On the road.

[Deleted]

Dato: Marts d. 3 år 1433
Tid: 12.30
Vejr: Luften er frisk og himlen er overdækket med lysegrå skyer. Det kan trække op til regn, senere på dagen.


Efter at have brugt længere tid i Bjerglandet var Megan kommet frem til Højlandet. Hun havde været væk fra skibet i alt for lang tid. Ikke noget hun var helt tilfreds med, men der var visse ting der skulle ordnes og nu var de endelig blevet gjort.
Hun havde endda fået ordbet at finde den helt rigtig gift, som var dræbende. Det var ikke lige frem nemt at finde en snuskes magikere. Der også havde noget der kunne dræbe og til en rimelig pris og ikke mindst kvalitet som faktisk var det vigtigste, hun gad ikke at få noget, også at kaptajnen fandt ud af det, men at det var noget lort også ville hun dø i stedet for . Heldigvis for Megan var det noget godt drageskæl hun fået fat i, og derfor havde hun også fået noget af en god kvalitet, som tilfredse hende nok, hun kendte til stoffet og derfor var hun tryg nok ved at lave en byttehandel, hun ville ikke bare købe noget hun aldrig havde hørt om før, hun havde før prøvet at få katten i sækken. Det skulle absolut ikke ske igen. 
Megan havde også fået skaffet sig en hest, da det at gå til fods tog for lang tid. Og nu var det altså tid til at komme tilbage til skibet. Hun red på en brunlig hest ved navn fire. Hun var selv iført en normal tætsiddende stort kjole og et korset samt hendes kappe udover, hendes hætte var ikke over hendes hoved da hun umiddelbart ikke så nogle fare omkring hende. Desuden havde hun våben der kunne forsvare hende, hvis det endelig skulle være. 

[Chorie Wolfgang]

Da det var marts og været stade lidt koldt hadet Choie, valgt at gå gennem byen for at se hva der var af spændene ting der var ikke så mange som.Vis det hadet været Mitten af sommeren foråret var Også på vej og det kunne Choie også mærke i sin næse alle de humoner som kom, i luften det var skræklige som tider men han sagde ikke noget til det andet ind han måtte gå lidt uden om folk nogle gang et stuk kom stille fra ham da han så nogle komme gående længer fremme hånd i hånd Choie tænke lidt på hvordan hans Ville se ud vis han hadet nogle i nærheden af ham men lige nu måtte han stå for sig selv han overhørte en samtale mens han stod der ” kære dog den den ring ser næsten lige så dyr ud som min hus leje ” sagde manden og smilte til ( hvad der måtte være hans forlovet ) Choie rystede hovedet lidt mens blikket faldt rundt han ville se byen lidt længer oppe fra og kravlet op på et lille hus som var for at komme længer op som dyr hadet han nogle eneskaber som gjorder han holdte balgasen meget badere ind et menneske hadet alle de lyde og ting som var der oppe og duften af mad de gule ulve øjne søgte hid og di for at være sikker på der ikke var nogle som lavet ballade han satte sig på huk og hadet hætten over men tingene så ud til at være ganske rolige i dag


Choie bar en grøn kappe den dag og brun tøje og sorte bukser mens og hadet et svær siddende som han hadet om kræng Bæltede men fik øje på en person som han ikke hadet set før en kvinde og blonde hår han smilte rolige han stod der op så man næsten ikke kunne undgå og se ham han sagde dog ikke noget

[Deleted]

Hun lukkede kort sine øjne, og drømmede sig væk til havet, skummet og det evige friske luft. Luften var næsten den samme hele året rundt i forhold til her. Hvor hun kunne mærke pollen og andre diverse andre ting, som blot et sted var irriterende. Dog en nødvendighed for at verden fungere.
Megan havde nær ikke set det væsen der sad på bakketop, det var først da det rejste sig op, at Megan lod blikket falde på ham. Han var ikke langt fra hende, men Megan kunne ikke helt umiddelbart se om hvilket væsen det var. Men efter kort at dømme så væsenet fredeligt ud. Og derfor red hun blot roligt videre. Hun var begyndt at blive sulten, og efter al den rejsen var der ikke længere noget mad. Megan skulede over horisonten for at se efter en by af art hvor der ville en kro med noget øl og mad. Og til hendes held kunne hun se en bukke huse samlet og måske de havde en kro. Hvor hun kunne få de sidste forsyninger til den sidste del af rejsen.

[Chorie Wolfgang]

Choie kunne se hun hadet foget øje på ham, og han måtte da ind rømme hvad hun var for en tybe da hun bevæget sig begyndte Choie at hoppe over nolge tage og fulget efter hinden uden at blive set og meget stille et stille smil kom frem for ham da han så hun var på vej hen til en kro hvad var hun for en tybe han ville dog ikke sige noget eller af sløre sig selv dog tog han en kniv og kastede den mød en dør hvor der stod ” kro ” han gemte sig hurtit som han kunde han ville dog blådt hjælpe hinde med at finde vej til en kro så han måske også selv kunne få en bid mad men lige nu så det ikke ud til at der var så mange der inden lige nu da dagen næsten ikke var gået rolige løfte han hovedet og sagde til sig selv ” hvad er du for en ” og da han var for langt væk regnet han med der ikke var så mange der kunne høre ham så han tog det stille og rolige halen lovret lidt i sjov men Choie vidste at han også skulle passe på da han ikke vidste hvad hun var ond eller god eller der om kræng nogle Mennesker kom stille gårdene ind i koren for at få noget af spise manden råbet ” gi mig noget at æde kro fatter ” sagde han personen var et stor brød og en skrammene tybe dog brød Choie sig ikke om person og holdte øje med de ander mens Choie stade var på taget han vente på kvinden ville begynde at gå der ind så kunne han også selv måske få sig en bid mad

[Deleted]

Efter et stykke tid var hun kommet frem til nogle huse, og så et hus hvor der stod kro på, men også hvor der var en kniv. Et specielt sted at efterlade sine våben tænkte Megan. Dog lod hun ikke tænke videre over det og stod af sin hest. Hun satte ham fast i en lille stald ved kroen. Hun så sig omkring og sørgede for at ingen så hen på hende, imens hun lod sin hånd kommer under sadlen og tog sin mønt pose frem, derefter tog hun også sin taske ned, som der lå lidt tøj i våben, giften. Det var et fåtal at hun befandt sig af denne del af Ireno. Og Megan vidste ikke hvordan væsner her opførte. Better safe than sorry. Af den grund opførte hun sig ikke mindre underligt end ellers. Hun tog possen ind imellem hendes kavalergang og trak hætten over sit hoved før hun gik hen til døren. Megan smilede måske hun kunne få lidt udbytte af den kniv. Før hun havde tænkt videre over det lå den i hendes hånd. Hun lage den ned i sin taske. Hun gik med det samme op til baren og bad om dagens ret og øl der til. Hun gav krofatteren nogle penge og satte sig derefter bagerste i lokalet så ingen kunne overraske hende. Det var hun nemlig ikke lige i humør til i dag. Hun fik hurtigt sin øl ned, og sad og drak lidt af den før hendes mad ville ankomme. Umiddelbart at se på hende, ville man ikke kunne se at hun var en kvinde. Igen Megan ønskede ikke tiltrække opmærksomhed, og slet ikke fra ældre mænd der ofte havde en forestilling om unge kvinder der drak. Og hun orkede ikke at diskutere med sådan nogle mænd i dag.