det mindste til den anden udover race. Men igen havde det aldrig fundet sted. Hun valgte dog at gå ind på hans forslag. Det gjorde hende ikke det mindste at han kendte til hvem hun var. Hun skuttede sig ved hans navn. Det forekom hende bekendt, men ikke en slægt hun direkte kendte. Hun vidste bare at overhovedet var kendt for at være ubehagelig. Men det gjorde hende ikke noget. Hun ville lade tvivlen komme ham til gode. Hun rettede sig op og trådte et meget lille skridt frem. Hun fulgte hans eksempel og hævede masken op i panden og lod ham se hendes ansigt. Roligt satte hun en fod bag den anden og nejede elegant for ham. "Aime Rinterdit Cyanlight, Rigmandsdatter." Svarede hun med et smil, inden hun igen rettede sig op og ganske kort lod hendes røde øjne møde hans, inden hun igen satte masken på plads. En jarl? Så burde hun kalde ham 'De'? Men det havde hun ikke gjort første gang de mødtes og han havde ikke irettesat hende, hvilket var hans valg. Så hun fortsatte med at sige 'du'. Ja, det var for tidligt at være dus. Men nu var de trods alt mødtes på en noget utraditionel måde, så det kom sig nok af det. "Så burde jeg kalde dig for De?" Spurgte hun direkte og ønskede egentlig bare et svar på hvorfor han ikke havde rettet hende? Det kunne skyldes, at deres møde var gået skævt eller også holdt han bare ikke så meget på formerne. Han virkede ikke ligefrem til at det havde fornærmet ham, hvilket undrede hende?

[Ache Mortcolt]

Ache kunne ikke helt lade hver med at trække på smilebåndet over hendes kommentar, selvom nogle nok ville antage det for værende uhøfligt. "Touché" Kommenterede han kort med et træk på skuldrene, inden han kort så rundt på altanen. Nej der var ikke så mange tilbage længere, men de vigtige var trods alt, alle lederne... Ache så kort derind ud af øjenkrogen med en halvvejs opgivende mine, inden han let rystede det af sig igen og vendte opmærksomheden imod hende.

Han nikkede kort med et let smil ved hendes præsentation, så hun var en Cyanlight... Ikke helt i samme klasse, som Mortcolt, men heller ikke nogen uden betydning. Når, men så havde de da det på plads i det mindste... Så kunne de jo rent faktisk snakke ´lovligt´sammen nu og det var vel egentlig meget smart. Han kunne ikke helt lade hver med at smile lidt skævt over hendes spørgsmål efterfølgende. "Ja det burde du vel egentlig efter de såkaldte regler" Kommenterede han kort med et halvt grinende smil. Ache lænede sig roligt op af gelænderet bag ham imens han så lettere overvejende på hende for en stund. "Er du her så af pligt eller fornøjelse?" Spurgte han lidt efter imens han holdte blikket på hende med et hævet øjenbryn. Han kendte ikke selv brudeparret, men han vidste da hvem de var og havde da også før set dem og udvekslet ligegyldige samtaler med dem, men ikke nogen han kendte konkret, så hans var af ren og sker pligt... Mon hendes også var det? Det var jo derfor, at Ache havde sølv symbolet om halsen, der hang til frit skue udenpå den mørkeblå skjorte. Mortcolt mærket... Hans evige påmindelse om hvor han hørte til og det var vel også sådan, at tingene skulle være.

[Aime Rinterdit Cyanlight]

Aime vendte kort blikket ned ved hans kommentar. Hun lagde mærke til hans pludselige skift i blikket. Virkede han opgivende? Hvorfor? Nå ja, det var hans sag. Så godt kendte hun ham trods alt ikke. Hun kommenterede det ikke. Hun kunne bare lade vær at lægge mærke til sådan noget og hun ønskede hverken at fremstå som alt for frembrusende eller give samtalen grund til at tage til den dårlige drejning, som det havde gjort sidst. Tja, nu havde de chancen for at gøre det om og denne gang også officielt, hvis man kunne kalde det det.

Aime trak på smilebåndet og rystede kort på hovedet. Det var da lidt morsomt, at de fra starten af havde sprunget alle formaliteter over og fra hendes side.. Også alle manérer. Men han havde sådan irriteret hende. Det skete ikke ret tit, men der var bare noget ved ham. Hun så op på ham med et træk på skulderen ved hans spørgsmål. Ja, det var vel egentlig lidt af begge dele. Hun var forpligtet til at deltage, men hun havde flere gange moret sig med sine bekendte til arrangementer som dette. "Nok lidt af dele. Og De?" Spurgte hun med et let tryk på hendes ændrede tiltale. Det var lidt underligt, at bruge nu hvor hun allerede før snakket med ham med 'du'. Men der var regler og hun havde ikke tænkt sig at virke uhøflig til en fest. Men der skulle ikke være nogen tvivl om at hun synes det var mærkeligt. Selv kendte hun lidt til brudeparret, men var aldrig officielt blevet introduceret til dem og havde ikke noget med dem som sådan at gøre. Hun tilhørte sin slægt og blevet ofte inviteret til selskaber, men den her var man næsten nødt til at deltage i. Og hun var da taget afsted med det håb at hun kom til at more sig bare en smule. Men indtil videre havde hun ikke haft den bedste aften.

[Ache Mortcolt]

Ache holdte blot blikket på hende med et hævet øjenbryn, da hun gav sig til at kalde ham De. Tjah det var vel kun fordi, at de var hvor de var og ikke ude midt i skoven som sidst de havde mødtes... Der havde de jo halvvejs skændtes og kaldt hinanden ved Du. Men ja han vidste det ikke, men af en eller anden grund brød han sig faktisk ikke om at hun kaldte ham De, hvorfor vidste han ikke. Han vendte kort blikket ud over området og kunne svagt skimte skæret fra byen i horisonten nu i den sene nattetime, inden han vendte blikket imod hende igen ved hendes spørgsmål. "Jeg burde egentlig sige for fornøjelsen, men jeg må indrømme at det er af ren og skær pligt. Jeg deltager ikke i sådanne ting, medmindre jeg er tvunget på den ene eller anden måde" Forklarede han roligt med et træk på skuldrene og et roligt smil.

Ache lagde let vingerne ud over hegnet på altanen og lod dem hænge frit i luften bag sig. Han skuttede dem kort, inden han strakte dem en enkelt gang ud til hver side, inden han lagde dem ind til ryggen igen og rettede sig op. Det var så underligt at have maske på, når han alligevel var tvunget til at gå rundt med Mortcolt symbolet hængende til frit skue... Alle folk vidste jo i forvejen hvem han var så. Man kunne selvfølgelig forveksle ham med sin fader, dog var faderen mere... Ældre af udsende og havde en lidt anden kropsbygning end Ache, så man kunne da se forskel alligevel.

"Det kan være, at De vil med indenfor igen?" Spurgte han roligt og så blot på hende med et hævet øjenbryn. Godt nok var han selv død, men derfor kunne han godt stadig fornemme hvornår der blev for køligt udenfor. Men skulle de så bare gå hver til sit igen så eller hvad? Nu havde han jo næsten lige mødt hende igen og rent faktisk fundet ud af hvem hun var. Ja hun var lige et par trin under hans stand, men af ren respekt for hende tiltalte han hende stadig som De, nu hvor der var nysgerrige ører overalt omkring dem... Men hvis de nogensinde blev alene igen uden ører, så ville han helt sikkert sige Du til hende igen.

[Aime Rinterdit Cyanlight]

Aime smilede ved hans hævede øjenbryn. Ja, hun indrømmede det. Det var en anden side af hende han så i aften i forhold til den han stiftede bekendtskab med i skoven. Selvom den samtale var gået i vasken for at sige det pænt, så nød hun nu alligevel den afslappede tone. Ikke bare at de ikke tiltalte hinanden med De, men også bare det at de var direkte overfor hinanden. Ikke noget med at pakke tingene ind. Den del af det havde nu været forfriskende og fremmed på en god måde. I de her kredse var det nærmest aldrig et direkte svar man fik eller også fik man slet ikke noget svar, men bare ord sat sammen til sætninger. Sætninger, der ikke havde noget at sige. De samtaler kunne være trættende og samtidig utrolig irriterende på den forkerte dag. "Det officielle er overstået nu, Så burde De vel ikke længere være tvunget til at blive?" Spurgte hun interesseret. Hvis han ikke havde lyst til at være her, hvorfor tog han så ikke hjem ved den første chance han fik? Det ville da give god mening, medmindre han af en eller anden grund stadig skulle blive her under tvang af en eller anden. Selv ville hun gerne have en god fest, men det virkede ikke til at dette blev en af de gode fester for hendes vedkommende.

Aime fulgte ham med blikket, da han spredte sine vinger. De var virkelig fantastiske og med et fik hun en lyst til at røre ved dem. Men hun ikke så meget som rørte sig. Det var grænseoverskridende og slet ikke passende ved et selskab som det her. Et pæn afstand var det rigtige, selvom det andet var utrolig fristende. Det fik han dog også til at ligne en, der kedede sig. Om det så var hele arrangementet eller hendes selskab, det var så ikke godt at vide. Hvis det var hende, så kunne han jo bare undskylde sig. "De virker til at kede Dem?" Spurgte hun og vendte blikket fra hans vinger og mod ham. Måske var det for direkte spurgt, men så måtte han jo bare affeje hende.

Aime trak på skulderen. Ja, det var ved at være en anelse køligt, det havde han da ret i. Men hun havde nu ikke lagt særlig meget mærke til det, da hun faktisk morede sig mere herude end inde til selve festen. Det var ved at være på det tidspunkt, hvor nogen drak sig fulde. "Ja, tak. Det er ved at være en smule køligt" Svarede hun og blev roligt stående og vidste ikke rigtig om han ville føre hende ind, eller om hun skulle gå først. Hvis han ville gå efter hende, kunne han lige lave en lille gestus indad med sin hånd. Det glædede hende et eller andet sted at han også valgte at tiltale hende høfligt. Det måtte være af respekt for hende, da man aldrig vidste hvem der lyttede til et selskab som dette.

[Ache Mortcolt]

Ache trak let på smilebåndet ved hendes spørgsmål. "Det skulle man da tro, men som søn af en leder er jeg tvunget til at være her så længe han er" Kommenterede han kort og nikkede let indenfor i retningen af området hvor alle lederne stod og snakkede og hvor de sorte vinger svagt stak op over de andre omkring ham. Ja det her var en anden stemning end der havde været nede ved søen og selvom de halvvejs havde skændtes, så havde det alligevel været anderledes, mere levende og forfriskende i forhold til det her stive puds de skulle rende rundt i og måden de tiltalte hinanden på... Latterligt.

Ache lagde ikke mærke til, at hun kiggede på hans vinger, da det ikke rørte ham. Han var engel og det havde han efterhånden været i mange år og det var ikke en ting han ville kunne ændre ved sig selv andet end med døden, som han absolut ikke havde planer om lige for tiden. Lige nu gik han blot og legede med tanken om selv at blive leder en dag. Se det var en ting der virkelig kunne falde i hans smag. Han så kort lidt undrende på hende og rynkede let brynene ved hendes kommentar. Hvorfra havde hun mon fået den tanke? Han rystede kort på hovedet med et roligt smil ved spørgsmålet kort efter. "Det beklager jeg, men nej det gør jeg ikke. Selskaber som dette arrangement keder mig hurtigt, fordi folk siger en masse ord uden egentlig at sige noget.. Modsat da jeg ikke mødte Dem nede ved søen tidligere" Kommenterede han med et skævt smil og trak let på skuldrene, imens han sørgede for at understrege ordet 'ikke', da han talte. Det havde været noget helt andet, mere frit... Her kunne man risikere at der var nysgerrige ører der lyttede og derfor skulle de passe på hvad de snakkede om, modsat dengang nede ved søen hvor de blot kunne tale frit.

Han nikkede kort ved det sidste hun sagde. Jamen så måtte de jo hellere gå indenfor, selvom de trods alt kunne tale lidt mere frit herude og ikke skulle bekymre sig om andres blikke. Dog ville det jo ikke være det smarteste i verden, hvis hun gik hen og blev syg, bare fordi han ikke var så god til at mærke vejret længere. Ache rettede sig roligt op og trådte et par skridt imod hende og tilbød hende hans arm med et roligt smil. Han var jo trods alt lige af lidt højere stand, så det ville da klæde ham gevaldigt at behandle en kvinde ordentligt istedet for at undgå dem. Men han gad bare ikke de andre overklasse løg af kvinder! De gik alle sammen efter en højere ranget mand end dem selv for at sikre deres fremtid, men det havde han en anelse om at der ikke var tilfældet med Aime her, da hun jo havde været ligeglad med hvem han var første gang de var mødtes og det var egentlig rart til en forandring også talte de jo godt sammen, så helt kedeligt var hendes selskab da ikke.

[Aime Rinterdit Cyanlight]

Aime lyttede til hans kommentar. Det måtte da være ren tortur, at andre skulle bestemme hvornår han havde lov til at forlade festen. Så var der ikke noget at sige til, at han ikke brød sig om at deltage. Hvem vidste hvornår faderen ville tage hjem? "Så forstår jeg godt, hvorfor Deres tilstedeværelse ikke er frivillig. Det tager det morsomme fra det allerede inden man ankommer til festen" Svarede hun roligt og forstod hvorfor han hellere ville være fri. Nå ja, hvis hun kunne hjælpe lidt på det, så gjorde hun gerne det. Hun havde ellers tænkt snart at vende kursen hjemad, da hun i aften heller ikke morede sig synderligt. Hun kendte ham ikke ret godt, og dog ville hun alligevel gerne mødes med ham et sted som i skoven for at føre en samtale uden at ligge fingre imellem. Nej, samtalen var ikke gået godt. Men der var alligevel noget over den, der fik hende til gerne at ville lære ham bedre at kende. Hvis hun da overhovedet fik muligheden for det.

Aime trak på smilebåndet. Så han havde fundet det spændende at møde hende ved søen? Tja, så var de da enige om det. Tænk engang.. De skulle starte med næsten at skændes og senere blive enige om at de begge foretrak det fremfor dette arrangement? "Dette arrangement er heller ikke en af mine favoritter. Det glæder mig at høre at vi rent faktisk kan være enige om noget." Svarede hun med et kort grin. Altså var de enige om, at dette arrangement ikke var for dem og samtidig at de hellere ville mødes med den anden end at være her. På trods af deres dårlige konversation. Der havde de droppet alle formaliteter og ikke tiltalt den anden høfligt og haft frihed til at sige hvad man ville.

Aime var begyndt at fryse en smule. Men hun havde nærmest søgt tilflugt herude, da hun ikke brød sig om at stå tilbage i et lokale uden noget at foretage sig. Hun fulgte ham med blikket. I andre situationer kunne hun godt se hvorfor nogen ville blive skræmt af ham. Men det var hun nu ikke, da han absolut ikke havde givet hende nogen grund dertil.Hun smilede roligt og tog imod hans arm ved at lægge sin hånd ind i hans arm. Ham hun havde mødt var på ingen måde en gentlemen, men okay her var det noget andet og det var trods alt heller ikke det bedste indtryk hun havde af ham. Og sådan var det nok også omvendt. Og mellem linjerne.. Var de så ikke lige blevet enige om at de begge ville ses igen udenfor selskaber? Det ville hun i hvert fald gerne. Det ville hun ligefrem glæde sig til.

[Ache Mortcolt]

Ache lyttede blot roligt til hvad hun sagde. Han kunne ikke helt lade hver med at smile lidt skævt over hendes kommentar, inden han let nikkede. ”Lige præcis… Men man må vel trods alt forsøge at få det bedste ud af det” Kommenterede han roligt med et træk på skuldrene. Hun var faktisk ganske behagelig at konversere med, det måtte han indrømme. Mange adelige kvinder kedede ham ellers normalt hurtigt, men Aime her var faktisk meget interessant. Han så kort ind på arrangementet ved det sidste hun sagde, dog kunne han ikke helt skjule et halvt grin og trak så en enkelt gang på skuldrene. ”Så helt forskellige er vi trods alt ikke” Sagde han roligt med et skævt smil. Det var da lidt sjovt, at de på trods af at de åbenlyst intet havde til fælles, så formåede de alligevel at være enige om en enkelt ting, utroligt egentlig. Men det var nu også sjældent, at han mødte nogen udover hans kammerat Legonas, som han var enige med noget om. Legonas og ham selv var jo også ganske ens, de var begge sønner af to ledere, der havde mistet grebet og nu gik de begge og fantaserede om at tage magten fra dem.

Ache så kort ned på hendes hånd, da hun lagde den ind i hans arm, inden han vendte vendte blikket imod hende med et kort smil og derefter så ind på arrangementet. Skulle han forsøge at være lidt spontan for en gangs skyld og lave ulykker, som han med garanti ville få at hører for af hans fader senere, men det ville jo også vise en del omkring hendes karakter og nu havde hun jo selv sagt, at det her ikke var et af hendes yndlings arrangementer. Han flyttede sig ikke, men stod blot i lidt tid og overvejede det, inden han let trådte et par skridt ud til siden af balkonen, imens han trak hende med sig nu hvor hun havde hånden i hans arm. ”Okay jeg har et andet forslag… Du sagde selv, at det her arrangement kedede dig? Jeg kunne flyve os væk et par timer også tilbage hertil, når det bliver for sent… Og hvis du fryser, kan du jo få min jakke på?” Spurgte han roligt og vendte blikket imod hende. Der skulle jo en del til før han selv frøs og hvis hun gik med til det her, så ville hun jo være en der testede grænser også ville de jo også have det til fælles. Han valgte med vilje, at kalde hende du igen nu hvor han ville til at lave ’ulykker’, som hans fader kaldte det. Ja han ville få at hører for, at han havde forladt festen uden hans faders accept, men det kunne han godt leve med, men kunne hun?

[Aime Rinterdit Cyanlight]

Aime smilede. Tænk engang at de var enige om noget? Måske deres tidligere møde bare havde været med forkert timing og humør? Se, det var da værd at udforske, hvis det var tilfældet. Hun kommenterede ikke yderligere på det, da der ikke rigtigt var mere at sige. Og alligevel var det forfriskende selskab hun var havnet i på trods af at han var en Mortcolt. Dem blev der til tider snakket om ved selskaberne her. Især om ham, når han ikke selv var til stede. Men Aime havde nu aldrig rigtig hørt efter, da hun ikke kendte vedkommende og nu.. Tja, nu gav hun ham en chance. Hun ville se om der var mere under overfladen end hvad man ellers hørte om ham. Det havde bragt hende nogle venner og bekendtskaber, som mange af hendes rang aldrig ville få på samme måde, så hvorfor ændre det nu?

Aime havde forberedt sig på at gå indenfor som han havde foreslået, men han rørte sig ikke rigtig? Hun skævede mod ham og blev ellers stående. Han havde virkelig ikke lyst til at gå derind? Det havde hun egentlig heller ikke. Det officielle var overstået og hun havde som sådan gjort sin pligt og fejret brudeparret. Og stort tillykke til dem, selvom hun ikke kendte dem. Om det var den helt store kærlighed mellem dem eller et arrangeret ægteskab var hun faktisk ikke sikker på. Men det kom vel egentlig heller ikke hende ved. Aime trådte roligt med ham et par skridt til siden. Nej, han ville noget andet. Og pludselig var de tilbage til at være dus? Det lagde hun egentlig ikke det store i. Og sikke et forslag.. Han måtte da vide hvordan det ville se ud fra hendes side som kvinde? Men okay, hun gik allerede omkring uden følge, hvilket der også blev set skævt til.. Og hvem skulle savne hende? Hun så overvejende på ham. Han mente det virkelig? Men ja hvorfor ikke? Hun havde alligevel ikke lyst til at blive her. Desuden havde hun jo været alene med ham før og han havde lige lovet at flyve hende tilbage igen? Hun smilede så. "Okay. Det er jeg sikker på ville være en del mere underholdende end selskabet her" Svarede hun og beholdt sin hånd i hans arm, da hun ikke anede hvordan han ville holde hende. Hun havde aldrig fløjet før, så det blev hendes første gang. Spændende. Endelig skete der noget! Hun skulle tilbage og hente sin hingst i stalden, men han lagde selv op til endnu et uofficielt møde? Lige her og nu.. Det var for fristende. Nogen ville nok påtale det, men det ville kun være rygter om hvad de havde lavet. Så blev der snakket om hende og det kunne hun nu godt leve med.

[Ache Mortcolt]

Ache holdte blot blikket imod folkene indenfor, imens han ventede på hendes respons. Dog kunne han ikke helt lade hver med at trække lidt på smilebåndet ved hendes svar. Nej det så nok ikke specielt pænt ud, at de begav sig andre steder hen uofficielt, når de begge var af stand, men han kedede sig noget så forfærdeligt her og udfra hvad hun havde fortalt i løbet af aftenen? Så kunne det vel ikke skade helt, at tilbringe noget mere tid i hendes selskab. Hun virkede jo trods alt som en, der turde tage nogle chancer på trods af deres stande begge to. Folk ville nok kigge mere skævt til hende, eftersom at hun var en kvinde, men efter ham? Der var det næsten forventet, at han skulle gøre et eller andet der fik folk til at snakke, men han havde jo lovet at bringe hende tilbage hertil og det havde han også tænkt sig at holde, hvorhen de skulle og hvad de skulle, havde han ingen anelse om.

Ache nikkede kort med et roligt smil og tog let sin arm til sig, inden han roligt tog jakken af og holdte den åbent imod hende, så hun kunne stikke armene ind i den. Hun havde jo selv sagt, at der var blevet lidt køligt derude og der var bestemt ikke varmere deroppe. "Noget bestemt du gerne vil se så?" Spurgte han roligt imens han holdte ved jakken. Det blev da sikkert meget interessant, en del mere end at de var her. Skulle de beholde deres masker på eller bare droppe dem helt? De vidste jo udemærket godt hvem den anden var, men alligevel kunne det vel være med til at holde spændingen lidt i live endnu. Han så kort ind i rummet ud af øjenkrogen, inden han vendte blikket tilbage på hende. Der var ingen der holdte øje med dem, så det var godt nok, det var også rimelig svært at se dem i denne vinkel derinde fra, så det skulle nok gå og pyt hvis det ikke gjorde, så havde de da haft det sjov.