Gensynet mellem gamle fjende venner... [Asteria]

[Troy Faux LaGaur Remond]

Tid: 19:05
Dato: 28. oktober 1430
Vejr: Lettere overskyet med tunge skyer og en svag blæst

Det var et par dage siden, at Troy havde forladt slottet i Ynisti for at lede efter hans trolovede Elizabeth, der igen igen var stukket af fra slottet. Hvor det dog generede ham, at hun var så belastende og barnlig... Hvorfor kunne hun ikke bare accepterer, at det var det her deres forældre havde besluttet dengang hun blev født? Troy havde sadlet hesten og havde begivet sig afsted. Han havde ingen idé om hvor den dumme tøs var forsvundet hen, så han havde bare gættet og var derfor endt her i højlandet. Troy var iklædt sin mørkerøde skjorte med løve logoet på brystet i guld. Han havde rustningsdele på hans arme, nu hvor han havde begivet sig udenfor slottets mure for at beskytte sig selv. Han bar en sort kappe, der lå tæt om hans brede skuldre og et brunt læder bælte rundt om livet, hvilket strammede skjorten helt tæt ind til ham. På benene havde han et par sorte bukser, samt et par lange mørkebrune støvler, der gik til lige under knæene. 
Hesten han sad på sænkede stille farten, som de nærmede sig byområdet, inden Troy roligt standsede hesten helt og kort så rundt med let sammenknebne øjne. Her kunne hun godt gemme sig, den dumme tøs. Utroligt, at han næsten skulle være babysitter for en snothvalp allerede inden de var gift, for at beholde sin ære.. Ufatteligt. Han kørte opgivende en hånd igennem det brune hår, der let faldt tilbage i dets naturlige frisure med det lette svaj ind over det ene øje. Troy steg roligt af hesten og klappede den kort på halsen med et roligt smil og lod kort et par fingre stryge over sværdet, der var spændt fast på siden af hesten. Han havde haft det sværd, siden han startede med at lære sværdkunsten, da han var meget ung. Troy rystede hurtigt på hovedet og trak tæppet over hesten, som der havde været spændt fast bag ham, inden han låste den fast om hesten over dens ryg, inden han roligt tog fat i tøjlerne og trak hesten med sig ind imod den lokale kro i byen.
Det var helt underligt for ham, at begå sig sådanne steder... Han havde jo altid været på slottet og et par få gange udenfor, men aldrig alene.. Bortset fra da han var meget ung og sneg sig væk fra alt og alle sammen med hans barndoms veninde, eller veninde var nok så meget sagt.. Men det hørte fortiden til og nu var det Elizabeth han skulle have fundet, det tåbelige pigebarn! Troy så kort op imod himlen med et let hævet øjenbryn og trak så hætten fra kappen over hovedet med den frie hånd, der ikke holdte ved hestens tøjler. Det lignede noget, der kunne trække op til regn..

[Asteria Starwhisper]

Asteria var for første gang længe draget væk fra ørkenens rolige omgivelser og i stedet draget vestpå. Hendes leder havde sendt hende afsted imod dværgenes by i bjerglandet, ikke et sted hvor hun havde været før og hele bjerglandet var lidt rodet i hendes billed hukommelse så hun kunne ikke bare teleportere sig dertil. I stedet havde hun været til hest vest på og havde været stoppet i flere små byer. Herovre vestpå var hun ikke så kendt som hun var i ørkenen hvilket egentlig var meget godt, for ellers ville hun nok ikke være så heldig med at komme levende hjem, hvis folk vidste hun uden problemer ville slå dem ihjel hvis de havde noget hun ønskede at eje.

Hun havde egentlig haft det sjovt de sidste par uger som det havde taget hende at komme igennem ørkenen og godt ind i højlandet hvor hun var nået til Illias som jo nærmest ikke engang var en by, den havde lige det vigtigste og så huse som folk boede i.. En rigtig landsby nok nærmere. Asteria var nået til kroen ved 14 tiden og havde lejet et værelse for natten. Efter hun havde fået sat sine ejendele på værelset var hun gået ned i krostuen igen og bestilt et stort krus øl. Hun havde som altid det lange sorte hår hængende ned af ryggen, øjnene søgte rundt i rummet imens hun drak roligt af øllen. Til forskel fra det tøj hun havde på i ørkenen hvor der var væsentlig varmere end der var i højlandet på denne tid af året hvilket havde fået hende til at ty til købmændene på hendes rejse for at købe noget nyt tøj til rejsen. Hun havde et par mørkebrune lange bukser på der sad tæt ind til hendes ben, med tilhørende lange brune støvler som gik hende til lige under knæet, samt en hvid kjole med et ekstra stykke stof udenover i rød, begge kjole stykker var klippet op i begge sider så det gjorde det nemt for hende at bevæge sig rundt og hurtigt komme op på sin hest hvis hun skulle hurtigt afsted, kjolens stof var holdt på plads af et lille brunt læder bælte som også fremhævede hendes talje.

Som dagen skred frem fik hun mere og mere at drikke og hun fik gejlet en musiker op og spille, imens hun dansede rundt. Hun havde ingen ide om at hun kunne løbe ind i nogen hun kendte. Det var jo så længe siden. Asteria's dans var forførende og flere mænd sad og kiggede på hende imens hun dansede, hun var van til at danse hjemme i lejeren hver aften. Hun nød det og selvom der var kommet en del alkohol inden bordes så var hun stadig nogenlunde klar i hovedet.

[Troy Faux LaGaur Remond]

Troy trak roligt videre med hesten og nåede i løbet af kort tid, til den lille kro inde i byen. Utroligt, at man egentlig kaldte det her en by, nærmere en landsby efter hans mening. Her var jo ingenting! Han lagde kort et par fingre imod hans øjenbryn og gned dem let med en opgivende mine. Hvorfor var det lige, at han skulle ende med et barn? Hvis det ikke var fordi, at det bragte ham mere magt, ville han være stukket af og gået i kamp, da han var yngre imens han stadig havde chancen.. Nu var han jo lidt nødt til at se efter det dumme pigebarn, for at bevare sin ære. Utroligt, at den kunne afhænge af et dumt pigebarn...
Han sukkede kort en enkelt gang og rystede det så let af sig, inden han let bandt hans hest fast til standeren, så den stod i læ for natten med noget vand i nærheden. Troy strammede let tøjlerne om standeren og klappede kort hesten på halsen med et roligt smil, inden den kort brummede. Troy gik roligt over til sadlen og bandt sit sværd af, som han let bandt i sit bælte istedet og tog den lille rejsetaske, der sad på den anden side af hesten, inden han svang den over den ene skulder.
Troy gik roligt hen til kroen og gik indenfor, hvor han let lukkede døren efter sig. Han så sig kort rundt og himlede let med øjnene. Hvorfor var der altid så mange almindelige borgere sådan et sted? Hans opmærksomhed blev kort fanget af musikken i den anden ende af rummet, hvor en eksotisk kvinde dansede rundt. Han fulgte hende kort med blikket og et lettere undrende blik. Hun lignede da... Nej det kunne ikke passe, hvad skulle hun dog lave her? Men på den anden side, så vidste han jo heller ikke hvad hun foretog sig nu til dags. Han rystede kort på hovedet og trak sin hætte ned, så det brune hår og skæg igen kom til syne, sammen med de klare grønne øjne. Han rystede let udtrykket fra kvinden af sig igen og gik over til baren, hvor han hurtigt fik lejet et værelse. Han stod roligt og så sig lidt omkring, imens han ventede på nøglen. Troy havde godt lagt mærke til, at der var et par typer der skulede til ham, men det rørte ham ikke. De var ikke vigtige for ham... De var uden betydning.

[Asteria Starwhisper]

Asteria's tanker var ikke så meget på hvem der kom ind af døren, hofterne havde deres eget liv imens hun levede sig ind i musikken på samme måde som hun havde gjort som lille når hendes far spillede. Hendes øjne fangede i et split sekund en mand komme gående ind igennem krostuen, en ganske attraktiv ung mand, han virkede ikke til at være meget ældre end hende selv. Hun dansede blot videre, dog vendte hendes blik flere gange imod den unge mand, der var et eller andet over ham, og alligevel kunne hun ikke sætte en finger på hvad det var. Han lignede ikke nogen hun kendte, det kunne være en hun havde set i gade billedet fra hendes yngre dage, det var vel meget muligt at han så var på gennem rejse?

Som hun dansede sendte hun ham flere blikke hun håbede lidt han ville se det, hun vidste selv hun var køn og lagde ikke skjul på den viden. Da musikken stilnede af for at manden ville have noget at drikke najede hun kort før hun selv gik op til krofatter som stod og langede drikkelse over disken. Hun stod lidt væk fra den mystiske mand og prøvede at lade være med at kigge på ham i håb om at det kunne lokke ham nærmere. Hun havde ingen ide om at personen der stod kun få meter fra hende var ham der var skyld i at hendes liv var blevet ødelagt, og at hendes sind samt personlighed var blevet ændret drastisk.

Hun bestilte et krus øl som hun tog op i hånden og drejede sig ud imod resten af kroen imens hun lænede sig op af disken. Et par mænd kom op til hende og forsøgte lettere klodset at få hende i snak, tydeligvis fulde den ene mere end den anden prøvede at agumentere for hvorfor hun skulle komme med dem op på deres værelse. Hun afviste dem blankt med en enkelt håndbevægelse hvilket fik en af dem til at spytte af hende i vrede over at han ikke fik sit ønske opfyldt "Luder" sagde han før han gik sammen med hans kammerater der gajlede ham op i at det var den rigtige måde at håndtere den afvisning på.

Asteria himlede med øjnene før hun tog sit krus og satte sig over til det åbne ildsted hvor hun satte sig tilbage lænet i en stol. Hendes blik søgte et par gange hen på manden der stadig stod og kiggede lidt rundt. Hvem var han?

[Troy Faux LaGaur Remond]

Troy fulgte let kvinden med blikket, da hun begav sig op i baren. Han så kort på hende med et let hævet øjenbryn, da hun fik en øl i hånden. En kvinde der drak? Se det var noget man ikke så hver dag, specielt ikke i hans kredse... Han rystede ganske let på hovedet med et smalt smil, ved hendes blanke afvisning af de andre mænd. Når da, hun var sådan en type? Tjah, man kunne jo ikke dømme hende når hun var så eksotisk, som hun var, så var der jo nok mange mænd der hellere end gerne gjorde hende selvskab, så hun var som nok vant til det.
Han vendte hurtigt blikket bagud, da kroværten kom hen til ham bag skranken og rakte ham nøglen. Troy tog let imod den med et kort nik og lagde nøglen i hans bukselomme. Han burde nok få lidt hvile, det havde trods alt været en lang tur han havde været på og imorgen, blev endnu længere... Men der var et eller andet over den kvinde. Han kunne ikke sætte en finger på hvad, men der var et eller andet bekendt ved hende. Han rystede hurtigt på hovedet med et smalt smil. Det kunne jo være, at hun havde været oppe på slottet som en slags underholdning engang, hvor han ikke rigtig havde været helt opmærksom på hende eller også kendte han hende slet ikke?
Troy så sig kort omkring med et lettere overvejende blik. Pøblen... Tjah i det her selvskab, var han uden tvivl den med mest magt og indflydelse. Han smilede lidt skævt ved tanken og lod kort et par fingre let stryge over skaftet på hans sværd ved hans side. Uden tvivl... Hans blik fangede kort kvindens med et roligt smil, inden han kort fastholdte hendes blik i et split sekund, inden han gik imod døren igen. Troy var nødt til lige at tjekke om hesten havde mad for natten, desuden virkede kvinden ikke til at ville have selvskab lige nu, da hun jo blankt havde afvist de andre, men han kunne ikke lade hver med at undre sig... Kendte han hende ikke eller var det noget han bildte sig selv ind? Han gik roligt over til hesten, der stod bundet og strøg den let over halsen med et roligt smil, inden hesten kort pustede til hans brune hår, så pandehåret endte over på den anden side af hans ansigt og derved afslørrede arret i hans øjenbryn, som han havde pådraget sig som barn, da han havde øvet sværd kamp med sin lillebror.

[Asteria Starwhisper]

Asteria fulgte manden roligt med blikket imens et lille stille smil lagde sig over hendes læber. Hun var mere end van til at afvise mænd, største delen af hendes bande var mænd og hun havde afvist dem en gang eller to i tidens løb hvis ikke mere, når alkoholen kom inden bordes så havde mænd sjældent hæmninger, noget der egentligt morede hende en hel del, så blev kvinden pludselig hende der styrede. Til forskel fra andre kvinder der var lette at bøje eller voldtage så havde Asteria helt klart overtaget i og med hun også kunne forsvare sig selv så ingen mand skulle ligge hånden på hende medmindre hun havde tilladt ham det.

Hun hævede lettere undrende det ene øjenbryn da manden der lige havde fået en nøgle forlod kroen, hvad skulle han mon? Hun kunne mærke hendes nysgerrighed til at finde ud af hvem han var blev større som tiden gik. Hun rejste sig roligt fra stolen og satte kruset fra sig på et lille bord før hun gik imod døren. Hendes blik fulgte folkene som sad i nærheden før hun nåede døren og gik ud.

Hun så hurtigt at han stod henne ved hestene hvilket gav hende en god ide. Hun gik dernæst med rolige skridt hen bag hans hest og videre hen til sin egen der stod lidt væk fra hans. Hun stillede sig foran den sorte hest der begyndte at puffe til hendes hofte med mulen som om den prøvede at finde et eller andet, i dette tilfælde var det frugt den søgte, men da alle hendes ejendele lå oppe på værelset havde hun ingen frugt til dyret. Hun strøg den roligt over panden og kiggede skævt imod manden der også stod med sin hest.

"Det er ikke hver dag man ser en høj og mystisk mand på kanter som disse, du er ikke herfra er du?" sagde hun med en charmerende men mystisk stemme før hendes blik igen vendte sig imod hesten.

[Troy Faux LaGaur Remond]

Troy hørte godt, at døren ind til kroen gik ganske kort efter, at han var nået hen til hesten. Han rettede kort på sit hår, for at lægge det tilbage over øjenbrynet, så arret igen blev skjult, da hesten jo havde pustet det væk. Han smilede lidt skævt, ved synet af kvinden fra kroen, der begav sig imod hestene. Han fulgte hende kort med blikket og et svagt smil, dog uden at rykke sig, heller ikke hans hoved rykkede han, men holdte det blot i retningen af hesten. Så hun var nysgerrig? Troy så kort imod hende, ved hendes spørgsmål, inden han let rystede på hovedet med et smalt smil ved hendes spørgsmål. "Jeg kunne sige det samme om dig... Du ligner heller ikke en der hører til her?" Spurgte han roligt, inden han gik om på den anden side af hesten for istedet at stå med fronten imod hende, istedet for at have en hest imellem dem.
Troy lagde blot hænderne i hans bukselommer imens han så lettere overvejende på hende med et hævet øjenbryn. Det var da underligt, at hun virkede så bekendt, men han kunne altså ikke lige sætte en finger på hvor han havde set hende før... Det var da underligt? Var det fordi, at det var for mange år siden? Hmm måske en fra hans fortid? Men han kendte da ikke nogen, der var eksotiske.. Jo Asteria, men hende havde han ikke set i rigtig mange år, seks år måtte det jo være og han var ikke engang sikker på, at hun var i live længere også var han sikker på, at han ville kunne genkende hende, hvis han engang skulle støde ind i hende engang i fremtiden. Men hvem denne fremmede kvinde var, der virkede så bekendt... Havde han ingen ide om hvem var.

[Asteria Starwhisper]

Asteria lænede sig op af træ pælen hestene var bundet til imens hun så ham gå om på den anden side af hesten så de stod mere over for hinanden, et skævt smil lagde sig over hendes læber imens hun slog let med hovedet så håret røg om på ryggen og hendes hoved lagde sig let på skrå imens en hånd blev sat i hendes hofte. "Er det virkelig så tydeligt?" sagde hun med en charmerende undertone. Hun fugtede let sine læber og gik et skridt nærmere på ham med øjnene direkte imod hans indtil hun stod foran ham. "Men nej, vi kvinder der bor i ørkenen kommer ikke så tit steder som dette" besvarede hun så hans spørgsmål.

Som hun stod der var der et eller andet over ham som gjorde hende en smule utryg, ikke noget hun kunne huske at have oplevet siden hun blev kastet ud fra fængslet i Ynisti. Hendes øjne vurderede ham en ekstra gang og hun kig et skridt tættere på *Hvem er du?* tænkte hun undersøgende imens hun prøvede at få et overblik over hans tanker hvilket måske kunne give hende klarhed over hvorfor hun blev utryg ved at stå så tæt på ham. Hun trådte et skridt tilbage og løftede let det ene øjenbryn. Hun tog sig let til hagen imens øjnene kørte op og ned af ham.. "Undskyld mit meget direkte og indgående spørgsmål, som sikkert ikke kommer mig ved.. Men hvem er du, sådan helt præcist?" sagde hun og man kunne godt fornemme at der var et eller andet i vejen. Hun rystede ikke, men det var somom at han mindede hende lidt for meget om en gammel flamme.. En som hun ikke havde set i 6 år.. En som fik hende smidt i fange hullet for noget hun aldrig havde gjort hvor hun blev tortureret og sultet i 3 år.. Hun sank en enkelt gang imens hun ventede på hvad han ville svare, hun var meget observant, intet skulle gå hendes næse forbi, ville han lyve om hvem han var så ville hun vide det før tanken var nået halvvejs ud igennem munden.

[Troy Faux LaGaur Remond]

Troy smilede lidt skævt over hendes kommentar og nikkede så svagt på hovedet. "Ja det kan man vidst roligt sige" Sagde han roligt med et let smil. Han så kort op imod himlen med et let hævet øjenbryn. Nu ville han gerne snart finde den dumme tøs, så han kunne komme tilbage til Ynisti. *Hvor er den dumme tøs dog..* Tænkte han kort og gned en enkelt gang sine bryn med en tænksom mine, inden han så op på hende igen ved det næste hun sagde. Han fulgte hendes kort med blikket, da hun gik lidt tættere på ham. Hvad var det lige hun prøvede på? "Det forklarer stadig ikke, hvorfor du befinder dig her" Opfordrede han roligt med et svagt smil. Ja hun var da charmerende med den der eksotiske charme, men hun mindede ham forfærdelig meget om hans barndom, hvilket fik hans hjerte til at snøre sig sammen i brystet på ham. Satans til kvinder, man kunne ikke leve med dem og man kunne desværre heller ikke leve uden dem.
Troy fulgte blot hendes blik med et let hævet øjenbryn, da hun åbenlyst studerede ham. Hvad var det hun kiggede efter? Han rynkede kort brynene ved hendes spørgsmål. "Jeg kan ikke helt se hvad det vedkommer dig?" Spurgte han undrende og rystede ganske let på hovedet. *Jo færre der ved hvem jeg er, jo hurtigere kan jeg komme tilbage til Ynisti* Tænkte han kort og kørte en enkelt gang med øjnene. Hvorfor var folk dog pludselig så nysgerrige? Han lagde godt mærke til, at hun trådte et skridt væk igen, men antog det som almindelig høflighed lige at give lidt personligt rum til en fremmed man jo slet ikke kendte. Troy så kort om på sin hest og strøg let hånden over tæppet, han havde lagt over dens ryg med et roligt smil. Det var snart slut, de skulle bare have fundet hende den dumme unge Elizabeth også kunne de tage hjem til Ynisti.
Utroligt egentlig.. Han passede allerede barn, inden de overhovedet var gift og det burde ikke engang være hans job, at passe unger, det burde hun! Men nu var det jo hende selv der var et barn... Hvordan var han dog havnet i denne kattepine med et barn?! Havde hans forældre da ikke været klogere? Hvis det ikke havde været for Elizabeth og hans egen tørst efter magt, så kunne han have haft et godt og lykkeligt liv nu, sammen med hende fra hans fortid, som han havde elsket og pludselig var forsvundet... Hans fader havde ingen forklaring og det havde Troy nok lidt selv accepteret, da han vidste at det aldrig ville gå.

[Asteria Starwhisper]

Asteria trak roligt på skulderne "Ting man skal have, folk man skal lave forretning med, ikke så meget andet" sagde hun med et skævt selv sikkert smil over læberne. At hun var røver var der ingen grund til at nævne, hun behøvede ikke være eftersøgt i resten af Ireno også. Hun kneb øjnene sammen da han begyndte at spørge ind til hvad der kom hende ved. Hun studsede lidt over hans tanker, hvorfor var det godt at han ikke blev genkendt? Det kunne hun ikke lige forstå, men Ynisti.. Kunne det være et sammentræf at fyren mindede hende lidt for meget om hendes gamle flamme, eller hvad skulle hun tro. Endnu engang gik hun et skridt tilbage og så op og ned af ham, han bar fine klæder i forhold til folkene fra middelklassen.. Hvilken tøs var det han skulle finde? Hun lod let sin hånd gribe fat om hendes ene daggert og var klar til at trække den hvis hendes mistanke var begrundet. Hun fornemmede dog hurtigt at han nok ikke ville fortælle hvem han var hvilket fik hende til i en hurtig bevægelse at trække sin daggert og i det næste forsøgte hun at placere sin daggert for hans hals imens hun kiggede ham direkte ind i øjnene "Jeg spurgte dig om noget". Hele hendes attitude og våben håndtering var noget hun havde lært på slottet i Ynisti, og uden tvivl ville Troy genkende hende på den måde hun brugte sin daggert på, og det med ikke at løbe nogen risiko og derfor trække våben tidligt når man følte sig utryg, hvilket var et af de ting som hun altid havde brugt.

De store brune øjne kiggede på ham med et lettere frustreret blik. Man kunne fornemme hendes hest give lyd fra sig bag hende. Hun forsøgte at lade kniven lige præcis ramme hans adams æble "Jeg spørger kun en gang mere, hvem er du?!" hendes stemme var advarende og en smule truende. Hendes tid i fængslet og tiden hun havde brugt som røver havde gjort hende hårdhudet hvilket hun ikke altid havde været i hvert fald ikke dengang Troy kendte hende.

[Troy Faux LaGaur Remond]

Troy smilede lidt skævt over hendes kommentar. Af en eller anden grund kunne han ikke lade hver med at smile lidt over hende, hun mindede ham så meget om Asteria fra hans barndom.. Hvor var det mærkeligt, at hun bare forsvandt dengang efter at hun var blevet så underlig? Det fik han jo nok aldrig et svar på, selvom han ville ønske, at han vidste hvorfor hun forsvandt så pludseligt dengang for seks år siden. Det havde helt ødelagt ham, da hun havde været den eneste, som han virkelig kunne være sig selv sammen med.. Han ville jo bare aldrig kunne få den magt, han ønskede sig, sammen med hende, desværre...
Troy trådte en smule chokkeret et skridt tilbage, så hans ryg endte helt op af hesten bag ham, da hun truede ham med kniven. Han rynkede kort brynene og lagde hurtigt sin hånd imod hendes, der holdte ved kniven, for at holde den en smule væk fra hans hals. Han så lidt tid blot på hendes øjne, indtil han lagde to og to sammen.. Måden hun bevægede sig på, hendes stemme, øjnene og måden hun håndterede kniven på.. Det var Asteria! Han var ikke et sekund i tvivl længere. Hvad lavede hun her?
Troy sagde ikke noget et stykke tid, men så blot på hendes øjne med et lettere forvirret blik imens han forsøgte at holde kniven lidt på afstand af hans hals. "Jeg troede, at du var død, efter at du forsvandt for seks år siden Asteria" Sagde han stille, nærmest som om det var en hemmelighed, men højt nok til at hun sagtens ville kunne hører det nu hvor hun stod så tæt på ham. Af en eller anden grund, var han ikke bange for at hun ville slå ham ihjel, ja måske sårer ham fysisk på en eller anden måde, men hun kunne ikke skade ham psykisk, ikke længere... Det gjorde hun for seks år siden, da hun bare forsvandt uden så meget som et ord.

[Asteria Starwhisper]

En følelse af magt over et andet menneske skyllede igennem hende da han trådte et skridt tilbage, det var tydeligvis kommet som en overraskelse for ham at hun trak sin kniv på ham. At han lagde hånden om hendes og forsøgte at holde kniven lidt på afstand lod hun ham gøre, hun kunne godt fornemme han var væsentlig fysisk stærkere end hende men hun ville stadig kunne skade ham uden problemer når hun var så tæt på.

Hendes blik flakkede pludselig da han fik sagt hendes navn, det første havde til at starte med ikke helt fanget hendes opmærksomhed.. *Troy?* tænkte hun forundret for sig selv. Hendes hjerte hoppede et ekstra slag og hendes hånd nåede kort at sænke sig en smule før det gik op for hende at han havde sagt forsvundet.. Noget der fik hendes blod til at boble af arrigskab. "Forsvandt?!" råbte hun vredt imens hun trak kniven til sig og i stedet lod sin modsatte hånd slynge imod hans ansigt i en lussing. "Jeg havnede i fængsel i 3 år på grund af dig!" sagde hun vredt og snerrende hun og knugede kniven i hånden for at undgå at slå ud efter ham med den. 6 års indebrændthed samlet i et følelses mæssigt øjeblik. Hun havde jo elsket ham, han var den eneste mand hun nogensinde havde elsket, hun havde født og passet deres datter som Troy med god grund intet kendte til, og nu havde hun lyst til at slå ham i gulvet som han stod der, velvidende at han var meget stærkere end hende, men vreden havde overtaget og det var svært for hende at holde sig i ro. Hun fik dog efter lidt tid tvunget kniven ned i dens holder så hun ikke endte med at gøre noget som hun ville havne i fængsel for igen.

Hendes arme lagde sig over kors imens hun stirrede afventende og vredt på ham. Vidste han ærlig talt ikke at hvad han havde sagt havde sendt hende i fængsel eller spillede han bare dum og uskyldig fordi han lige havde stået med bladet for struben. "Er du klar over hvor meget tortur jeg blev udsat for, fordi nogle dokumenter var forsvundet, og jeg ingen ide havde om hvor de var?! De troede JEG havde stjålet dem!" sagde hun anspændt uden at fjerne blikket fra hans, som havde hun låst sit fast på hans ansigt.

[Troy Faux LaGaur Remond]

Troy lagde godt mærke til, at hendes blik flakkede, da han sagde hendes navn. Hun kunne altså godt kende ham? Så meget havde han heller ikke ændret sig, eller jo, han var blevet mere markeret i sine træk, han havde fået skæg og anderledes hår, samt at han havde fået flere muskler, så okay han lignede nok ikke helt sig selv længere. Troy nåede ikke, at flytte sig, da hun slyngede lussingen imod ham. Han vendte let ansigtet imod siden, da hun havde sænket hånden igen, imens han så imod jorden. Det sved, det måtte han indrømme, men han havde ikke tænkt sig at gøre noget ved det, det kunne han ikke.
Troy så hurtigt lidt chokkeret op på hende ved det næste hun sagde, imens han trak vejret tungt, da slaget havde taget luften lidt fra ham. "Hvad snakker du om? Fængsel? Min skyld? Hvad mener du med det?" Spurgte han lettere irriteret. Hun skulle ikke til at smide beskyldninger efter ham nu, som slet ikke havde noget med ham at gøre, det var helt sikkert! Troy rystede hurtigt på hovedet og kørte kort et par fingre over sin kind, der hvor hun havde slået, nærmest for at tjekke at det ikke hævede op.
Troy så lettere uforstående på hende, da hun sagde det sidste. Det der gav jo ingen mening! "Hvad taler du om?! Det var dig, der begyndte at opfører dig underligt kort inden du åbenbart blev fængslet! Hvorfor skulle det være min fejl? Det var ikke mig, der pludselig ændrede sig fuldstændigt uden grund" Sagde Troy en smule hårdt og trak kort lidt ud i sin skjorte, da den havde klistret sig til ham. Han slap den roligt igen og så en smule overvejende på hende med en smule rynkede bryn. Hvilke dokumenter? Dem hans far havde mistet dengang? Vent.. *Hun kom garanteret i fængsel, fordi jeg kom til at sige, at hun opførte sig underligt... Også passede det med dokumenternes forsvinding også havde min fader nok bare draget en konklussion.. For pokker da også!* Tænkte han en smule irriteret og knyttede kort den ene næve imens han lukkede øjnene. Troy tog kort en dyb indånding og slappede derefter af i hånden igen, inden han vendte blikket imod hende igen, nu gav det hele meget mere mening.. Men hvorfor havde hans fader ikke fortalt ham, at hun var blevet smidt i fængslet?

[Asteria Starwhisper]

Asteria var egentlig lidt overrasket over at han ikke farede op over at hun smækkede ham en lussing, men hun konkluderede blot at han nok også selv mente han havde fortjent den. Da han som et lille barn begyndte at forsvare sig himlede hun med øjnene "Jeg ved det var dig! De fortalte mig at du havde indgivet mig!" vrissede hun og så endnu mere stift på ham. Ville han virkelig køre det spil, og spille fuldstændig uskyldig.

Da han meget hårdt sagde at det var hende der var blevet underlig tog hun en dyb indånding for ikke at smide ud at det var hans egen skyld når han havde gjort hende gravid.. Men hun ville beskytte sin datter for alt i verden imod Troy, han fortjente ikke at vide noget om hende.. Et lettere opgivende suk gled over hendes læber imens hendes hænder placerede sig på hendes hofter, hun kunne høre hans tanker hvert et ord og det gjorde hende endnu mere irriteret på ham "Så du snakkede simpelthen med din far om hvordan jeg opførte mig.. Og pludselig var jeg bare væk.. Og på intet tidspunkt tænkte du, tænk om min far kunne have noget at gøre med det?" hun kiggede på ham med et hævet øjenbryn "Troy for helvede, hvor dum tror du jeg er.. Helt ærligt.. Jeg elskede dig, og du stak mig direkte i ryggen!" hun kiggede ham direkte ind i øjnene. Det gjorde ondt helt ind i hjertet på hende da hun sagde det sidste og man kunne høre hendes stemme dirrede.
Det var meget mærkeligt at skulle stå overfor ham på den måde, han virkede som et barn der ikke ville stå ved hvad han havde gjort, og så bare tænkt noget for at få sig selv til at se endnu mere uskyldig ud.. Han vidste jo hun kunne læse tanker.. Hun tog den ene hånd op til brynene og trykkede dem let imod huden imens hun trak vejret dybt for at mindske sin vrede blot en lille smule. "Du vil simpelthen have mig til at tro på at du intet vidste om at din far sendte mig i fængsel?, Troy du ledte vel ikke engang efter mig.. Har du overhovedet skænket mig en eneste tanke i de sidste 6 år?" hendes blik var spørgende og en smule såret, hun havde troet bedre om ham dengang, men nu viste det sig bare at han var ikke andet end en stor snudet royal hvalp der bare ville have tingene som han ville..

[Troy Faux LaGaur Remond]

Troy himlede kort en smule opgivende med øjnene, da hun smed den første kommentar i hovedet på ham. "Indgivet dig?! For hvad dog? Jeg vidste ikke engang, at de dokumenter manglede!" Hvæssede han en smule irriteret og lagde kort et par fingre imod hans øjenbryn og gned dem kort med en opgivende mine. Lige nu lød hun uhyggelig meget, som når Elizabeth fik et af sine barnlige raseri anfald på ham, igen, helt uden grund. Han rystede let på hovedet og sukkede kort. Hvorfor havde hans fader ikke sagt noget?
Han vendte hurtigt blikket imod hende ud af øjenkrogen, da hun tydeligvis bed af ham. "Hvorfor skulle han det? Han kunne jo godt lide dig og det ved du! Det der undrer mig, er at han aldrig sagde noget om det til mig" Sagde han irriteret og vendte igen ansigtet imod hende. Han himlede let med øjnene ved det næste hun sagde. "Jeg havde ikke noget med det at gøre! Hvorfor skulle jeg? Helt ærligt, hvad havde jeg fået ud af det? Prøv at tænk dig om en gang istedet for bare at slynge en masse ud" Kommenterede han med en bestemt tone og holdte blot sit blik på hendes. Hvad ville han have fået ud af det? Han mistede hende, som han rent faktisk havde det godt sammen med, fordi hans fader havde tolket den underlige opførsel som om hun havde stjålet dokumenterne åbenbart.. Hvem skulle han ellers have snakket med? De eneste personer Troy stolede helt på som barn, var jo Asteria og hans fader, men han kunne jo ikke drøfte hendes sære opførsel med hende selv, det måtte hun da være klar over?
Troy kunne godt hører, at hendes stemme rystede, det gjorde den altid når hun blev ked af det, det havde den også gjort da de var unge.. Der havde han altid bare holdt om hende, indtil hun fik det bedre, men ikke længere... Den tid var forbi. Måske det var derfor hans far havde spærret hende inde? Fordi han vidste, at de ville være stukket af hvis det havde fortsat også ville hans fader ikke komme helt tæt på den royale familie ved hjælp af Troys ægteskab til prinsessen. Han så blot på hende med et chokkeret blik uden at sige noget, nu gav det hele jo mening...
Han rystede kort en enkelt gang på hovedet ved det sidste hun sagde. "Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg var jo aldrig dernede og vi blandede os jo ikke, i min faders papirer... Hvad tror du jeg foretog mig i et helt år? Troede du virkelig på, at jeg bare accepterede at du var væk? Helt ærligt?" Spurgte han en smule mere stille og med et snert af en opgivende tone i hans stemme. Jo hans stemme var blevet mere grov med tiden, men den fik stadig den der klang når han var tæt på at give op, den tone hun kun kendte alt for godt fra når han havde været til træning i sværdkamp og havde været overbevist om, at han aldrig ville blive en god nok kriger til at kunne beskytte landet... Men det var ikke vigtigt nu, nu skulle de have opklaret det her rod!