Be a good girl [Gina]

[Nathan Raphael Mordred]

Dato: 2. marts 1434
Tid: Efter solnedgang, 18:07
Vejr: Lettere overskyet, men ingen vind
Tag: Gina Pumal Otiko

Det kunne godt være, at vampyrerne havde en lang levetid og måneder, derfor ikke føltes som lang tid, men alligevel var det underligt, at en bestemt mus ikke havde givet lyd i flere måneder. Det kunne egentligt godt irritere ham, at hun ikke var dukket op hos ham, men at han var nød til at opsøge hende. Alligevel så var det måske forståeligt, når han endnu ikke havde tildelt en ny opgave til hende, så hun var jo faktisk fri til at gøre, som hun ønskede. Dog ikke hvis det passede ham, som han helst så, at folk dukkede op, når han manglede informationer eller lignende. Nu var han dog allerede på farten, som han endte i højlandet for at snuse lidt rundt omkring. Den kære fury havde endnu ikke været så flink, at fortælle ham om hendes opholdssted, så han var nød til at finde hende selv, hvilket jo ikke var noget problem.. Men det kunne godt være lidt af en kattepine, når han kunne bruge tid på så meget andet. Tid var en værdigfuld faktor, for ham, hvad enten han havde flere århundrede tilbage eller ej, så skulle hvert minut helst udnyttes til fulde, hvilket også betød, at han ikke ville vente på at Fury opdagede hans ankomst.
Lugten af pels og dyr ramte hans næse, som han bevægede sig igennem lysskoven og tydeligt kunne fornemme på lugten, at der var flere dyr i området end hvad der normalt ville opholde sig på et sted. Var det ikke noget med at furyen brugte sin tid på at opdrætte dyr? Han nikkede let for sig selv, som han brugte sin snilde til at sætte farten op, som han stoppede op foran den mindre hytte og rettede på sit tøj, som vinden fra farten havde forstyrret den stilrene udseende. Hans vendte de røde øjne mod hytten, som han betragtede den for en stund og efterfølgende bevægede sig hen til døren. Der måtte være nogen indenfor, det var jo trodsalt hendes lugt han havde fulgt, så han kunne umuligt tage fejl. "Jeg ved, at De er hjemme, Frøken" lo han let, som han lod sin hånd strejfe døren blot for at banke på og lytte efter lydene indenfor.

[Gina Pumal Otiko]

Gina var hjemme og var uden for med dørene der løb rundt og fik motion, men noget sagde hende at der var nogle ved hendes dør, hun fik nemlig gåsehud/kuldegysning så det kunne kun være en person. Gina tyssede på dyrene der skulle til at knurre. Gina gik inden for og over til døren da stemmen lød. hun havde ikke taget fejl det var ham. Da han bankede på var hun nået til døren og åbnede den stille op og så ind. Gina så ud og sank en klump da hun så Nathan, hvordan havde han fundet hende.
"hej Mester Mordred, kom ind"
hun så ned da hun ikke turde se ham i øjnene. Og hun turde jo ikke lade ham stå uden for efter alt det hun havde set og hørt fra ham og om ham. Gina selv valgte at adlyde ham da hun var bange for ham og jo havde lidt lovet ha sit liv, hvilket jo ikke var så smart dengang, men der vidste hun ikke at han var så berygtet hun åbnede døren helt. kiggede uden for da han kom ind for at tjekke inden var med ham så lukkede hun døren efter ham.

[Nathan Raphael Mordred]

Heldigt for hende, så virkede det ikke som om at Nathan havde taget fejl, også selvom stedet nok lugten af hende, fordi hun boede der, men det var jo ikke ensbetydende med, at hun også ville være hjemme lige nu. Så måske han i virkeligheden var heldig for at fange hende hjemme, så han ikke skulle spilde yderligere tid på at opfange hendes lugt et andet sted fra. Alligevel var det nu rart, at tingene lod til at falde på plads, som han bankede på døren og ventede på svar. Det var ikke fordi han var uhøflig og bare braste ind i hendes hus, mest af alt fordi det ikke ville være nødvendigt med hende, men samtidig fordi han også gav hende en chance. Han kunne høre hvordan et hjerteslag nærmede sig døren, som han lod armen glide ned langs med hans side og blot ventede på at døren blev åbnet for ham. Smilet på hans læber forblev, som hans øjne faldt på hendes skikkelse, efter at hun havde åbnet døren. Hendes stemme var velkendt, men alligevel fjern, som han ikke havde set hende i nogle måneder efterhånden. Måske han skulle til at tildele hende flere opgaver, blot så han kunne holde øje med hende? Lige nu lod hun dog til at passe sig selv i skoven med dyrene. Nathan bevægede sig blot indenfor, som han kort nikkede med hovedet til at han havde hørt hende, men ikke fandt det nødvendigt at svare hende. At blive budt velkommen i hendes hjem, bragte et glimt frem i hans øjne, som han tog sig den frihed og kigge sig lidt omkring. ”Hvorfor har De aldrig budt mig hjem før?” spurgte han med et koldt smil på læben, som han måske var i tvivl om om hun forsøgte at skjule en forretning for ham. Det var dog ikke rigtig fokus for samtalen, som han vendte blikket mod hende endnu en gang. ”Jeg har brug for nogle oplysninger, som jeg forventer at De har til mig” forklarede han roligt, hvorefter han foldede hænderne foran sig og lod blikket hvile mod Gina, hun havde muligvis ikke nogen ide omkring hvad han talte om, men det skulle hun nok få. ”Det drejer sig om en engel, De har stiftet bekendtskab med fra skyggerne” fortsatte han, som han forsøgte at se om han kunne minde hende om episode først, før at hun ville være nød til at gå ned i detajler.

[Gina Pumal Otiko]

Gina holdte døren for ham og da han snakkede om hvorfor hun ikke hade budt ham hjem før så hun måbende på ham. Ja hvorfor mon. Hun var jo bange for ham, bange for hvad han ville bruge mod hende vis han opdagede hendes hjem. True med at udrydde det eller værre. ”øhm. Jo … fordi… De aldrig har spurgt?!” sagde hun lidt forvirret og så på ham da han så sagde han skulle ha informationer fra hende. Ja det var jo lettere sagt end gjort. Han havde jo ikke sagt hvem hun skulle gi inforationer om eller hvad.
Da han så talte om en engel tog Gina sig til hagen og tænkte over det. Hun skulle lige være sikker på hvem man talte om. Hun så op på hans hals da hun ikke turde se ham i øjnene. ”er det den engel Nimar datteren så?” spurgte hun og var ikke sikker på hvor han ville hen med dette. ”vil De ha jeg opsøger englen? Men jeg er jo ikke skadet eller syg” sagde hun tænkt som og kom i tanke om at han jo kunne gøre hende skade pga sin race. Hun sank en klumb.

[Nathan Raphael Mordred]

Der var næppe nogen nytte i, at han troppede op hjemme hos hende, men først at sende bud efter hende, ville også være spild af tid, ikke mindst det at vente på svar og så yderligere dage, før at hun ville dukke op. Så var det hurtigere at dukke op selv og samtidig så havde han også en undskyldning for at finde hendes bopæl, ikke at han brød sig om stedet, men samtidig så var han der jo kun for at få informationer, hvilket jo helst skulle være nemt at tilegne sig? Han tvivlede lidt på at Gina ville blive en forhindring, men samtidig så kunne man jo aldrig rigtig vide, nu hvor hun havde vist sig at være et stædigt væsen, som så mange andre. Hendes svar på hans første spørgsmål, fik ham blot til at trække let på skulderne, som det ikke rigtig var relevant lige nu. Men i det mindste havde han adgang til hendes hjem nu, så det kunne udnyttes i fremtiden, hvis hun ikke makkede ret.
Gina burde vide, at Nathan ofte kom efter informationer og at han ikke altid fortalte hende hvorfor, men han skulle nok komme til sagen, hvis hun blot var tålmodig nok til at vente. Måske hun gerne ville tilbage til hendes dyr i stedet for at være i hans selskab? Det ville ikke undre ham, men lige nu måtte hun altså koncentrere sig om ham. Det lod til at emnet havde prikket til hendes hukommelse, så snart at han nævnte en engel. Mon hun havde set noget mistænkeligt, da de to søskende mødtes. Han nikkede roligt til hendes spørgsmål, som en bekræftelse. ”Jeg har fra nogle kilder, at lige netop den engel er den ældste datter af Nimar slægten” forklarede han roligt, som han ledte samtalen hen på mulighederne, men det lod til at Gina kom ham i forkøbet, som et skummel smil bredte sig over hans læber og han valgte at lægge armene over kors, for at bruge en stund på at overveje det. ”Det kan vi sagtens orden her” forklarede han med et smil, som han lod armene hænge ned langs med siden igen, før at han bevægede sig tæt på Gina og placerede en hånd under hendes hage for at løfte hendes blik op til hans, så hun kunne kigge ham i øjnene. ”Hvordan skal vi gøre det bedst og mest overbevisende?” det var lidt som om at han fiskede efter, at hun skulle fortælle ham, hvordan han skulle skade hende, for at være mest overbevisende, han kunne altid sætte tænderne i hende, men ville det ikke skræmme englen, når denne opdagede bidemærkerne?

[Gina Pumal Otiko]

Gina så på ham da han sagde det var den ældste datter i nimar flokken. hvordan kunne det være rigtigt. men det ville også forklare de havde haft så tæt et forhold de to piger hun havde udspioneret. da han så talte igen fik hun store øjne.
hun mærkede hans kolde hånd mod hendes hage og hvordan hendes ansigt blev løftet og hun så ind i hans øjne. og hans spørgsmål gav hende gåsehud. hun så på ham med store bange øjne.
"Ne..Nej Mester Mordred, jeg beder dig... jeg har min opdræt at passe." hun ville jo helst ikke skades. og vis hun blev hvordan skulle hun så komme i kontant med englen med mindre han ville gøre det. men det ville da være dumt... eller hvad?

[Nathan Raphael Mordred]

Oplysninger var nu en gang det han levede af, så han ville ikke tro på hvad som helst, men ud fra den situation, som han havde placeret Nimar pigen i, så var han sikker på, at der var sandhed i hendes ord. Bekymring var der i hvert fald nok af, så mon ikke pigebarnet var bange for, hvad der skulle ske nu? Pigebarnet ville næppe for noget at vide, medmindre at englen valgte at opsøge hende efterfølgende, hvis det da overhovedet ville være en mulighed. Han var ikke interesseret i at bringe dem sammen, men englen var en mulighed for at komme tættere på en adelige familie og dermed udnytte deres forbindelse til slottet, hvilket jo var ganske naturligt for de fleste adelige familie i Ireno.
Det var ganske uhøfligt, at kigge væk fra ham og ikke møde hans blik, han kunne sagtens nøjes med nogle sekunder, men nu hvor katten insisterede på at vie fra hans blik, blev han næsten nød til at tvinge hende til at kigge på ham. Havde de ikke kendt hinanden længe nok, til at hun ville have fundet modet til at se ham i øjnene, måske det ikke var muligt for hende? Måske hun endda valgte at nægte det, fordi hun var stædig. Om ikke andet, så slap han ikke hendes hage igen, som han strøg sine fingre hen over hendes kind, som et svagt kærtegn, imens at et skummelt smil hvilede over hans læber. Det var altid underholdende, at se væsner frastøde sig ham, det var nyttesløst, som han bare kunne bruge sine evner til at manipulere hendes vilje. Men indtil videre var det ikke nødvendigt, medmindre hun blev ulydig og dermed umulig at kontrollere med magt alene. Hendes ord lod ikke til at have nogen effekt på ham, som han blev trådte nærmere og næsten stod helt tæt på hende. ”Hvad kan De undvære?” spurgte han skummelt, som han slap hendes hage og strøg fingrene ned over hendes hals. Der var noget ganske specielt med furrys, men han havde endnu ikke i sinde at bide hende, der var andre måder at skræmme hende på, desuden så var de omringet af hendes elskede dyr, så mon ikke de kunne bruges til noget nyttigt?

[Gina Pumal Otiko]

Gina så på ham da han tog hendes hage op og strøg hendes kind voksede hendes hår i ren frygt. hendes øjne så kun på ham når hun blev tvunget til det. hun sank en klump og hun så rundt og så at en af hendes dyr var smuttet ind af døren der stod på klem. hun så hurtigt på Nathan igen og rystede lidt over det hele.
"hvad vil De ha jeg skal finde ud af? jeg skal nok gøre det bare ikke min forretning. det er alt jeg har" sagde hun og så skiftes vis fra hans øjne til hans skumle smil. hun vidste ikke hvordan han ville skade hende. men skade hende ville han sikkert. ville han dræne hende. brække nogle af hendes lemmer. eller hvordan. Gina vidste det ikke men var sikker på det ikke ville blive rart. hun ville da gerne vide hvad hun skulle finde ud af om denne engel for hun måske lå for døden pga ham. lige som den dag de mødtes log hun for døden bare på en helt anden måde

[Nathan Raphael Mordred]

Der var ikke rigtig nogen måde hvorpå at Gina kunne komme uden om det, nu hvor hun selv havde bragt det på banen. Det kunne godt være at hun ikke lige havde haft samme tanker, men ideen var faktisk ganske udmærket, så han havde ikke noget imod at udnytte situationen en smule. Han skulle jo ikke bekymre sig om det og han kunne ikke ligefrem selv gøre det, fordi hans skader ville kunne heale sig selv og så virkede en furry også langt mere troværdig end en vampyr med et skummelt smil, ikke sandt? Det var i hvert fald nemmere at overbevise en engel om en furry uskyld end en vampyrs, netop fordi denne aldrig havde fandtes, uanset hvordan man så på det. Hans liv var efterhånden indhyllet i syndere og rædsel, så han kunne ikke forvente at en engel overhovedet ville nærme sig ham. Men nu havde han jo også Gina, så der var ingen grund til at tænke i de baner, når han havde hende. Historien ville også lyde bedre fra hendes side, hvad enten hun fortalte sandheden om at hun var blevet ’angrebet’ af en vampyr eller ej, så kunne det ikke bekymre ham. Der var jo intet som englen ville kunne sammenligne med, eller var der? Hendes rysten ville ikke få ham til at fortryde, som han langt bedre kunne lide hendes ide, end sin egen. På denne måde kunne Gina også komme tæt på og måske lære englen at kende, før han gjorde noget overilet. Det lød næsten som om at Gina havde accepteret forholdene, som hun begyndte at spørge ind til sin opgave. ”Jeg har brug for at vide så meget som muligt om hende, hendes erhverv, personlige forhold, frygt og hvad hun bruger sin tid på, hvor hun befinder sig henne og hvor hun vandrer rundt.” forklarede han med et smil på læben. Jo flere informationer jo bedre, ikke sandt? Nu var spørgsmålet bare om Gina havde modet til at stille de rette spørgsmål for at komme hjem hurtigst muligt igen. ”Men først skal vi have englens opmærksomhed” lo han for sig selv, som han slap hendes hage og lod blikket glide rundt i rummet, hun måtte da have nogle former for redskaber, som han kunne bruge, nu hvor det ville være dumt at efterlade bidemærker på hende. Det ville heller ikke virke medmindre han næsten drænede hende for blod, eftersom at blodet ville producere sig selv for hurtigt, til at hun ville kunne nå at bede om hjælp den efterfølgende dag.

[Gina Pumal Otiko]

Gina så på ham da han talte. hun vidste jo nok om ham til at vide han ikke ville vide medfølelse. men det havde hende også taget mange opgaver at lærer det. hun sank en klumb da han fortalte om hendes opgave. hun skulle så snakke meget med denne engel. hun så han gik rundt og ledte efter noget. da han sagde de skulle ha englens opmærksomhed så hun undrene på ham. hvad var hans plan mon. hun ville jo helst ikke miste sin forretning. hun gik over til ude døren og skubbede nuifuken ud i baghaven og lukkede døren.
"hvad er Deres plan herre Mordred" spurgte hun da hun vidste hun ikke undgik at blive en del af planen. selv om hun jo ikke rigtigt havde lysten.

[Nathan Raphael Mordred]

Eftersom at klokken var mange, så ville der være lang tid før at de kunne forvente at englen kunne dukke op, men om ikke andet så var højlandet sikkert ikke et fremmed sted for englen, så mon ikke hun var villig til at dukke op, for at hjælpe? At få en besked igennem til hende kunne muligvis gå hen og blive et problem, men han havde en mindre ide omkring hvordan han kunne fange hendes opmærksomhed. Det krævede sikkert blot at nævne de rigtige ting, uden at overdrive, så det virkede underligt. Der skulle jo helst ikke være noget mistænkeligt ved det, så hun ville fatte mistanke. Det var i hvert fald dumt at risikere, hvis nu englen brugte hovedet mere end andre. Nathan var ikke interesseret i hendes dyr, derfor lod han hende også bare tage sig af dyret, som han på den måde ville undgå dyret selskab og forstyrrelse. Han havde ikke behov for at spørge hende om lov, som han greb fat i en saks og vendte sig mod hende med et smil. "At De skal være lokkedue" sagde han ganske roligt, som om det faktisk ikke betød det store. Der gik dog ikke lang tid før at han stod foran hende igen og åbnede saksen for at placere den mod hendes kind. "De burde stå stille, ellers skærer jeg måske for dybt" forklarede han lettere beroligende også selvom det kunne have den modsatte effekt. Han strøg roligt bladet hen over hendes kind, som han endnu ikke pressede det ind i hendes hud. Det skulle helst ikke være voldsomme sår, men nok til at overbevise englen om et angreb i skoven. Hans hugtænder kom til syne i det sekund at han brød igennem pelsen og efterfølgende huden for at betragte blodet glide ned af hendes kind. Han behøvede ikke sige mere, men det var klart at dette ikke ville være nok.

[Gina Pumal Otiko]

Gina vendte sig om efter han havde sagt hun skulle være lokkedue så hun nu stod med ansigtet mod hans og fik et stort chok da han stod med en saks. hun stod helt op af døren da han var ved hende og hun lukkede øjnene i og bed smerterne i sig.
da han kom igennem hendes pels og ind til kinden på kinden hvæsede hun inden i i smerte. hun åbnede øjnene da han var færdig og så goodt hans hugtænder. hun tog sig til kinden og fik lidt blod på fingerne. hun kunne godt regne ud af dette ikke ville være nok, hverken for englen eller for Nathan.
"hvad nu?" spurgte hun og vidste ikke om han ville gøre noget andet eller om han ville forsætte på hende

[Nathan Raphael Mordred]

Der var mange måder, hvorpå han kunne beskrive hendes job, men der var ingen som kunne fortælle ham, at han ikke kunne ændre lidt i job beskrivelsen, så længe at hun stadig adløb ham, så var der jo ikke noget i vejen for at ændre lidt på beskrivelsen. At tilføje lokkedue var blot en mindre ting, som han bestemt forventede at englen ville helbrede hende, så han atter kunne gøre brug af hendes personlighed og høflige natur. Det var forunderligt, som furryen sjældent stillede flere spørgsmål, men det var faktisk også ganske behageligt, som han næsten kunne gøre med hende, som han havde lyst til. Hun havde endnu ikke beklaget sig, udover at hun gerne ville kunne fortsætte med hendes arbejde. Det kunne vel godt lade sig gøre, så længe at han lod hendes arme være intakte. Lugten af blod var ganske speciel, som den var blandet med hendes tydelige dyregener, som han ikke kunne lade vær med at gå tættere på hende, blot for at dufte blodet tættere på. Før at hun fik muligheden for at tjekke såret, strøg han en finger over åbningen og trak hånden til sig. Fingeren placerede han mod sin tunge, som et tilgivende suk forlod hans læber. Måske han i virkeligheden skulle droppe saksen og bare gøre det selv uden redskaber?
Hendes spørgsmål bragte et smil frem på hans læber, som han roligt fjernede resten af hendes blod fra sin finger med tungen og efterfølgende flyttede saksen over i den anden hånd. "Nu skal vi lege" forklarede han roligt, som han greb ud efter hendes hånd og trak hende ind til sig, så hun ikke havde mulighed for at stikke af. Han strøg en blid finger langs med hendes kind, uberørt af det faktum at han lod blodet smøre sig yderligere ind i hendes hud, som han dog fulgte sin finger med øjnene, som denne bevægede sig ned over hendes hals og stoppede ved hendes hovedpulsåre.

[Gina Pumal Otiko]

hans mød at tage en finger ind i såret og så slikke blodet af gav Gina kuldegysninger. hun sank en klumb og så på ham som han virkede lidt hypnosieret af blodet på hans finger. da han så sagde de skulle lege lagde hun hovedet på skrå og så undrene på ham til han tog fat om hende og hev hende tæt på.
Gina turde ikke sige fra over for nathan så hun sagde intet til det. men da han strøg hende ned af kinden igen ned til hendes hovedpulsåre. hun rystede lidt på hovedet for at sige det kunne han da ikke gøre mod hende. hun sank en klump og prøvede at tråde tilbage men han holdte fast. hun så op i hans røde øjne og ønskede at han ville lade vær men kendte hun ham rigtigt nok så gjorde han det lige gyldigt hvad hun sagde og hvad hun søgte efter i hans øjne.

[Nathan Raphael Mordred]

Der var ingen skam i at slukke sin tørst hos en furry, ej eller hvis denne faktisk var tvunget til at arbejde for ham. Det var bare endnu en af de mange fordele hans liv havde, så hvorfor ikke udnytte det, så længe at hun ikke kæmpede imod. Det var egentlig underligt, at han endnu ikke havde haft lyst til at sætte tænderne i hende og først nu fik lysten til at gøre det. Måske fordi det var hurtigere at efterlade hende halv dødende og dermed få englens opmærksomhed? Problemet ville være at skaffe englens opmærksomhed og få denne til hytten her, men det kunne de jo altid finde ud af senere, så længe at Gina ikke kæmpede imod, så kunne han jo altid flytte hende til et bedre sted, hvor englen måske endda selv ville falde over hende? Det var altid interessant at stifte bekendtskab med en ny type af blod, som hans samling blot blev større og større i takt med at han fik smag for flere og flere racer, aldre og køn. Furryen var uden tvivl stadig uskyldig, hvilket også gjorde hendes blod så meget mere interessant uden at hun kunne gøre meget for at stoppe det. Men det betød også at han var nød til at bevare hendes uskyld for ikke at ødelægge smagen.
Det generede ikke Nathan, at hun ikke lod til at være synderlig begejstret for hans ide, der var jo ingen modstand, men det kunne nå at komme, så snart at han ville sætte tænderne ned i hendes hals. Uanset hvad så ville pelsen måske også kunne genere ham en smule, men så måtte han jo bare skynde sig? Noget der også kunne have en ødelæggende effekt på hendes krop, hvis ikke han stoppede i tide eller hvis han tømte for meget blod, og derved stoppede hendes krop med at producere nyt blod. Nok valgte hun at ryste på hovedet, som Nathan søgte tilbage mod hendes blik og nikkede let, før at han strøg hende stille over halsen. Der var ingen følelser i dette, det var ren og skær underholdning og lyst der styrede ham, men der var ingen garanti for at hun ville nyde det, hun ville nok nærmere væmmes det i stedet. ”Ingen pludselige bevægelser, for så kunne jeg jo ende med at flå Deres hals” forklarede han roligt, som om det ikke var noget der ville betyde noget. Der havde hun ikke mulighed for at svare, som han kort efter det sidste ord blottede sine hugtænder og stak dem ned i hendes hals for at suge den fyldige væske til sig. Nathan var ikke typen til at miste kontrollen over sine lyster og det skete heller ikke her, som han sagtens kunne kontrollere sin blodtørst og derfor også var udmærket klar over, hvor meget blod han havde taget og hvor meget der ville være tilbage. Hun ville ikke være i livstruende fare, men uden tvivl snart føle sig svag.