Gensynet mellem gamle fjende venner... [Asteria]
Aug 20, 2014 14:24:00 GMT 1
Indlæg af Troy Faux LaGaur Remond on Aug 20, 2014 14:24:00 GMT 1
Tid: 19:05
Dato: 28. oktober 1430
Vejr: Lettere overskyet med tunge skyer og en svag blæst
Det var et par dage siden, at Troy havde forladt slottet i Ynisti for at lede efter hans trolovede Elizabeth, der igen igen var stukket af fra slottet. Hvor det dog generede ham, at hun var så belastende og barnlig... Hvorfor kunne hun ikke bare accepterer, at det var det her deres forældre havde besluttet dengang hun blev født? Troy havde sadlet hesten og havde begivet sig afsted. Han havde ingen idé om hvor den dumme tøs var forsvundet hen, så han havde bare gættet og var derfor endt her i højlandet. Troy var iklædt sin mørkerøde skjorte med løve logoet på brystet i guld. Han havde rustningsdele på hans arme, nu hvor han havde begivet sig udenfor slottets mure for at beskytte sig selv. Han bar en sort kappe, der lå tæt om hans brede skuldre og et brunt læder bælte rundt om livet, hvilket strammede skjorten helt tæt ind til ham. På benene havde han et par sorte bukser, samt et par lange mørkebrune støvler, der gik til lige under knæene.
Hesten han sad på sænkede stille farten, som de nærmede sig byområdet, inden Troy roligt standsede hesten helt og kort så rundt med let sammenknebne øjne. Her kunne hun godt gemme sig, den dumme tøs. Utroligt, at han næsten skulle være babysitter for en snothvalp allerede inden de var gift, for at beholde sin ære.. Ufatteligt. Han kørte opgivende en hånd igennem det brune hår, der let faldt tilbage i dets naturlige frisure med det lette svaj ind over det ene øje. Troy steg roligt af hesten og klappede den kort på halsen med et roligt smil og lod kort et par fingre stryge over sværdet, der var spændt fast på siden af hesten. Han havde haft det sværd, siden han startede med at lære sværdkunsten, da han var meget ung. Troy rystede hurtigt på hovedet og trak tæppet over hesten, som der havde været spændt fast bag ham, inden han låste den fast om hesten over dens ryg, inden han roligt tog fat i tøjlerne og trak hesten med sig ind imod den lokale kro i byen.
Det var helt underligt for ham, at begå sig sådanne steder... Han havde jo altid været på slottet og et par få gange udenfor, men aldrig alene.. Bortset fra da han var meget ung og sneg sig væk fra alt og alle sammen med hans barndoms veninde, eller veninde var nok så meget sagt.. Men det hørte fortiden til og nu var det Elizabeth han skulle have fundet, det tåbelige pigebarn! Troy så kort op imod himlen med et let hævet øjenbryn og trak så hætten fra kappen over hovedet med den frie hånd, der ikke holdte ved hestens tøjler. Det lignede noget, der kunne trække op til regn..
Dato: 28. oktober 1430
Vejr: Lettere overskyet med tunge skyer og en svag blæst
Det var et par dage siden, at Troy havde forladt slottet i Ynisti for at lede efter hans trolovede Elizabeth, der igen igen var stukket af fra slottet. Hvor det dog generede ham, at hun var så belastende og barnlig... Hvorfor kunne hun ikke bare accepterer, at det var det her deres forældre havde besluttet dengang hun blev født? Troy havde sadlet hesten og havde begivet sig afsted. Han havde ingen idé om hvor den dumme tøs var forsvundet hen, så han havde bare gættet og var derfor endt her i højlandet. Troy var iklædt sin mørkerøde skjorte med løve logoet på brystet i guld. Han havde rustningsdele på hans arme, nu hvor han havde begivet sig udenfor slottets mure for at beskytte sig selv. Han bar en sort kappe, der lå tæt om hans brede skuldre og et brunt læder bælte rundt om livet, hvilket strammede skjorten helt tæt ind til ham. På benene havde han et par sorte bukser, samt et par lange mørkebrune støvler, der gik til lige under knæene.
Hesten han sad på sænkede stille farten, som de nærmede sig byområdet, inden Troy roligt standsede hesten helt og kort så rundt med let sammenknebne øjne. Her kunne hun godt gemme sig, den dumme tøs. Utroligt, at han næsten skulle være babysitter for en snothvalp allerede inden de var gift, for at beholde sin ære.. Ufatteligt. Han kørte opgivende en hånd igennem det brune hår, der let faldt tilbage i dets naturlige frisure med det lette svaj ind over det ene øje. Troy steg roligt af hesten og klappede den kort på halsen med et roligt smil og lod kort et par fingre stryge over sværdet, der var spændt fast på siden af hesten. Han havde haft det sværd, siden han startede med at lære sværdkunsten, da han var meget ung. Troy rystede hurtigt på hovedet og trak tæppet over hesten, som der havde været spændt fast bag ham, inden han låste den fast om hesten over dens ryg, inden han roligt tog fat i tøjlerne og trak hesten med sig ind imod den lokale kro i byen.
Det var helt underligt for ham, at begå sig sådanne steder... Han havde jo altid været på slottet og et par få gange udenfor, men aldrig alene.. Bortset fra da han var meget ung og sneg sig væk fra alt og alle sammen med hans barndoms veninde, eller veninde var nok så meget sagt.. Men det hørte fortiden til og nu var det Elizabeth han skulle have fundet, det tåbelige pigebarn! Troy så kort op imod himlen med et let hævet øjenbryn og trak så hætten fra kappen over hovedet med den frie hånd, der ikke holdte ved hestens tøjler. Det lignede noget, der kunne trække op til regn..