Gensynet mellem gamle fjende venner... [Asteria]
Oct 10, 2014 20:41:33 GMT 1
Indlæg af Troy Faux LaGaur Remond on Oct 10, 2014 20:41:33 GMT 1
Troy så kort på hende ud af øjenkrogen ved hendes kommentar. Helt ærligt? Han ville garanteret ende som en eller anden magtgal tyran efter et par år, der ville finde det sjovt, at mishandle folk der ikke gjorde som han forlangte. Men det skulle hun ikke vide, det fortjente hun ikke at gå og tænke på, hvordan han ville være om et par år.. Hun havde Renesmée at tage sig af, hendes datter, hans kød og blod.
Han vendte kort blikket imod hende med et let hævet øjenbryn, da hun vendte blikket ned og nærmest ændrede sindsstemning. Straffe ham? Hvordan det? Han var allerede blevet straffet for mange år siden igennem hendes død, det havde gjort ham til en hel anden person og havde resulteret i hans ellers varme hjerte, der var blevet koldt og ligegyldigt nu. Men det havde jo aldrig været hendes skyld, det havde hele tiden været hans faders fejl.. Det var hans skyld, at Troy var blevet som han var den dag idag. Han nåede lige kort, at vende blikket hen af vejen ved hendes næste kommentar, inden han hurtigt vendte blikket direkte imod hende igen med et let hævet øjenbryn. "Hvorfor skulle du dog det... Jeg kommer jo aldrig til at få noget med hende at gøre uanset hvor gammel hun bliver eller hvad der sker i hendes liv. Hun vil altid være en røverdatter og jeg vil altid tilhører den adelige klasse, det kommer aldrig til at kunne lade sig gøre" Kommenterede han kort og kørte let en hånd igennem det brune hår med en opgivende mine, hvor han kort lukkede sin hånd om håret og lukkede øjnene et par sekunder, inden han vendte blikket imod hende igen ved det næste hun sagde. Han slap stille sit hår igen ved hendes kommentar om hans navn. Hun skulle absolut vade i det? "Sådan en forkælet unge som Elizabeth, der hele tiden prøver på at stikke af fra det liv hun har istedet for at accepterer tingene som de er? Det tvivler jeg stærkt på" Kommenterede han kort med et træk på skuldrene. Han sagde ingenting til hendes kommentar om Elizabeth, han gad virkelig ikke at snakke mere om hende nu... Det var godt nok hende, han ledte efter, men det var nærmest af tvang for at redde sin egen ære. Han fulgte hende let med blikket, da hun satte sig op på hesten og let slap sit hår. Han lod roligt sin arm hvile ned langs hans side, inden han blot fulgte hende med blikket, da hun red afsted ud i verden igen. Han sagde ingenting...
Troy stod i lidt tid blot og så efter der hvor hesten var forsvundet hen, inden han vendte blikket imod sin hånd igen, hvor amuletten stadig lå. Han åbnede den stille igen og stod blot med den i lidt tid i hånden og så på billedet. Han måtte indrømme det... Ud fra hvad han kunne se, så var der desværre ingen tvivl om at hun højest sandsynligt lignede ham bare en smule.. Stakkels pigebarn. Han rystede kort på hovedet med et lettere opgivende blik, inden han let tog kæden rundt om sin hals og lagde amuletten ind under hans trøje, så var der ingen der kunne se den.. Så var hun deres hemmelighed. Han vendte roligt om på hælene og gik tilbage til kroen. Han måtte hellere få noget hvile, han skulle jo tidligt op og lede efter Elizabeth endnu engang.. Desværre.
//Out
Han vendte kort blikket imod hende med et let hævet øjenbryn, da hun vendte blikket ned og nærmest ændrede sindsstemning. Straffe ham? Hvordan det? Han var allerede blevet straffet for mange år siden igennem hendes død, det havde gjort ham til en hel anden person og havde resulteret i hans ellers varme hjerte, der var blevet koldt og ligegyldigt nu. Men det havde jo aldrig været hendes skyld, det havde hele tiden været hans faders fejl.. Det var hans skyld, at Troy var blevet som han var den dag idag. Han nåede lige kort, at vende blikket hen af vejen ved hendes næste kommentar, inden han hurtigt vendte blikket direkte imod hende igen med et let hævet øjenbryn. "Hvorfor skulle du dog det... Jeg kommer jo aldrig til at få noget med hende at gøre uanset hvor gammel hun bliver eller hvad der sker i hendes liv. Hun vil altid være en røverdatter og jeg vil altid tilhører den adelige klasse, det kommer aldrig til at kunne lade sig gøre" Kommenterede han kort og kørte let en hånd igennem det brune hår med en opgivende mine, hvor han kort lukkede sin hånd om håret og lukkede øjnene et par sekunder, inden han vendte blikket imod hende igen ved det næste hun sagde. Han slap stille sit hår igen ved hendes kommentar om hans navn. Hun skulle absolut vade i det? "Sådan en forkælet unge som Elizabeth, der hele tiden prøver på at stikke af fra det liv hun har istedet for at accepterer tingene som de er? Det tvivler jeg stærkt på" Kommenterede han kort med et træk på skuldrene. Han sagde ingenting til hendes kommentar om Elizabeth, han gad virkelig ikke at snakke mere om hende nu... Det var godt nok hende, han ledte efter, men det var nærmest af tvang for at redde sin egen ære. Han fulgte hende let med blikket, da hun satte sig op på hesten og let slap sit hår. Han lod roligt sin arm hvile ned langs hans side, inden han blot fulgte hende med blikket, da hun red afsted ud i verden igen. Han sagde ingenting...
Troy stod i lidt tid blot og så efter der hvor hesten var forsvundet hen, inden han vendte blikket imod sin hånd igen, hvor amuletten stadig lå. Han åbnede den stille igen og stod blot med den i lidt tid i hånden og så på billedet. Han måtte indrømme det... Ud fra hvad han kunne se, så var der desværre ingen tvivl om at hun højest sandsynligt lignede ham bare en smule.. Stakkels pigebarn. Han rystede kort på hovedet med et lettere opgivende blik, inden han let tog kæden rundt om sin hals og lagde amuletten ind under hans trøje, så var der ingen der kunne se den.. Så var hun deres hemmelighed. Han vendte roligt om på hælene og gik tilbage til kroen. Han måtte hellere få noget hvile, han skulle jo tidligt op og lede efter Elizabeth endnu engang.. Desværre.
//Out
