fremtid, fortid og nutid? [choie]

[Catja Nimar]

Dato: mars den 15.
Tid: 15:00
Vejr: skyet men ikke tegn til regn.

Catja var en ung elver pige. hendes tøj tyede på at hun var rig hvilket hun også var. hun var jo adelig. hendes følgesvend var en ældre hund ved navn aya som var meget overbeskyttende vis nogle kom for tæt på uden hun havde sagt god for dem ville aya knurre og bide af dem.
Catja hvde som altid sine smykker på og gik nu roligt ved elvena byen og ventede på tiden gik så hun kunne komme hjem og spise. hun var lidt restløs denne dag og derfor var hun også noget urolig i kroppen. hun kom til en bænk i elvena og satte sig roligt ned og stirrede på de andre elvere der gik rundt. hun følte sig nu meget bedre end dem da hun jo var højelver. hvorfor forstod hun ikke men hun følte det stadig sådan
hun sad roligt og nussede hunden. hun følte roligt at hun havde fundet lykken da hun havde fundet sin søster men lige nu vidste hun ikke hvad hun nu skulle søge efter. hun var jo for ung til at giftes. kun 9 år og så 50 år i menneske år og stadig kun et barn i sind men mere moden ind som så. hendes alder gjorder at der hellere ikke blev tænkt på en mand endnu til hende. men der ville nok ikke gå mange år før at hendes forældre ville begynde at finde en.

[Chorie Wolfgang]

Af en eller anden årsag var Choie havet i elver byen Elvena hvordan han var kommet her vidste han ikke de gule ulve øjne kikket rundt under hætten . Der var mange flotte mennesker eller elvere for den sags skyld selv mændne var pæne også choie hadet sit svær i i bælte godt fast gjort og ring bryinge også man viste jo arldige hans øre var også dækket lidt af så ingen kunne se hvem han var overhovet han kom for en meget rig fammile og meget gammel også Choie kikket om kræng og vidste ikke helt hvor han var henne dog gjorder det ham ikke noget for der var mange nye lyde og spænde ting at kikke på han kom til en bod hvor de talte et sprog som han ikke forstod han rystede rolige og sagde så ” undskyld jeg forstå ikke sir ??” sagde han lidt og rustede på hovet lidt manden fnøs lidt og viste tydelige teng på at han ikke var interneret i ham overhovet han sukket dog lidt men vendte hovedet og så en kvinde sidde på en bænk han stod der lidt og benunderet hinderne efter udseendet måtte hun være en høj elver

[Catja Nimar]

på bænken sad Catja roligt og begyndte at synge lavt for sig selv da ingen lagde mærke til hende. hun havde en fin lille stemme og nok kunne elvere mange sporg men de kunne godt lig at tale så de blev forstået. især Catja for hun hadede når folk ikke forstod hende.
hun sang roligt om ulven i det fjerne. Catja så pludselig en hætteklædt mand og lavede en gestus med hovedet før hun så rundt igen. hendes blågrå øjne og det hvide hår gjorde hende blot mere yndig hunden holdte øje med manden i hætten med advarende øjne.

[Chorie Wolfgang]

Aug 16, 2015 14:00:58 GMT 1 Chorie Wolfgang said:

Choie hørte hinderne snakke og bliv lidt fortryllet af det men rystede hovedet lidt stille gik han hen og købet pose brandet mandler og gik hen mod hinden ” du syger som om du kender ulve ganske godt ” sagde han rolige og gav han vidste hvad han snakket om han var jo selv en forry stille lente han sig op af et nær stående træ og kikket lidt ned på hindens hund han nikket til den og kikket om kræng ” jeres by er en flot by må jeg sige ” blikket gled hen mod en kro og spise sted måske kunne han overnatte der ind til han vendte hjem til Wolfgang gården han tog nogle Mandler og spiste dem lidt og rakte stille ud mod Catja og sagde ” ville du have nogle de smager godt ” Choie vidste ikke hvor han kunne være henne men en ting var sikkert han ville udforskede stede her så godt han kunne

[Catja Nimar]

Catja så på ham og trak vejret dybt. han kom tættere på. da talte om at de havde en smuk by og at hun sang godt og hun måtte kende ulve godt. "ulve er som hunde... bare vildere og mindre kontakt med andre racer." hun så frem for sig til han tilbød hende en mandel. hun så kort på dem og så på ham.
"De er ikke her fra vel?" alle vidste i denne by hvem hun var. eller hvilken stand hun kom fra. og den skulle ikke tages let på. ikke ifølge hende selv. hun var jo en fin "dame" eller hvad man nu kunne kalde hende da hun jo ikke var voksen endnu.
hunden så at han kiggede på den og den begyndte at knurre advarende.

[Chorie Wolfgang]

Choie var ikke bange for hunden som ridder var det den mindste ting han skulle være bange for rolige sukket han igen da hun spurte om om han var her fra hovedet rystede lidt og han måtte holde inden lidt ” nej det er jeg ikke jeg er fra Højlandet og bor på en en stor herre gård som hedder Wolfgang gården ” sagde han lidt Stoldt og ratte sig op så nej han kendte hinden ikke så godt som alle ander måske gjorder dog kom et varmt smil frem og han sagde så med med lige så varm stemme ” mit navn er Choie Wolfgang ” det var sjovt hun virkede ikke så bange som så mange ander væsner han fnøs lidt da hunden og ulve minder om hinanden det gjorder de i værfald ikke ulve var dræper mens hunde var kæle dyr dog kommateret han ikke på det han var ikke kendt her nej men han vidste nogle hadet en sjov form for indtryk af ulve og så var det der for han var lidt mere forsidete ind alle Ander

[Catja Nimar]

hun så bare rndt på mængden af elvere da han sagde stolt hvor han kom fra sagde hun bare et hurtigt "nårh" hun vidste ikke hvor det var så det var ikke det store for hende. og bange hvorfor skulle hun være det. hun var kendt af en varulv som havde redet hende så der skulle meget til at skræmme hende da han sagde sit navn nikkede hun til ham. "velkommen til hr Wolfgang. jeg er Nimar... Catja Nimar." sagde hun roligt og så ned på hunden. "Aya tys, vis lidt manere" at ulve var dræbere var måske rigtigt men det var hunden jo også inderst inde da ulve og hunde var i familie. hunden så op oåp hende og holdte straks mund. hun smilte ned til den og nussede den på hovedet.

[Chorie Wolfgang]

Stille smilte han og nikket ” det smukt navn du har må jeg sige ” sagde han rolige med fosigte hånd gjorder han teng til om ham måtte sidde ved siden af hinden ” må jeg gøre dig selvskab ” det var nu rat at møde en fremmet han vidste ikke helt hvad han skulle sige ” såå bor du langt her fra ??” kom det lidt nyegerist fra ham Choie ville godt vide noget mere om hinden hun virkede dog ganske ung men det var jo det med elver alderen kunne snyde stille lente han sig tilbage og lod hetten falde lidt af så hans gule ulve øjne og lidt skabe tænder og øre kom frem samt en smukt ung ansiget han vidste ikke hvd han skulle gøre eller sige han gav hinden rasten af posen ” her jeg spiser ikke så mange af dem ” et varmt smil kom frem for ham ørne bæget sig og han lod også sin hale komme frem Choie tænke lidt over hvad han skulle svare

[Catja Nimar]

hun så på ham da han satte sig. hun havde ikke meget at sige til om han ville sætte sig på en offenlig bænk. hun så på ham og skævede til hans øjne. ikke i frygt men pga den måde han talte.
"Deres tiltale er forfærdelig hr. Wolfgang." sagde hun roligt og lagde posen tilbage til ham. hun måtte ikke få sådan noget at spise. hun skulle jo holde sig slank og smuk og bedre end andre. hun så på hans bevægende øre og vidste jo godt hvad han var. en furry. meget almindelige væsner så hun var ikke imponeret eller forundret over at se sådan en selv om de sjældent var her i byen.
"nej tak. må ikke spise sådan noget det holder ikke ens figur" nok var hun kun en barn men søde sager sagde hende intet. druer dog var det søde sagde hun elskede men de var ikke modne på denne tid.

[Chorie Wolfgang]

Det var en skam de smager ellers godt ” han tog posen ned i en lille side takse han hadet at hun ikke kunne lide hans talemåde fik ham til at smile men bliv også lidt kold efter ” jamen jeg kan også godt gå igen vis det er ” sagde han dog lidt og begynte at rejse sig igen men stoppet stille op da han kunne dufte noget sødt i nærheden blikket kikket om kræng mens halen loveret lidt frem og tilbage hvad skulle han gøre det var svært sige eller hvad skulle han finde på at lave ” hmme en elver pige som dig må kende nogle gode steder at få sig en bid mad ” sagde han rolige og vendte om han var ikke sur men han brød sig ikke om høj røvet piger det var den første regl hos ham et stille smil kom frem igen mens de gule ulve øre kikket rundt

[Catja Nimar]

efter han rejste sig rejste hun sig også og rettede sin kjole. han kunne mene hva dhan ville om hende. men hun var nu en gang opdraget til De Dem og Deres tiltale så hun mente at alle talte sådan til fremmede. hun så på aya der rejste sig også og var klar til at gå. hun så på ham og sukkede.
"desværre. Jeg må ikke gå langt hjemme fra og jeg kender ikke nogle steder rigtigt i byen ud over mit ejet hjem" hvad tog han hende for? en simpel pige fra landet der gik overalt? hun var komtesse og ville altid se sig selv sådan.

[Chorie Wolfgang]

Choie vendte hovdet lidt rundt og så lidt overrasket ud ” så ddu har arldige været nede og se byen om aften eller været til fest ” sagde han lidt med en overrasket tone og stilled sig pænt op, som en ridder som han var han bukket rolige for Damen ” jamen må jeg så invitere dem på en Date i aften ” sagde han lidt mens ørne faldt lidt af nu kom hans ridderdigehel frem han løfte sig selv lidt op og kikket med et varmt smil på læben en som ikke hadet været i byen i nu og opleve alle glæderne ved det var forfærdiget syntes Choie selv men vis kvinden som sad for an ham ikke ville kunne han jo ikke tvinge hinden stille kikket han ned på hindens hund og lidt ind mod Catjas øjne han prøvet lidt at Chame lige nu men han vidste ikke om det gik så godt hos en elver

[Catja Nimar]

Catja så på ham med et hævet øjenbryn,
"De er godt klar over jeg kun er  9 år ik?"[/b][/font]
sagde hun lettere undrene da han havde inviteret hende på date. og nej hun havde aldrig nogle sinde været til fest i byen. hun havde kun set dem fra vinduet.
hun så ned på aya og så så op på himlen. hun burde til at vende hjem af.