Nowhere to run!

[Scarlett "Twist" Nable]

Dato: 10 November 1433 - Natten for angrebet
Tid: 03.23
Sted: Kensis - Mediocris - Beboelses området
Vejr: Stjerneklart, men med røg i luften.

Tag: Zane Ageres Naberius

---

I lyset fra et stearinlys sad Twist og kvaste nogle urter i en skål, hun sukkede stille og skævede hen imod sengen der stod på den anden side af bordet. En ung pige lå i sengen, og var blevet ramt af svær lungebetændelse. Den familie var ikke rige, og Twist havde derfor sagt hun ville prøve at helbrede pigen uden betaling, for som lærling ønskede hun ikke selv at tage betaling i tilfælde af at pigen ikke overlevede. Desværre havde Twist været kommet de sidste par dage, og sygdommen var kun blevet værre, lige nu var det egentlig kun for at lindre smerterne hos pigen, for det så ikke ud til at hun kunne redde hende uanset hvad hun gjorde.

Nogengange ville det være rart at have helende kræfter, som nogle healere havde. Men som animagus, måtte man bare nøjes med at bruge urter til at udrette tingene med.

Twist rejste sig stille fra stolen og med rolige skridt bevægede sig over til sengen før hun satte sig, på kanten. Hun lagde en stille hånd på skulderen af pigen for at drejede hende. Hendes hjerte sprang et slag over og hun måtte synke en gang før hun slap pigens skulder og fik en stram grimasse.. Der lå pigen blå om munden, død. Hun tog en dyb indånding, og drejede sig om igen, for at køre hånden over pigens øjne.

Forældrene var ikke hjemme, de var nok på Den Giftige Slange, ikke underligt at pigen var blevet syg i første omgang når forældrene brugte deres i forvejen lave løn på at drikke og spille dem op.

Twist havde de sidste 2 år øvet mig meget på at lære at lære bogstaver og at skrive korte sammenhængende sætninger. Hun fandt et pergament frem fra sin taske efterfulgt af fjerpen og blækholder. Hun slikkede kort på spidsen af fjerpennen for at den blev helt spids før hun dyppede den ganske forsigtigt i det sorte blæk og skrev en lille beklagende note til forældrene. Hun ønskede ikke at snakke med dem når de i forvejen virkede så ligeglade at de ikke engang var hjemme hos deres syge barn.

Hun stod fordybet imens hun skrev, men hun vendte sig forskrækket imod vinduet og væltede blækket ud over bordet i det en sten røg igennem vinduet og derved smadrede ruden med et ordentligt raballer.

Hun vidste selvfølgelig hvor i byen hun befandt sig, men nu havde hun boet i Iloval i 2 år, og der var bare mere stille end inde i Kensis og hun var nok blevet forvandt. Hun vendte sig om og kiggede på blækket der var løbet ud over det hele. Hun sukkede opgivende rystede det overskydende blæk af og lagde brevet på sengen, før hun forsigtigt tog tæppet over hovedet på pigen. Hun tog sin lille læder taske puttede sin fjerpen og glas bøtten til blækket i, før hun tog den over hovedet.

Hun hørte døren gå op, hun sukkede før hun vendte sig for at snakkede med de forældre hun forventede at se, "Mester Vandale, deres datter er.." nåede hun at sige før hendes stemme frøs og stirrede forskrækket på dem der mødte hende i stedet. To snuskede mandlige skabninger der stod og kiggede på hende med et meget skummelt blik.

"Du Glen, jeg sagde jo der var nogen, prøv lige at se der, skal vi have det lidt sjovt?" sagde den ene og lo hæst. Twist stirrede kort skrækslagen imod dem, før hendes blik søgte rundt. Twist søgte rundt efter en flugt vej, da mændende nærmede sig hende. Hun tog en dyb indånding og prøvede at huske hvordan hun slap væk fra folk før i tiden som tyv..

Hun skævede kort imod det smadrede vindue, lige nu så det ud til at være den eneste udvej, selvom det ikke var sikkert hun ville slippe derfra uden skrammer, men ruden var smadret nok til at hun kunne komme ud.

Hun holdt øjenkontakten med den ene imens de bevægede sig imod hende før hun med et par hurtige skridt løb, imod vinduet og sprang, hendes ene arm rev sig på noget af den rasterende rude der stak ind og blod begyndte at løbe ned af armen på hende, hvilket fik hende til at tage sig ømmende til armen efter hun med et rulle fald ramte jorden på den anden side af muren. "Efter hende!" hørte hun, mens hendes blik var fæstet imod toppen af husene på gaden som stod i brand.

Lyden af folk der skreg, var som et fjernt ekko og for et øjeblik gik hendes krop i panik, og ville ikke røre sig. Hun blev trukket tilbage til virkeligheden, da den ene af mændende greb fat i hendes raske arm og hev hende op og stå. "Dumme tøs" lo han, og pressede hende derefter op af muren imens hans hånd søgte imod hendes skørter. Folk løb rundt, der herskede kaos, og indenfor få sekunder lød slottets advarsels horn, så noget var galt, på en anden måde end nogensinde før, fra hvad Twist vidste.

Twist vred sig i et forsøg på at komme væk, hvilket fik den anden mand til at gribe fat i hendes anden arm med et fast greb, hvilket fik et smertefyldt skrig til at forlade hendes læber, men som døde ud i den store mængde af folk der skreg over at folk satte ild til deres huse, og overfaldt folk. "Slip mig" hulkede hun på grund af smerten fra armen, hvilket blot fik manden til at stramme grebet. Hun forsøgte at forvandle sig, så hun ville kunne slippe væk, men hendes krop var for stresset til at hun kunne kontrollere det, hvilket fik hende til at klemme øjnene sammen, imens hun holdt vejret, håbede dette var en forfærdelig drøm.. Hvorfor var hun dog kommet..

---

OOC: Så er der en tråd, og sorry den blev så lang XD

[Zane Ageres Naberius]

Det var sent eller også var det tidligt på den efterfølgende dage, det var egentlig svært at bedømme, mest af alt fordi byen hurtigt blev indhyllet i panik i løbet af få minutterne. Det var dog ikke noget, der ramte Zane lige med det samme, han var travlt optaget af noget andet, en smule frustreret over dagens udbytte, men det måtte han jo bare ændre på den efterfølgende dag, hvis han da ville leve så længe? Der var en underlig stemning over byen, som han bevægede sig langs med gaderne med kurs mod sit eget hjem.. Han kunne lige så godt få sovet, men alligevel var der noget som fortalte ham, at der var noget galt. I hånden bar han dagens udbytte, som han vejede den let i hånden og overvejede, hvad der mon havde været anderledes ved i dag. Der var egentlig nok af mennesker på gaden, men de havde ikke været så interesseret i dagens forestilling, måske han snart skulle ændre taktik, det kunne jo også ske at folket efterhånden kendte ham, som den tyv han rent faktisk var? Nej, de kunne da umuligt allerede have luret ham, der måtte være en anden grund til det, folk havde sikkert for travlt til at stoppe op og nyde et nummer.

Han kastede roligt posen op i luften, som han greb denne igen og efterfølgende kastede den igen. Det var nogle mindre kast, som han holdt øje med væsnerne omkring ham, han ville helst undgå, at der var nogen som fulgte efter ham hjem. Selvfølgelig ville de ikke kunne nå hans hjem, men et baghold ville helt sikkert være muligt, så da han lagde øjnene på nogle mystiske skikkelser valgte han at gå en anden vej, blot for at tage en omvej. Det lod dog ikke som om de fulgte med, så de havde nok andre planer for natten?

Det var ikke noget som ragede ham og han var egentlig mere interesseret i at få lidt søvn før at han atter ville drage til markedet for at få sig et større udbytte den efterfølgende dag. Hvad mon han skulle ændre på? Han lagde roligt posen ned i hans lomme, som han placerede violinen mod hans hage og placerede buen mod instrumentet. Melodien var rolig, næsten som en beskyttende barrier, men langt fra magisk, det lå alt sammen i tonerne og melodien, som han kort lukkede øjnene og lod musikken tage over i bybilledet. Der var alligevel ikke mange på gaden, så det var mere for hans egen fornøjelse, som han dog hurtigt blev kastet ud af sin egen verden i det sekund, hvor han kunne fornemme varme og se et kraftigt lys foran sig. Som han åbnede øjnene, gik det op for ham at der var tale om ild.. Der var flammer i flere huse, men hvor var stemmerne henne? Som han lyttede lagde han mærke til at han havde ignoreret skrigene. Muligvis fordi han befandt sig i slummen og dette var en normal ting at opleve? Han placerede hurtigt violinen mod sin ryg igen og satte tempoet en smule op for at tjekke tingene ud. Dramaet var ikke kun for slummen, han kunne høre skrig længere væk, også selvom de alle forsøgte at overdøve hinanden. Hvad var det lige der foregik?

Ingen lod til at kunne svare ham, ikke at han spurgte, det eneste han oplevede var, at folk var i færd med at flygte fra deres hjem og ejendele, så der var tydeligvis tale om noget alvorligt. Tanken om at hans eget hjem kunne være blevet ødelagt eller ville være i færd med at brænde fik ham til at handle hurtigt, som han løb igennem den nærmeste gyder og formede en stige af jord for at bevæge sig op på det nærmest tag. Synet der mødte ham på toppen var ganske overvældende, men han kunne også fornemme på situationen, at lige hans område endnu ikke var blevet ramt, derfor valgte han også meget hurtigt at vende næsen hjem, hvad enten folk fulgte ham eller ej, så var det ikke noget der bekymrede ham nu. Han valgte at betræde tagene, blot for at slippe for den panik, der befandt sig på gaden, men samtidig også for at holde øje med situationen. Zane stoppede op, da han hørte slottets advarsel, dette var altså virkelig alvorligt? Han fortsatte frem mod sit hjem, men undervejs lod han blikket glide ned på gaden. Folk var i færd med at flygte, men andre havde også set dette som en mulighed. Det var tydeligt at de mere skumle typer var i færd med at plyndre og udnytte situationen, hvilket fik ham til at tænke. Måske han selv skulle udnytte folks panik og tjene lidt ekstra penge? Muligheden var der og hvis en chance bød sig, så ville han nok også gribe den. Hvilket var grunden til at han kravlede ned fra tagene igen og valgte at betræde gaden endnu engang.

Ikke langt fra ham udspillede der sig en forfærdelig situation, som Zane ikke lige umiddelbart havde tænkt sig at tage af. Han kunne ikke hjælpe gud og hver mand, nej han ville hellere havde noget ud af situationen. Dog ramte pigens stemme ham, som et slag i maven. Der var noget forandret over denne stemme, men samtidig også noget genkendeligt, hvilket fik ham til at rynke på brynene, som han begav sig over til de to herre og pigen. ”Der er vist nogen her, som ikke forstår et nej” mumlede han lettere irriteret, som han endnu ikke havde fået øje på Twist i kløerne på mændene. Han havde et fast greb om violinbuen og i det sekund, hvor den ene mand vendte hovedet mod ham, svang han buen hen over halsen på ham, som den skarpe wire åbnede en langt snit på hans hals. Manden var dertil nød til at slippe pigen, som han forsøgte at stoppe blødningen på hans hals. ”Hvad fanden bilder du dig ind!” skreg den anden mand, eftersom at den første var travlt optaget af at holde sig selv i live, imens at den sidste blot holdt fast i Twist, imens at han vendte blikket mod ham. Zane tørrede roligt blodet af sin violinbuen og vendte blikket mod ham, dog fik han et glimt af Twist bag ham. ”Twist?” han lød mildt sagt overrasket, mest fordi hun bare sådan lige pludselig var forsvundet, men samtidig også over det faktum, at hun havde ladet sig fange af disse mænd. Den sidste herre var dog ikke villig til at lade ham tale med hende, som han langede ud efter hans hoved. Zane dukkede sig roligt og skubbede benene væk under ham ved at fjerne jorden under ham, hvilket fik ham til at synke ned i et hul. Uden at tænke videre over de to mænd, greb han udefter Twist’s arm. ”Hvad i al verden laver du her?” han lød næsten bebrejdende, men muligvis også en anelse bekymrende, som han hurtigt forsøgte at guide hende væk fra den åbne gade. ”Hvis man forlader slummen, så er det bedst at blive væk” han lød irriteret. ”Ting har forandret sig, det er virkelig farligt” mumlede han frustreret, som han spejdede ud på gaden igen. Forhåbentlig ville mændene ikke vende tilbage for det ville være direkte dumt af dem, dog lod han blikket glide tilbage mod Twist, som han slap hendes arm og lænede sig imod væggen overfor hende.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist stod i det der føltes som evigheder med disse to mænd. Måden hendes hoved koblede sig væk fra virkeligheden og derved følelsen af egen krop, var noget hun ikke havde oplevet i mange år. Alligevel lå det så dybt i hende, at hendes krop vidste hvad der skulle til at ske, og derfor af sig selv lagde afstand.

Hun spærrede øjnene op da en velkendt stemme lød stadig som et ekko, men som kom tættere og tættere og blev helt tydelig da den ene mand slap hendes arm og fokus derved blev fjernet fra hende. Hun vred sig stadig selvom den tilbage værende mand havde hånden på hendes skulder presset imod muren bag hende.

Hendes blik mødte kort Zane's. *Åårh nej* nåede hun kort at tænke, i det han forvirret sagde hendes navn. Hun var forsvundet ud i den blå luft, godt to år tidligere, da hun flyttede ind hos Jessamine og Virgas, ved et tilfælde godt nok, men hun havde mere eller mindre holdt sig fra Kensis og dette havde været hendes første job i slummen. Et meget akavet sammentræf, måske selvom han nok blev hendes redning fra dette.

Et øjeblik efter fulgte hendes øjne manden der faldt ned i et hul foran hende og hun var nær selv ved at miste balancen da han rev fat i hendes hvide kjole på vej ned og rev det øverste af kjolens stof lidt itu, hvilket blottede det øverste af hendes barm hende en smule, men som hun forsøgte at holde skjult i det Zane tog fat i hendes arm og hev hende ind i en gyde imellem husene, imens han talte.

Hun havde slet ikke haft overskud til at reagere på at han lige havde skåret en mand i halsen, der var nok panik omkring dem som det var, og denne oplevelse var noget der stadig sad i hendes hoved.

Hun prøvede at trække sin arm til sig for at ligge hånden på såret der stadig blødte. Hendes blik vendte sig kort imod Zane der afsluttede sin talestrøm. "Jeg arbejder.. Arbejdede.." mumlede hun og skar en grimasse af smerte. Hun tog hånden kort ud for sig men stadig så hendes gode arm skærmede hvor kjolen var gået i stykker. Hånden var blod indsmurt og hun lagde den igen over såret for at ligge pres på. "Hvad er det der sker?" spurgte hun så forvirret, og hun havde lidt svært ved bare at stå stille der, der var ild i bygninger, slottets horn var gået af.. Hvad skete der?! Noget alvorligt tydeligvis, men hvad? Hvilke konsekvenser ville det komme til at have. Ved hans sidste ord kiggede hun på ham med et hævet øjenbryn og hovedet let på skrå "Slummen har altid været farlig, kloge" svarede hun lidt flabet og frustreret for hvor var det dog en dum sætning at fyre af, hun havde trods alt boet på gaden der i en del af. Selvfølgelig var hun ikke van til at vandre rundt der længere, men hun var ikke dum.

[Zane Ageres Naberius]

Hvis der havde været tale om en hvilken som helst anden kvinde eller pige, så havde han næppe reageret på denne måde, men så snart at han fik følelsen af, at det var en han kendte, så reagerede han blot, måske der var tale om en overdrivelse, men han kunne godt fornemme, at tingene var på vej hen imod en meget ubehagelig oplevelse. I hvert fald for pigen. Men sådan var det nu en gang, når der var kaos i byen, så valgte de skumle typer at udnytte det til deres egen fordel, de forsøgte sikkert bare at redde deres skind, hvor mærkeligt det end virkede, at gå efter de uskyldige. Han var nød til at tage hånd om situationen, også selvom det faktum, at det var Twist kylede ham en smule ud af det, mest fordi han ikke havde set hende længe, men samtidig også fordi han havde frygtet det værste, da hun først forsvandt.

Det var selvfølgelig ikke det rette sted at stille en masse spørgsmål, men det virkede mildt sagt dumt, at Twist var vendt tilbage til slummen, hvad enten der var tale om en opgave eller tyveri igen, så burde hun være blevet klogere med tiden. Men hvorfor var hun egentlig forsvundet for 2 år tilbage? Han havde egentlig glemt hende med tiden, men nu udviste han underligt nok bekymring for hende, også selvom han forsøgte at ryste det af sig.

Zane nåede ikke at reagere på mandens febrilske forsøg på at undgå hullet, mest fordi han helst bare gerne ville have ham af vejen, samtidig med at det var bedst, hvis de kom væk derfra i en fart, før at andre fik ustyrlige lyster. At trække hende væk fra åben gade, var det nemmeste lige nu, eftersom at der nok skulle komme flere forbi, men ud over dette så ville det heller ikke nytte noget bare at løbe, de skulle helst væk fra dramaet for at finde sikkerhed, men det krævede overblik. Han lod Twist få lidt ro, som han tørrede det resterende blod af i sine sorte bukser og placerede denne sammen med violinen på hans ryg. Hans blik faklede en smule, som han lige skulle have styr på de fakta han kendte. Hans bolig var endnu ikke en del af kaosset, men der ville ikke gå lang tid før at ilden nåede det. Han lukkede kort øjnene, som han havde brug for at få et øjebliks ro. Skrigene var fortsat tydelige og uden tvivl noget der ville fortsætte længe endnu. Det kunne godt gå hen og blive en lang nat..

Som hun endelig valgte at besvare hans spørgsmål, rynkede han en smule på brynene. Arbejdede? Hvad skulle det lige betyde, havde hun fundet et job i løbet af de to år, hvor hun havde været væk. Hans blik gled ned over hans krop, som han lagde mærke til tasken, men ellers roligt vendte tilbage til hendes ansigt. Han kunne godt fornemme på hende at der var noget i vejen, som han lagde mærke til blodet fra hendes arm, roligt rystede han en smule på hovedet. Hun var altså kommet galt afsted? ”Fald nu ned” mumlede han en smule irriteret over at hun lod panikken tage over, som så mange andre på gader, det ville blot gøre situationen værre for dem begge, hvis hun lige pludselig panikkede for alvor. ”En ting af gangen, kan du selv fikse dit sår, imens jeg finder en vej væk herfra?” spurgte han med en underlig ro over sig. Hvis han først tabte hovedet, så ville de slet ikke komme nogen vegne. Han ville dog være nød til at hente nogle ting hjemme, blot for ikke at miste det hele i branden. Hendes kommentar bragte dog et smil frem på hans læber, som han trak en smule på skulderne. Det kunne da klart blive værre, som lige nu. ”Men den gang forstod du, hvordan man undgik at blive fanget” sagde han med et drilsk smil på læben, som han efterfølgende skubbede sig væk fra muren og bevægede sig mod udgangen af gyden for at se sig lidt omkring. Hans blik gled rundt på diverse bygninger, nogen så ud til at ville brase sammen snart og andre var endnu ikke begyndt at brænde, men ville slummen virkelig kunne komme igennem det? Husene lå tæt og klods op og ned af hinanden, så der ville ikke gå længe før at ilden havde bredt sig til hele bydelen.

[Scarlett "Twist" Nable]

Det var mærkeligt at se Zane igen efter så lang tid, men det var ikke noget hun bed så meget mærke i lige der, chokket over mændene havde stadig hendes fulde fokus, og hendes tanker der prøvede at sno sig omkring hvad det var der lige skete.

Twist fik et sammenbidt udtryk i ansigtet da han bad hende falde ned.. Falde ned.. Hun var på nippet til at blive forulempet på åben gade og havde fået et åbent kødsår som var dybt og blødte, og han bad hende falde ned?! Hun tog et par dybe indåndinger og skulle lige til at vrisse mig vredt af ham, da han spurgte om hun kunne lappe sig selv og hun kiggede imod skulderen og faldt stille ned "Ja selvfølgelig.. Hvis jeg havde nål og tråd.." sagde hun og sukkede irriteret.

Hun slap forsigtigt sin arm og skar endnu en grimasse før hun bøjede sig lidt og trak ganske kort op i kjolen for at rive et længere stykke af den i bunden før hun lod den falde igen. Hun fik den lagt ind under armen og med lidt besvær fik den viklet om sin arm og bundet den stramt så der blev lagt godt pres på og forhåbentligt ville stoppe med at bløde så voldsomt.

Hun stirrede dog på ham ved hans næste ord. "Det var da ikke min skyld!" lød det lidt for højt fra hende, for som det forlod hendes læber fik hun øje på en stor bredskuldret trold der var stoppet op med en økse indhyllet i blod i sin hånd, som nu stod ude på gaden og kiggede lige imod dem med et ondskabsfuldt smil, og meget kort tid efter begyndte han at løbe imod dem.

"Zane.. Zane..! Løb!!" råbte hun med panik i stemmen, og greb ud efter hans arm, for at trække ham med hurtigst muligt. Heldigvis, de huse der så havde en gyde ind imellem sig havde normalt kun et stakit imellem den ene gade til den næste, og det var tilfældet med denne. Hun fjernede derefter fokus fra Zane for et øjeblik, for at komme over hegnet. Hun kunne godt mærke det var længe siden, hun sidst havde bevæget sig på den måde, dengang var hun meget elegant når hun hoppede over ting, og det var da stadig elegant, men alligevel lidt usikkert, måske var det armen det var svært når den ikke havde den samme styrke nu når den var skadet, og hun havde endnu ingen ide om hvor alvorligt det var.

[Zane Ageres Naberius]

Han havde endnu ikke haft muligheden til at overveje, hvad Twist egentlig lavede der og hvad der var sket i de sidste 2 år, men det ville nok komme, når det værste var overstået, ikke at det lod til at ske lige foreløbig, som dramaet blot blev større. Måske det ikke var smart at blive stående et sted, men det var også nødvendigt med et overblik, før at de begav sig videre. Det kunne hurtigt blive uoverskueligt og al larmen gjorde det heller ikke bedre, men påvirkede bare koncentrationen. Hvor mon det ville være mest sikkert? Hvad der overhovedet sikkert i Kensis mere og ville krigen sprede sig til de øvrige dele af Ireno, det kunne umuligt kun være i Kensis eller hvad?

Det var umuligt at tænke sig om, når hun var ved at panikke over selv de mindste ting. Ja, byen stod i brand, men panik ville ikke kunne gøre noget ved det og derfor valgte han at bede hende om at falde ned. Men det lod ikke til at virke, som han havde forudset eller regnet med. Men måske han godt kunne have sigt sig selv, at hun ikke ville tage det pænt, men måske hun var for fokuseret omkring branden, måske til hans fordel. At vende samtalen mod hendes sår var af taktiske årsager, men også for at sikre sig, at hun ikke table fokus på hendes sår. Det ville være bedst at stoppe blødningen snart. ”Vi kan finde det senere.” sagde han roligt, som hun skulle have mulighed for at sy det sammen, hvis det blev nødvendigt.
Han lod blikket glide ud mod gaden og lagde derfor ikke mærke til hvad hun havde gang i med kjolen, men han var også mere koncentreret omkring hvad der skete udenfor, og dog så valgte han at vende blikket mod hende, som hun lige pludselig råbte op.. Hvis folk ikke allerede vidste hvor de var, så vidste de det nu. Han sukkede en smule irriteret, som han lagde armene over kors og så en smule afventede på hende. De kunne bebrejde hinanden for fortiden senere, lige nu skulle der gerne væk derfra. Dog fortalte hendes øjne en helt anden historie, som han drejede hovedet om og gik nogle skridt tilbage, da han fik øje på trolden. Hvad i al verden var nu det for noget lort!

Han nåede ikke rigtig at gøre noget, før at trolden kom løbende imod dem. Han så sig tilbage, som Twist råbte efter ham, det eneste han så var at hun var begyndt at løbe, hvilket fik ham til at få benene på nakken også. De kunne sikkert have sænket trolden en anelse, men det havde sikkert ikke givet dem meget tid, så han valgte at følge Twist flugtforsøg. ”Ingen ro!” mumlede han irriteret, som han greb fat i stakittet og sprang over, som han ventede på at Twist landede ved siden af ham. Dette var selvfølgelig også en måde hvorpå de kunne undgå at tale sammen og undgå at rende ind i problemer fra fortiden. ”Vi skal skynde os” sagde han en anelse forhastet, som han løb ud på den anden side af gaden og så sig omkring for at de ikke skulle løbe ind i endnu en trold på vej ud. Han gav hende efterfølgende tegn til at følge efter ham mod den ene side. Stakittet ville umuligt kunne stoppe trolden, så han ville nok følge efter dem lidt endnu, indtil han ville tabe dem af syne. ”Længe siden at vi har skullet flygte sammen” lo han en anelse for sig selv, som den slags tilfælde havde opstået tidligere i deres liv, men det havde været længe undervejs og nu var de tilbage i at løbe, dog var de ikke de eneste der løb. Menneskemængden løb faktisk i modsatte retning, så de var nød til at løbe udenom dem eller igennem, afhængig af, hvad der ville passe dem bedst. Zane overvejede for et kort øjeblik at vende tilbage til tagene, da der var ikke var mulighed for at støde på andre der, men samtidig var han også nød til at få hende med sig.

[Scarlett "Twist" Nable]

Mange tanker gik igennem hovedet på Twist. Nu var Kensis i brand, men var Iloval i sikkerhed eller stod den også i flammer? Var Virgas? Jessamine? Hun vidste det ikke og var rædselsslagen for at finde ud af svaret derpå.

Hun fulgte med så hurtigt hun kunne hen af gaden, imens hun kiggede op over deres hoveder og i det fjerne kunne se en Beneficio og dens rytter komme i den anden retning og var igang med at spy ild ned over huse lidt længere fremme. Hun holdt sig dog hele tiden lige i hælene på Zane for ikke at blive væk i menneske mylderet, for med så mange væsner rendende rundt var det svært at få overblik.

Hun nikkede hurtigt ved hans ord om at de skulle skynde sig, hun var helt enig, ingen grund til at stoppe op og spørge om vej, ikke at der var nogen som havde tid til at fortælle dem det heller.

Hun kiggede på ham da han med et opgivende udtryk a han lo og sagde at det var længe siden de havde flygtet sammen sidst. , men forhåbentlig sidste. "Hvordan kan du grine nu?!" råbte hun frustreret tilbage til ham, at han bare kunne le var hende en gåde. Hvordan kunne man bare det, midt i alt det her?

Lige nu havde hun ikke planer om at finde en vej til toppen af husene i og med at den store Beneficio, havde skiftet retning og nu havde kursen direkte imod dem. Hun greb ud efter Zane's arm for at hive ham ind af en lille side gade. Hun kunne stadig godt huske lidt fra dengang hun boede på gaden, og disse stiger førte alle sammen imod Dragonen, og derved imod bymurens hovedindgang. Hvad der lå i vente var hun ikke klar over, men hvis de skulle have en chance for at overleve, uden at skulle kæmpe imod det ene monster efter det anede, så måtte de få fart på, og ud af byen det var den bedst mulige måde at blive sikker på.

Hun skyndte sig så meget hun kunne, det var som om benene havde deres eget liv og bare løb, havde hun kunne koncentrere sig og var blevet til en kat ville hun sikkert kunne løbe hurtigere, men sandsynligheden for at hun i stedet ikke ville tænke helt logisk og ende med at blive slået ihjel eller fanget var jo også det større.

Næste øjeblik styrtede hun ud midt på åben gade og drejede venstre om og kiggede sig kort over skulderen for at være sikker på at Zane var bag hende, kun for så at løbe direkte ind i ryggen af en stor mand med sværd og skjold som drejede sig rundt og kiggede direkte på Twist med to røde øjne og blottede et skummelt smil før han hævede sit sværd, og Twist satte i løb den modsatte vej.

"For helvede, er de over det hele?!" mumlede hun frustreret ud i luften, for sig selv. Det var som om, uanset hvor de forsøgte at løbe hen, så var der en ny udfordring.

[Zane Ageres Naberius]

Det eneste, som Zane faktisk bekymrede sig om, var hans eget hjem, men på den anden side, så ville det ikke være noget problem at starte på en frisk, så han var knap så panisk, som så mange andre, der forsøgte at redde de få ejendele, de nu havde fået skaffet sig igennem årene. Han var dog mere fokuseret på Twist, som han bestemt ikke havde tænkt sig at tabe hende af syne lige foreløbig, ikke før han var sikker på, at hun også var i sikkerhed, hvis nogen kunne være i sikkerhed?
Det var ikke ligefrem dette han havde forventet at gøre denne nat, han havde nok hellere set sig selv sove et fredeligt sted, men nu hvor han var midt i det, blev han også nød til at komme ud af det. Han forsøgte så vidt muligt at holde øje med Twist, samtidig med at han banede vej foran sig selv, en smule arrig omkring at folk var i gang med at løbe den forkerte vej, men ingen af dem havde tid til at snakke med dem og råde dem til andet, så det var nemmere at redde ens eget skind, hvilket han så sandelig havde tænkt sig.
Det var efterhånden meget nemt at finde rundt i Kensis, men han måtte indrømme at den panik der havde spredt sig i byen, gjorde det en smule besværligt at bevare overblikket. Mænd og kvinder løb i forskellige retninger og ingen vidste helt hvor man kunne være i sikkerhed. Skulle man gemme sig indendørs eller forsøge at løbe for livet med de flyvende bæster lige over hovedet på dem? Flugt virkede som den udvej mange havde valgt og det kom ikke bag på Zane, som han var ved at gøre det selv samme, men måske det i virkeligheden var Twist skyld? Han måtte have hende i sikkerhed, før at han kunne vende tilbage til sit eget hjem? Han rynkede dog lettere forundret over Twists kommentar, måske det i virkeligheden ikke var tid til sjov og spas, hun lod til at være noget så alvorlig omkring det hele. Han nikkede kort og bed det blot i sig. Hvor var hun dog blevet kedelig og alvorlig. Han så frem for sig, som han helst ikke ville blive overrasket endnu en gang.
Han nåede ikke at reagere, andet end at så Beneficio ud af øjenkrogen, som Twist greb fat i hans arm endnu en gang og hev ham afsted. Det skulle helst ikke blive en vane, men i denne situation var det vel i orden? Han så sig over skulderen, som Beneficio valgte at spy ild ind igennem den mindre sidegade, fordi den ikke havde mulighed for at nå dem på anden vis. Derved satte han også tempoet op, som han trak afsted med Twist i stedet, også selvom hun lod til at skifte retning, som de kom ud på den anden side. Al den løben var ved at gå ham på nerverne, da det mildt sagt var frustrerende i længden at skulle løbe for livet hele tiden. Men som hun skiftede retning, endte han med at vende den anden vej, som han dog hurtigt drejede om for at få styr på hende igen. Hans blik gled mod manden, som tydeligvis ikke havde i sinde at være flink. Han nåede dog ikke at gøre noget før at Twist straks begyndte at løbe igen. Han sukkede lavmælt for sig selv, som han lod blikket glide hen på manden, der så lettere forvirret ud over at hun bare sådan var snuppet fra ham. Zane kunne ikke lade vær med at grine lidt for sig selv, som han satte efter Twist endnu en gang. ”Måske vi skulle overveje vores flugtrute?” råbte han efter hende, eftersom at det næsten virkede som om de løb rundt i cirkler eller i hvert fald ikke kom særlig langt på denne måde. Atter var de i færd med at løbe, som Zane fik øje på endnu en Beneficio lige foran dem, den lagde hovedet tilbage og gjorde klar til at spy ild. ”Duk dig, Twist!” råbte han, som han placerede sine hænder mod jorden og rejste et tykt lag af jord foran hende, som dannede et skjold, imens at han løb hen til hende for at gribe fat i hendes arm, modsat den ødelagte skulder.. Jordet dannede fortsat et skjold, før at han trak afsted med hende igen og skjoldet faldt til jorden, som de forsvandt ind i endnu en sidegade. ”Vi burde holde os fra de store gader” mumlede han lettere forpustet, som de nåede den anden ende af den mindre gade. De fleste Beneficio virkede for store til at kunne gøre brug af de små gader og der var flere personer på den store gader, så måske det skulle gå strategisk frem og ikke bare løbe?

[Scarlett "Twist" Nable]

Det var svært at komme igennem folkemængden selvom man forsøgte at komme afsted med en sådan fart at folk burde falde til siden, det gjorde de bare ikke. Hun havde slet ikke tid til at tage sig af at manden hun var løbet ind og som åbenbart var skuffet og forvirret over at hun var så hurtig til at skifte retning og komme væk igen.

Twist drejede hovedet da hun hørte Zane råbe bag hende, det var måske en god ide at få lagt en slagplan for hvor de skulle løbe hen, men hvor kunne de stå og diskutere det uden at blive hamret ned af den ene syge idiot efter den anden. Hun hørte ham råbe, kun for at vende hovedet hurtigt frem igen og i en hurtig bevægelse røg ned på hug med hænderne over hovedet. Hun åbnede øjnene da hun mærkede varmen der var lige på den anden side af jorden fra ilden, men ikke ramte hende og hun så det skjold Zane havde lavet for hende. Hun var ham lige evig taknemmelig, havde det ikke været for hans skjold var hun blevet ristet som en grilkylling over bålet.

Hun kom dog hurtigt på benene igen da han tog fat i hendes raske arm og hev hende afsted. Da han stoppede bradt op, efter at have haft hende i god fart ned igennem gyden, havde hun svært ved at få sat farten ned og i stedet for at lande bag ham røg hun ind i ham og endte med den ene hånd på hans bryst for at bremse sig selv så det ikke i stedet var hovedet der ramte brystkassen.

Hendes puls var høj, adrenalin skød igennem hendes krop som aldrig før, og hun kiggede kort op på Zane der selv prustede en lille smule efter at de havde løbet sådan. Hun kunne ikke lade være med at sende ham et drillende smil, "Hva søren, er du træt?" sagde hun med en lav men drillende stemme der afslørede et skævt lidt flabet smil på hendes læber, hun glemte lige for et kort øjeblik hvor hun stod og hvordan, imens hun bare kiggede på Zanes ansigt. Hun rystede dog kort tid efter hurtigt på hovedet og trak sig væk fra ham som hun havde stået lænet lidt for meget op af. "Undskyld du stoppede lidt brat op" forklarede hun og undgik direkte øjenkontakt. "Hvordan tænker du vi skal komme herfra?" spurgte hun så for at lede sin eget fumlende opførsel lidt på afstand.

Hun kiggede rundt, op imod tagene som brændte, alle steder for at se om der ikke lige var et eller andet sted de kunne søge hen, for at slippe ud af byen.

[Zane Ageres Naberius]

Det virkede mest af alt som om de løb rundt i vildrede, som om de ikke var meget bedre end resten af befolkningen, hvilket Zane ikke ville nøjes med, hvis de havde planer om at komme ud, så skulle de også gøre det ordentligt, andet ville være dumt. Der var dog ingen steder, hvor de lige kunne få et overblik, så måske de bare blev nød til at overveje deres fremgang før at de løb ud i det, se sig om før de drejede rundt om næste hjørne, men det kunne også gå for langsomt på den måde. Alligevel valte han at forsøge at holde overblikket, imens at han holdt et vågent øje med hvor Twist var på vej hen, selvom dette også kunne være svært. Hun forsvandt hurtigt i mængden, hvis ikke havde passede på. Han havde kunnet se på Beneficio, at den var klar til at riste folk og var nød til at råbe efter hende, men samtidig også satse på at hun ville få dukket sig ned, da han umuligt kunne nå at rejse et højt nok skjold til at dække hende stående, dog lod det til at fungere, som han hurtigt kom efter det og trak hende med sig endnu en gang. Det lod til at de ikke lavede andet end at trække hinanden rundt, men der var ikke rigtig mulighed for andet lige nu.

Han havde ikke lige forudset, at det var nødvendigt at stoppe, mest fordi de havde været på farten længe nu, men han var sikker på, at der ville lure endnu en udfordring rundt om næste hjørne og fandt det nødvendigt at stoppe op. Zane blev en anelse forbavset, som han mærkede Twist ramme ind i ham. Han havde vendte sig om for at sikre sig at hun var med, men i stedet var hun nu løbet ind i ham, han lo let for sig selv, som han kiggede ned på hende med et grin. Måske det hele gik for stærkt? Han forsøgte dog ikke at kommentere på det, da ilden bag dem mindede dem begge om, at der stadig var fare på færde.
Det var svært at skjule, at der var en smule anstrengende at skulle løbe fra livet hele tiden, men samtidig så burde han også være van til at løbe fra vagterne, men dette var noget andet, de løb for livet. Det var langt vigtigere end at drille vagterne, når de ikke kunne fange en. Han lod dog blikket glide ned på hende igen, som han rystede en smule på hovedet af hendes ord. ”Jeg bliver jo ikke yngre” lo han roligt, som hun kunne drille ham alt det hun ønskede, men der var stadig en stor forskel i deres alder, så han måtte vel godt blive forpustet, desuden så var adrenalinen med til at gøre oplevelsen værre eller mere ekstrem var nok nærmere ordet. Hendes kommentar fik ham til at grine, som han så hende trække sig væk, et skummelt smil gled dog over hans læbe, som han kort mindes positionen, det var en dum undskyldning, men den var god nok, han havde ikke advaret hende. ”Der var ikke tid nok til at advare dig” lo han kort, før han vendte rundt for at kigge mod udgangen. Ilden var stadig spredt over byen og den så ikke ud til at blive mindre. ”Hvis vi benytter de små veje, så burde vi kunne undgå de større fjender” foreslog han stille for sig selv, som han dog ikke var sikker på om det var smart at blive fanget i en mindre gade, det ville mindste deres flugtveje, men det var bedre end at blive ristet på åben gade, ikke sandt? Havde de mange andre muligheder, hvis de blev der, så ville de nok også blive fundet inden længe, derfor valgte Zane og gribe fat i hende for at løbe over til den næste sidevej, så længe de ikke ramte en blindgyde, så kunne det ikke ende helt galt, eller kunne det?

[Scarlett "Twist" Nable]

Det hele gik måske lidt for stærkt for Twist, godt nok var hun hurtig, men hun havde langt fra så lange ben som Zane, og om det var derfor hun var røget direkte ind i ham, var ikke helt til at vide. Som han lo af hende og kiggede ned på hende med det skumle smil, spredte der sig en let rødmen over hendes kinder, som hun dog forsøgte at skjule ved at holde blikket væk fra ham. Hun var bare løbet ind i ham, hvorfor sådan et ansigt? Selvom hun godt vidste hun kunne have flyttet sig lidt hurtigere end hun havde gjort, men det var jo ikke fordi hun væmmede sig ved manden, så der var vel ikke noget galt i at hun lige fandt ud af hvad der var sket? Var der?

Efter lidt tid uden øjenkontakt, var det dog muligt for hende at få den lidt pludselige situation ud af hovedet, og dermed kontrol over egen krop igen, og i stedet sendte ham et kækt smil ved hans lille kommentar. "Er den undskyldning ikke 670 og nogen år for gammel?" sagde hun drillende og skød kort i tungen ud og bed let sammen om den i en kæk grimasse før hun blev lidt seriøs igen.

Hun kiggede kort imod ham ved hans ord og himlede kort med øjnene "Det ved jeg godt, der er ingen grund til at vade i at jeg har problemer med at få stoppet" sagde hun og kiggede lidt skævt imod ham med et blik der viste hendes usikkerhed omkring det. Det var stadig ikke naturligt for hende at være tæt på mænd, Virgas havde overbevist hende om at hun kunne være tæt, meget tæt endda på ham, men ikke andre. Og det irriterede hende egentlig lidt at han fandt det så underholdende. For ham var hun sikkert stadig den sky lille katte killing han tog ind og hjalp med at finde fodfæste i byen, ikke en ung kvinde som hun jo faktisk var blevet, selvom der var 600+ år imellem dem, så var hun trods alt næsten 16, og næsten så meget kvinde som hun kunne blive, i hvert fald ud til. Indvendig var der nok stadig en del der skulle arbejdes med..

Hun kiggede efter de forskellige små gader imens Zane snakkede, hun nikkede lidt som svar til det han sagde, det kunne være en god ide, men mon ikke der var en nemmere vej? Hun var trods alt ved at have mere kontrol over sig selv. Før hun vidste af det dog, så havde Zane fat om hendes raske arms håndled og hev hende efter ham. Hun måtte kæmpe lidt for at få fodplaceringen rigtig og ikke ødelægge deres flugt med at falde midt i det hele. Hun bed en smertende grimmasse sammen i ansigtet, imens de løb, det var svært at holde armen stille, og den var begyndt at blive følelses løs fra såret og ned i armen.

Da de kom igennem de næste par gader, kiggede hun rundt. Hun kunne se at de begyndte at komme nærmere bymuren, og i de næste par gader var der endnu ikke ild på tagene. Hun satte hælene i jorden for ikke igen at løbe direkte ind i Zane, da de endte i en blindgyde. "Zane kan du komme derop?" spurgte hun og pegede imod taget. Hvis hun forvandlede sig til en kat, ville hun ikke selv kunne løbe på grund af armen, men han ville kunne bære hende uden problemer, og hvis han kunne løbe over tagene, ville de muligvis kunne komme til Kensis udkant og måske forsvinde ind i skoven? Det var da et forsøg værd? "Hvis jeg forvandler mig, kan du bære mig, vi kan komme hurtigere væk, og du kan nemmere få overblik så vi ikke ender steder som her?" sagde hun og kiggede imod muren foran dem.

Hun kiggede sig kort over skulderen, klinger der ramte imod hinanden gav genlyd i gaderne, og skrig fra folk, blev blot højere, hvilket fik Twist at sukke stille af medlidenhed for de stakler der led derude.

Uanset om han kunne komme op til tagene så var det uanset hvad nemmere hvis hun bare var til at putte i en lomme, eller taske. Hun trak sit håndled ud af Zane's hånd og forvandlede sig til den store kiling som hun nu engang var ved at blive, men det betød ikke at hun var særlig stor trods alt. Hun humpede lidt hen imod ham og satte sig klar til at blive løftet op, den ellers hvide pels var lettere blod indsmurt omkring det ene skadede ben.

I samme øjeblik, kom en kriger til syne for enden af gyden. "Nå nu kan du ikke komme nogen steder" lo han hæst og hævede sit sværd imens han gjorde klar til at løbe imod Zane, uden at ligge mærke til lille Twist.

[Zane Ageres Naberius]

Der var tydeligvis ikke tid til at stoppe op og få lidt ro i kroppen, både fordi kroppen havde fyldt sig med adrenalin, men samtidig også fordi der skete så meget, at det var umuligt at finde et sted, hvor man overhovedet kunne falde ned. Han bebrejdede hende nu heller ikke for at være løbet ind i ham, det havde været noget helt andet, hvis der var tale om en fremmed person, så havde han nok også reageret anderledes i forhold til hvad der var sket. Det var blot underholdende, men også rart, at Twist kunne se lidt bort fra hvad der skete, mon ikke det bare drejede sig om at distrahere hende, indtil at de var kommet ud af byen? Ikke at hun var en hindring for ham lige nu, sådan som hun kunne blive ved med at løbe, men det var tydeligvis begge påvirket af situationen, mon ikke trætheden for alvor ville træde ind det sekund de fik lidt ro over kroppen? Lige nu havde de behov for fart og bevægelse for ikke at blive fanget midt i det hele. Nok havde de rendt ind i flere allerede, men de havde dog formået at stikke af, før det blev helt umuligt.
Det generede ikke Zane at hun ikke holdt øjenkontakt med ham, det kunne blot trække det hele i langdrag, hvis de var tvunget til at se hinanden i øjnene for at føre en samtale. Det var jo tydeligvis ikke lige let hver gang, når de først begyndte at løbe. Smilet på hendes læber fortalte ham hurtigt, at hun var i gang med at komme med et comeback, dog tog han imod dette med endnu et smil på læben, som han trak en anelse på skulderne. Måske, måske ikke? ”Den er god med dig” mumlede han kort, som han ikke rigtig havde nogen svar på tiltale, så han lod hende vinde denne omgang, medmindre han fik mulighed for at vende tilbage til situationen senere. Han kunne jo tydeligvis stadig drille hende med hendes mindre uheld?
Det faktum at hun valgte at himle på øjnene, fik ham blot til at le og få en kort stund, glemme den kattepine de var endt i sammen. Hendes ord fjernede dog heller ikke hans smile, som han blot placerede en hånd mod hendes hoved og ruskede let op i hendes frisure med et glimt i øjet. Drille kunne de jo altid gøre? Han fjernede dog hurtigt sin hånd igen, som blikket gled forbi hende mod deres anden udvej, den vej de var kommet fra. Zane ville nok skulle bruge noget overbevisning for at se Twist på en anden måde end han havde gjort de år hun stadig boede i slummen, desuden så skulle han nok også selvom acceptere hendes udvikling, men sådan som det så ud lige nu, så var der ikke mulighed for at se Twists udvikling, der var så meget andet på spil, ikke sandt?

Twist havde tidligere gjort det klart for ham, at det ikke var særlig smart, hvis de blev stående et sted alt for længe, så han var udmærket klar over, at de snart skulle bevæge sig for ikke at blive fanget fra begge sider. Man kunne dog håbe, at fjenden koncentrerede sig mere omkring dem på den åbne gade og ikke dem, der forsøgte at skjule sig i gyder og mindre gader. Det var også grunden til at han valgte at trække hende med sig endnu en gang, de måtte da på et tidspunkt ramme et sted, hvor de ville kunne få vejret bare lidt mere end dette. De kunne jo springe frem og tilbage i byen hele tiden. Han mumlede en smule utilfreds, som de endte i en blindgyde. Det ville måske være smartere, hvis de hurtigt fik flyttet sig derfra, før at nogen ville få øje på dem. Han vendte dog alligevel blikket mod Twist, før at han kiggede op, blot for at bedømme højden. Zane nikkede roligt for sig selv, som han dog så afventede på hende, for at høre hvad hun havde i tankerne for deres næste flugtvej. Problemet ville muligvis være at få hende med derop, nu hvor hun havde en skadet arm, dog lød det hele meget bedre, da hun efterfølgende foreslog at forvandle sig til kat, så hun dermed ville være mindre. Han nikkede let for sig selv, som han lod blikket glide op på taget endnu en gang, der var et stykke vej op, men det var ikke meget anderledes i forhold til den måde, han selv havde bosat sig på, så det skulle ikke være noget problem at komme derop. ”Uden problemer” konkluderede han, som han så muren lidt an, heldigvis for dem kunne han altid trække sit element ud af gaden, det var klart en fordel at være jordelement, fordi landet var fyldt med dette. Han ignorerede hendes kommentar til at han havde fået dem ind i en blindgyde. Alligevel kunne han ikke lade vær med at ryste på hovedet, som det også havde været dumt blot at løbe fra den ene gade til den næste uden at kigge ind først.

Inden at han havde set sig om, så havde Twist allerede forvandlet sig til killing, som han satte sig lidt ned på hug og faktisk rakte ud efter hende, da han rettede blikket mod enden af gyden, udgangen, hvis ikke de allerede har besluttet sig for at bruge tagene, som flugtvej. Han rettede sig derfor op igen og trådte en smule nærmere manden, blot for at afskærme Twist, så manden ikke lige pludselig fik øje på hende. ”Hør her, det har været en lang nat og jeg er virkelig ikke i humør til dette” mumlede han lettere irriteret, som han dog kiggede sig over skulderen, mest af alt fordi han godt vidste, at der ingen flugtvej var, men samtidig også for at bilde manden ind, at han kunne være en smule usikker på situationen. Zane var jo den, der var trængt op i en krog. Ikke at han følte sig trængt op i en krog, langt fra. Hans blik hvilede kort på mandens sværd, som han selv trak sin violinbue frem fra ryggen. Mandens latter var hånlig og mildt sagt underholdende. ”En musiker?” grinte han hånligt, som han straks satte i løb frem mod Zane med sværdet hævet foran sig. Det lod til at violinbuen var perfekt, manden kunne umuligt regne ud, hvilken tråd der var blevet brugt, men det ville jo blot være hans tab. Zane flyttede sig ikke rigtig, som han stadig afskærmede for Twist, før at manden kom tæt nok på, til at han kunne træde et skridt frem og føre violinbuen ned over mandens hånd. Skreget var skingert og gennemborende, som manden tabte sværdet på jorden og efterfølgende tog sig til hånden. Zane valgte at udnytte situationen, som han vendte rundt og bukkede sig ned for at samle Twist op, før at han bevægede sig hen til den nærmeste mur. Manden lod ikke til at ville stoppe så nemt, som han samlede sværdet op med den anden hånd og forsøgte sig med venstre hånd. Det så ikke ud til at være nemt, som Zane hurtigt fik samlet jorden under sig, imens at han holdt Twist ind til kroppen med den ene arm. Jorden begyndte langsomt at kravle op af muren, som dette havde dannet en platform under dem, som lod dem stige op mod taget. Manden stod tilbage i gyden og stirrede op mod dem, som han forsøgte at kaste sværdet i deres retning, men med venstre var dette en umulig opgave at løse i et sekunds forvirring, som sværdet hurtigt faldt ned mod jorden og egentlig ikke nåede langt.

Som de nåede taget, bevægede Zane sig væk fra jorden og over på taget for at have et mere stabilt underlag under sig. Han så sig lidt over skulderen for at finde den nemmeste vej hen over tagene. Men nu var det også nemmere, at se, at de rent faktisk ikke var langt fra bymuren. En vis tryghed var det vel at se, hvor kort vej der ville være for dem. Han lod blikket glide ned mod Twist for at sikre sig, at hun var okay, før at han begyndte at løbe hen til kanten af taget for at springe over på den næste. Efter dette ville han nok skulle have en længere pause, hvis ikke han faldt i søvn på halvvejen af træthed. Heldigvis for ham, så stod nogle huse tættere på hinanden end andre, så de var nemmere at komme over på, andre gange var han nød til at lave sin egen bro for at komme over.

[Scarlett "Twist" Nable]

Selvfølgelig var der stadig en spøgfugl i hende når hun nu efter så lang tid, omsider så Zane igen, men deres konstante løben og undvigen fra fjender, havde jo også sat et vist præg på hendes eget åndedræt. Et kækt smil gled over hendes læber og et drillende blik vendte sig imod Zane efter han talte, ja den var nok god med hende, men han burde da være van til at løbe efterhånden, selvom dette måske var lidt noget andet end at flygte fra byvagterne. "Det er helt i orden at anerkende at du er ved at blive lidt ældre." drillede hun og kastede kort med det lange hår, i det hun igen drejede sig rundt.

Hun trak sig hurtigt væk fra ham da hun mærkede hans hånd ruske i hendes frisure, om ikke han var så fræk? Det var dog utroligt, godt nok løb de sammen, men behøvede hun at ligne den gadepige igen som hun gjorde dengang? Der var ingen grund til at ugle hendes hår, hendes blik fangede dog hans drillende øjne og hun rystede kort på hovedet før hun kørte hænderne over håret for at ligge det lidt ned igen.

Hendes blik fulgte med op til toppen af bygningerne og hans nikken fastgjorde også bare hendes beslutning, hun kiggede imod Zane fra jordens højde, det var jo trods alt en del højde der gik fra hende når hun forvandlede sig. Hun kiggede imod Zane da han bøjede sig ned og gjorde klar til at springe op i armen på ham, i det han vendte sig om og rejste sig igen. Forvirret kiggede Twist hen forbi Zane's ben, hun var desværre ikke lige så kvik som hun plejede at være som menneske når hun var forvandlet, der gik altid lidt af ens menneskelighed, og hun lagde derfor også en lille hvid pote på hans fod og kiggede frem, dog klog nok til at hun ikke skulle løbe imod faren, og de små børster på ryggen rejste sig imens hun hvæste ganske lavt.

Hun spærrede øjnene forskrækket op da manden mistede øjnene, endnu mere da han åbenbart ikke ville stoppe kampen blot på grund af dette. Hun gik et par skridt baglænds før Zane vendte sig om og tog hende op i sine arme. Hun nåede ikke at reagere eller noget som helst før hun mærkede hvordan jorden bevægede sig under dem, og ikke mindst hvordan de kunne kigge ud over den brændende by. Twist krøb skræmt sammen i armen på Zane, hun var altid mere skrøbelig som kat end som menneske, det var der selvfølgelig flere grunde til, men dyrets fare signaler tog nok blot over lige der. Hendes store øjne søgte imod Zane's ansigt, de måtte ud af byen, på den ene eller den anden måde, og hus tagene var måske vejen lige nu. Hun kom med et lille miauv, før hun satte kløerne i armen på ham og klatrede så sikkert som hun kunne op og puttede sig i hætten på Zane's kappe, og kiggede ellers blot over skulderen for et øjeblik, før hun kravlede helt ned i bunden af hætten før hun krøllede sig sammen for at skabe lidt tryghed om sig selv.

Nu måtte hun blot vente, det var måske også nemmere for Zane at finde en vej ud af byen uden hendes konstante inputs og løben afsted. Zane var trods alt også den som havde overblik over byen, det havde Twist ikke længere på samme måde, måske han søgte imod Kensis skov, der måtte vel være en smule ro? Om ikke andet der var nok ikke fodsoldater over det hele.

[Zane Ageres Naberius]

Det rørte ham ikke så meget, at hun valgte at drille ham, de kunne sagtens have stunder, hvor de ikke lavede andet end at drille hinanden, dog virkede det anderledes. Om det var på grund af branden og den situation de var fanget i eller om det var fordi, det var lang tid siden, at de sidst havde set hinanden, kunne han ikke rigtig forklare, han lod hende dog vinde denne omgang. Det var jo heller ikke fordi at han var i tvivl om sin egen alder, han kunne sagtens grine af sin alder, men som dæmon, så var det vel ikke særlig gammel i sidste ende? Men for andre væsner, kunne det godt virke gammelt, han lo blot let af det, som Twist lod til at finde det morsomt. Han rystede let på hovedet af hendes opførelse, men kunne nu heller ikke skjule smilet på hans læber. Måske han i virkeligheden havde savnet hende mere end han tidligere havde villet indrømme?
Det at hun valgte at trække sig væk fra ham, fik blot et sejrsmil frem på hans læber, at han rodede rundt i hendes hår, var tydeligvis ikke noget hun brød sig om, men det var måske ikke helt så smart at give ham den mulighed. Men det kunne jo også bruges til at distrahere hende senere, ikke sandt? Det morede ham ganske fint, som han dog lod hende rette håret til igen. Noget havde i hvert fald forandret sig med hende, men han havde endnu ikke haft muligheden for at sætte en finger på hvad. De skulle jo også gerne videre og ikke blive fanget et sted, så der var heller ikke tid til at stoppe op og se tingene an?
Zane var også selv mere typen til at benytte tagene for at bevæge sig, mest fordi byvagten sjældent forsøgte at gøre ham efter, når han først valgte at flygte hen over tagene, men samtidig også fordi der ikke var så mange forstyrrende elementer på taget. Han havde også lidt glemt, hvor kær hun kunne være, når hun først forvandlede sig til kat, også selvom hans smil beskrev det ganske godt, så forsvandt det hurtigt, da de lod til at blive forstyrret midt i deres flugt. Han var ikke ligefrem i humør til at bruge uendelig mængder af tid på den fremmede, hvilket også var grunden til at han handlede hurtigt, som Twist også var lettere udsat i hendes nuværende skikkelse. Dog kunne han ikke lade vær med at smile af hendes hvæsen, der var uden tvivl stadig noget kækt over hende og hun lod sig da heller ikke skræmme sådan lige nu. Uanset hvor lille hendes skikkelse faktisk var, så udtrykte hun stadig hendes utilfredshed, hvilket egentlig ikke var særlig overraskende.
Det var med at udnytte situationen, som manden lige skulle genfinde sin balance og sin kampgejst, men på det tidspunkt havde Zane allerede taget Twist op i hans armene og bevæget sig over til muren for at føre dem op til taget. Hans blik gled ned på hende igen, som han kunne fornemme at hun var krøbet yderligere sammen, dog sagde han ikke noget før at han atter vendte blikket mod tagene. Han så situationen lidt an, som han sagtens kunne høre manden beklage sig nede i gyden, hvilket blot fik Zane til at smile. Han ville nu aldrig rigtig lade sig fange så nemt og det burde de fleste også vide. De var ikke langt fra muren, så de skulle blot kæmpe sig over nogle tage og senere hen over muren, hvis ikke porten var åben, men det at benytte porten lød dumt i hans hoved, da han havde lidt på fornemmelse, at der enten ville være mange mennesker eller også ville porten være spærret? Hans blik gled op mod muren, mon ikke han kunne finde en måde hvorpå de kunne komme over? Han nåede ikke at tænke mere, før at han skar en grimasse, da Twist satte sine klør ned i hans arm og kravlede op af hans arm. ”Twist..” beklagede han sig lettere opgivende, som han rystede forskrækkelsen af sig, da hun havde fundet sig til rette i hans hætte. Han lod blikket spejde ud over bygningerne, som han nikkede let for sig selv. ”Hold fast” mumlede han roligt, som han lod blikket glide ned af taget og bedømte afstanden til det næste tag. Han tog sig ikke lang tid til at overveje sin fremgangsmåde, før at han gled ned over taget og brugte tyngdekraften til at springe over på det næste tag.

Han greb fat i kanten på det næste tag, som han skubbede sig selv op på bygningen ved siden af. Han så sig ikke rigtig tilbage, men fortsatte blot fremad, som han ikke ønskede at stoppe op og blive fanget midt i en kamp. Zane var nødsaget til at dukke sig ned, da en Beneficio kom flyvende lige mod dem, som han kastede sig over mod det nærmest tag og landede på maven med hovedet ned mod overfladen. Halen svang ud og ramte muren ved siden af, som småsten og større sten trillede ned på taget, som de var på. Han kunne også fornemme flammerne fra de omkringliggende bygninger, som han kom på benene igen og fik taget afsted til stenene fra bygningen ved siden af. Han lod blikket følge Beneficioen med en mumlen, ganske utilfreds, som han var i tvivl om bygningen ville kollapse eller ej, hvis han sprang over på det. Derfor valgte han også at tage i anden rute, som de hurtigt nærmede sig bymuren og genfandt jorden under deres fødder. Han strøg jorden af sit tøj, som han vendte blikket mod den høje mur. ”Vi skal vel over?” mumlede han let for sig selv, som han bevægede sig hen til muren og placerede sine hænder mod muren. Han kunne sikkert godt snart klar et hvil, men han følte stadig ikke at de var i sikkerhed, som han skubbede let til muren, hvortil sten skubbede sig ud i et mønster op af bymuren. Efterfølgende begyndte han at klatre op, som han brugte de mange sten til at gribe fat i og føre dem op af den høje mur. ”Du skal nok ikke kigge ned” lo han let, som han dog havde blikket rettet mod muren og de sten han kunne gribe fat i. Han talte mest til Twist også selvom andre nok vil finde det underligt, fordi Twist var gemt, der hvor hun nu var. Halvvejs oppe fik han ikke godt nok fast i den næste sten, som hans greb blev ustabilt og de endte med at glide et stykke ned af muren igen, før at han fik skubbet en større platform ud, han kunne lande på. Hans vejrtrækning var dybt, som han havde sat sig ned og spejdede ud over byen, der fortsat var i brand. Måske han skulle tage en pause, før at tog det næste stykke op til toppen af muren?

[Scarlett "Twist" Nable]

Det var utroligt hvor meget de to egentlig stadig kunne drille hinanden, det var trods alt lang tid siden de sidst havde set hinanden, men alligevel klikkede de i som i gamle dage, hvilket var ganske fascinerende når man nu trods alt tænkte på de stod midt i kaos. Dog havde det jo nok altid været deres måde at  gøre tingene mindre virkelige når man drillede hinanden. 

Twist smilede for sig selv i tankerne da hun hørte Zane's beklagende stemme udtale hendes navn, og hun var slet ikke i tvivl om at det var fordi han var lidt pyller og lidt let at forskrække, måske også lidt ømskindet, men det fik hun ham aldrig til at indrømme så hun måtte leve med ideen.  
Hun fik sat sig godt tilrette i hætten og med hans ord lod hun kløerne borde sig ned i stoffet. Hun krøb sammen i det han begyndte at bevæge sig. Ved første hop lettede hun let fra stoffet i det kan ramte det næste tag. Hun strittede med pelsen og slog med halen imod hætten hvilket nok ville kunne mærkes i nakken på Zane. Som de forsatte hen over tagene, blev Twist mere og mere nysgerrig, det var jo længe siden hun havde flygtet på ryggen af Zane. Hun kravlede lige så stille op og slog kløerne i skulderene på ham i stedet og sad med hovedet lige nok oppe til at hun kunne kigge forbi hans ansigt og se hvad der foregik, bagpoterne havde dog stadig klørene bordet ind i hættens stof for at hendes bagdel ikke pludselig skulle på en flyvetur, hvilket var meget fornuftigt da Zane sprang og landede på det næste tag på maven, havde hun ikke haft godt fast med både for og bag var hun fløjet hen over taget i fuld fart, i stedet fik hun bare trukket hans hætte frem og lå på hans skulder for en kort stund indtil han var på benene igen og hun igen hang nede i hætten.

Da de stod foran den store bymur og Zane mumlede for sig selv, rynkede Twist let på snuden, den mur var høj.. Som i rigtig høj. Var det smart at kaste sig ud i at bestige den? Og hvad ville vente dem på den anden side? Hun kom med nogle små utrygge miv til ham før hendes blik igen kiggede op af muren. Hun fnøs dog ganske kort af ham da han drillede med at sige hun ikke skulle kigge ned.. Hun var en kat hun led ikke af højdeskræk, men hun var jo ikke dum, det ville gøre ondt at falde ned deroppe fra, uanset hvor meget hun ville lande på alle 4.. Hun kiggede fascineret imod hans hænder som han fik stenene til at flytte sig ud så han kunne gribe fat i dem, ja han var jo jord dæmon, så gjorde det jo tingene lidt lettere. Hun slap hans skuldre og vendte sig om så hun kiggede ud over hættens kant og dermed ud over den brændende by, det var et forfærdeligt syn og hun blev helt sorgmodig over at se den by hun havde boet i så mange år, brænde.. Mon den kunne redes?
Hun blev hevet ud af sine egne tanker og hvæste i ren forskrækkelse i det hun mærkede et sug i maven over at det pludselig gik ned af lidt for hurtigt og hun lukkede øjnene, for et kort øjeblik var hun sikker på at komme tilskade, før hun mærkede faldet brat standse. Zane havde fået fat igen og fik dem lidt længere op, før han fik sat sig på en større platform.

Twist kravlede ud af hatten og satte sig på hans skulder og strøg sit hoved imod hans kind, og gav et lille bekymret miauv fra sig. De kunne sidde der og bare se byen brænde, skrig i baggrunden fortalte sin egen historie.. Hun overvejede kort hvorvidt hun ville kunne forvandle sig tilbage, men det ville muligvis kræve for mange kræfter til at hun bare ville kunne forvandle sig igen, med det samme, så hun blev hvor hun var lidt tid, hun gad godt vide hvor Jessamine og Virgas var henne i verdenen, hun håbede de var okay..
Efter noget tid kravlede hun ned i hætten igen og bankede hovedet imod hans ryg før hun lagde sig, han kunne tage sin tid, hun havde brug for at slappe af, adrenalinen i hendes krop var på vej ud nu hvor de var i sikkerhed og det havde gjort hende yderst udmattet.