ON STEP COLSER

[Chorie Wolfgang]

Jul 8, 2015 21:06:31 GMT 1 Chorie Wolfgang said:

<abbr>                                                            PÅ EN DATE   ?</abbr>

Choie kikket rolige efter hinden og Sank stille en klump i halsen han
første regtit Date han vidste ikke helt hvad han skulle gøre hvad
gjorder man når man var på date sammen og så med en Hellere han sukket
sikke en katte pine han hadet foget sadt sig ind i med rolige skridt
gik han hjemmadet til det lille hus han hadet foget men dog han hadet
vist ikke givet Camelia sin adrasse eller kunne huske hun mund husket
det Choie tog sig til hagen efter en lille times tid var han enlige
kommet hjem og det var trykke rammer de gule ulve øjne kikket rolige
rundt og han førte sin hånd op af en Bjælke af huset det var for at sige
han Enlige var hjemme men hvad gjorder det ” tja jeg må vel heller se at komme i gang vis hun kommer hjem til mig for at spise ” han
tænkte på de knops han hadet foget sig efter hånden og en vær ville ha
bukket under for det men ikke Choie det skyldtes vel nok det var tidere
som han savnet lidt men der hadet ikke været noget Choie kunne høre folk
uden for men som aften kom bliv der mere og mere stille Choie var i bag
haven hvor folk var så kunne han slappe mere af ind hvad han hadet
gjort før nu vor alle tingen var på plas var det kun hans Date han
manglet vin og øl mad and og okset kød han svedte lidt og følte sig tør
i munden Choies tanker var ved at springe hvordan man opførte sig når
man var på date kunne hun lig ham på samme måde den måde Camelia hadet
smilte til ham for nogle timer sid og holdt hans hånd var virklige svær
at bedomme men aften måtte jo se tiden an Choie kunne ikke holde ud og
vente så han heldte lidt vin op og drak af det for at tænke på noget
andet det brune hår skindet i Flammerne fra kaminen der var i stuen folt
gammel malerier hang der også

[/quote]

[Camelia Nimar]

Måske hun ikke lagde nok i ordet ’date’, men det var muligvis fordi hun ikke havde prøvet noget lignende før og det derfor var nyt. Dog nød hun turen hjem, som hun valgte at benytte sine vinger for ikke at spilde tiden på den lange tur hjem, nu hvor hun ville skulle afsted igen. Turen tog ikke særlig lang tid, derfor havde hun også rigelig med tid, da hun først kom hjem. Tid som hun tydeligvis havde brug for, for da hun gik hen for at finde noget andet tøj, stirrede hun bare på hendes skab. Hvad skulle hun egentlig have på? Hun var mere eller mindre forvirret over hvad der skulle til, når man havde en aftale om aftensmad, men hun regnede da lidt med at det ville blive hyggeligt og måske resultere i en masse snak? Eller hvad skulle hun regne med. Det endte med at hun satte sig ned foran skabet og stirrede på det forskellige kjoler, før at hun rejste sig op for at begynde at rode rundt i de forskellige tøjsæt hun havde. Det meste havde hun syet selv, så det var ganske unikt og samtidig figursyet til hende selv, så der var ingen andre der ville kunne bruge det, medmindre de virkelig havde samme kropsbygning som hun selv havde. Hvilket ikke var særlig sandsynligt? Eller hvad? Hun lo let for sig selv, som hun lukkede øjnene og rakte ud efter et tilfældet sæt tøj. Hun valgte ikke at se det an, før at hun havde fået det på og stod foran skabet for at beskue sig selv. Camelia drejede let rundt om sig selv, som kjolen slog om hendes ben og kærtegnede hendes lår med et blødt strejf. Hun nikkede let for sig selv før at hun vendte rundt for at bevæge sig mod sin aftale. Luften virkede kølig, men stadig frisk imod hendes vinger.
Det var svært at forudsige hvad der egentlig ville ske til sådan en aftale, men hun følte sig da forberedt på det hele, eller måske ikke. Det var jo svært at finde ud af, hvad der kunne ske, medmindre at hun bare kastede sig selv ud i det. Hun bankede roligt på hans dør, som hun havde foldet sine vinger på hendes ryg og ventede roligt på svar fra den anden side. Hendes hænder var foldet på hendes ryg, som hun strejfede hendes hænder en anelse beroligende, så hun ikke virkede alt for nervøs. Kjolen hun havde valgt var grøn, muligvis et levn fra hendes tid som Elver, hvor hun følte sig et med naturen. Hun havde det nu bedst i selskab med de mere naturlige farver, også selvom kjolen bar et blomster mønster af guldtråde og sølv for at give det noget kontrast. Hendes hår hang løst ned over hendes skuldre, som det krøllede langs med hendes kind, hvor en enkelt tot var gledet ned ved siden af hendes øje uden at hun selv havde lagt mærke til det. ”Sir. Wolfgang?” kaldte hun roligt for at sikre sig at hun nu også havde valgt det rigtige hjem at banke på, hun var lidt i tvivl, men huset var nu ganske kært og føltes hjemligt også selvom det kunne virke småt, så kunne det jo sagtens snyde. Det var måske også svært at have et stort hus, når man boede inde i byen, der var knap så meget plads, som på landet.

[Chorie Wolfgang]

Choie vendte blikket da han syntes at kunne høre nogle ved døren var det mund Camelia stille og rolige gik Choie hen til døren og åbnet den og smilte ved syntet af hinden hun var smuk han stod lidt i sine enge drømme men rystede på hovedet og gik hen for at give hinden et kram og kys på kinden ”jeg bliv helt bange for om du kunne finde vej jeg glemte helt at sige hvor jeg boget Hende ” et stille smil kom frem for ham mens Choie viste Camelia inden for ” tja det så mit hjem eller et af dem ” sagde han med et stille smil han boget her kun når han skulle på arbejde der var mange små fine ting bildere og spjeele væg maliere og symbol på Wolfgang hvor der var en ulv i mitten og en ring uden om som skulle Symbolisere månen og så ringen var folk den stod over dør kammen Wolfgang familien var 100 år gammel Choie stoppet stille op og peget på det ” min Families våben mærke det skulle efter signe give ro i hjemmet og holde onde ånder og demoer ude" et smil kom frem og hans ulve gule øjne så lidt mod Camelia Choie var klædt i fint tøj han hadet ikke været på en Date før sså det var vel lige så nyt for ham som det var for Camelia ”tja jeg har lavet noget mad til os vis du altså er sulten nu ” han viste hinden bordet hvor der stod lidt kød og grønsager og vin øl og mjød Choie gik stille hen for at hældete lidt vin op til dem bække to og gik så tilbage til Camelia og gav den i hindens hånd ” skål for en god aften ” sagde han stille mens øjne søgte lidt øjenkontakt mens han tog en slurk af det tænke han lidt over hvad de skulle og om de skulle gå en tur bag efter bare for at få noget luft men det kunne også tænktes at hun bare ville være her

Chorie tænke lidt over hvad han skulle begynde med stille nipped han til sin vin igen og tænkte lidt over sit næste ord ” jeg har glædte mig meget til du skulle komme.... faktis sååå er det min første date ” ind Rømmet han og vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre hans hjerte hoppet lidt for at gå lidt tætter på og ” du Smuk til aften,,,,,, jeg mener ikke fordi du er smuk helle tiden,,,,, for det er du men spichelt her til aften ” Choie pusete stille ud for at få luft og rømdet stille førte han sin hånd over Camelias og sukket rolige mens ørne lage sig lidt ned også han var en folt ung mand han prøvet at være som sin far men det var også svært at være lige så stor som ham hans brødere lindet ham mere ind hvad Choie gjorder han lage stille panden hinden som han stilled galsset væg som han hadet det skulle jo nødige går i stykker stille tog han hindens hånd op til sit hjerte mens han smilte rolige mod hinde det hammeret helt vildt han vidste ikke han skulle sige så meget mere

[Camelia Nimar]

Hun var faktisk i tvivl om hun havde valgt det rette hus og kunne ikke ånde lettet op, før at hun så at det var ham der åbnede døren. Det var tydeligt at se på hende, at hun ikke havde været helt sikker på hendes valg, dog var hun glad for at hun ikke havde taget fejl. Camelia smilede let, som han indrømmede en mulig fejl, hun trak dog blot på skulderne, som hun jo havde fundet stedet i sidste ende. Hun kunne muligvis godt være kommet frem før, hvis hun havde haft den præcise adresse, men det lod til at fungere på denne måde også. Hun så lettere forbavset på ham, som hun lod en finger glide hen over hendes kind. Var det sådan det skulle foregå? Hun nikkede dog til hans ord, som hun betragtede hans hjem let, da han inviterede hende indenfor. Det var da en ganske hyggelig bolig at have inde i byen. ”Jeg er taknemmelig for at De ville mødes med mig igen” lo hun let, som hun betragtede hans hjem, imens at han fortalte om meningen med de forskellige former for udsmykning. Det gav da fint mening og det lod også til at huset havde masser af ånd at give af. Det virkede roligt og endda hjemligt. Hun lod blikket glide tilbage mod ham, som hun nikkede let til hans spørgsmål. Han havde da inviteret hende på middag, så hun havde da sørget for ikke at spise voldsomt hjemme fra, hvis hun overhovedet havde spist noget. Muligvis ikke sikkert at hun havde haft tid til det. Hun fulgte roligt med rundt i hans hus, som hun ikke vidste hvor de forskellige ting var henne, dog tog hun imod glasset med vin, som hun placerede det under hendes næse for at lugte lidt til duften. Den duftede sød nok til hendes smag, så det skulle ikke blive noget problem. Den kunne hun sagtens drikke. Hun lo let af hans ord. ”For en fantastisk aften” rettede hun med et smil på læben, som hun placerede glasset for hendes læber og tog en let slurk. Camelia havde ikke tænkt sig at drikke det hele på en gang og på denne måde kunne hun også lige få en smagsprøve af hans smag.

Camelia stod roligt med glasset i sin hånd, det var da en meget fin begyndelse, men hun havde ingen ide omkring hvordan det skulle gå fra der. Hun lo dog let af hans ord, som hun tog imod hans kompliment og stemte i med et smil. ”Det er også min første date” lo hun let, som om at det faktisk var sjovt at tænke på. Det var i hvert fald den første officielle date, siden andre ikke havde spurgt hende om at gå ud med hende. I stedet havde hun blot mødt flere gode selskaber i løbet af hendes liv. Men dette var helt sikkert den første aftale om mad og vin, hun havde på denne måde. Camelia placerede den anden hånd mod sin kind, som han komplimentere hende igen. Forsøgte han at smigre hende? ”De smigrer mig, Sir. Wolfgang” lo hun let, men man kunne også se taknemmeligheden i hendes øjne, som hun da var glad for at få det at vide. Hun var muligvis ikke den bedste til at tage imod komplimenter, men hun faldt heller i knæ på grund af smir. Hun kiggede ham dog i øjnene, som han placerede hans pande mod hendes. Hendes latter flydte stille rummet, som hun kunne mærke hans hjertebanken, da han hørte hendes hånd op til hans bryst. Camelia trak dog roligt hånden til sig og gik en anelse væk, som hun skjulte en svag rødmen i hendes kinder. Måske det var for tæt på og en anelse for hurtigt også, hun havde slet ikke forberedt sig på noget lignende, men hun fik hurtigt rystet det af sig, som hun vendte sig om mod ham. ”Har De brug for hjælp til maden eller skal vi spise?” spurgte hun med et kærligt smil på læben. Ikke fordi hun ville presse det, men hun kunne godt føle sig lidt trængt op i en krog.

[Chorie Wolfgang]

Choie trak sig let tilbage og rødmet. også selv mens blikket gik hen mod køkkenet ” tjaaa du kan hjælpe mig med kødet det er stor set, det eneste jeg mangler ” sagde han stille og rolige Choie smilte rolige da han fik hun rødmet lidt med lidt besværger fandt han kødet frem og nogle pander frem så de kunne lave noget mad det ville tage noget tid, da det var en gammel kamin der ikke var højer til underlivet på haze han. Satte sig på huk og tog noget bande ind i den for at kunne få noget varme i ,den ” arre jeg håber de op finder en badere måde at varme kamien oven på ” sagde han og hadet lidt sort aske i hoved som Choie ikke hadet opdaget i nu de markeders at han var i godt humør det gule ulve øjne kikket lidt på kødet nogle ville nok se det lidt for Skrammende at en halv ulv og hal menneske stod med rødt gød i hånden men Choie var jo ikke bare en Warfolv selv om han var så meget ulv han kunne være dog var han en tam ulv stille gik han over og stilled det på et brat og tog noget slat frem men han vidste ikke helt hvad han ellers skulle tage på ( pebere var ikke opfundet i nu som den var i vores tid den kom først meget senere ) Choie kikket lidt på den og sukket lidt noget knust timanen kunne måske være godt han tog lidt Timanen og helte op i en knusere og rate den ud til Camelia og sagde så med sød stemme i sinde ” kan du knuse det her for mig? du skal bare knuse det sådan her ” han viste hinderne det men som helre gjorder hun det vel tit når man skulle lave urtete blikket bliv ved Camelia og han kunne mærke sit hjerte hammer så smeget

han tænkte lidt på sine søskne det var ikke så langtid siden han hadet været hjemme men Choie savnet dem lidt og ønskede han hadet lidt mere tid til dem dog bliv blikket ratte mod oven var begyndt at blive varm med lidt hurtigt skridt gik han over og lage nogle runde skriver på og så lage Choie panderen på så de kunne få noget varme inden han tog noget fedtstof på det dufte i helle rummet blikket kom igen hen mod Camelia det var som en mareunit hun var virkelige pæn men hvad syntes hun mund om ham stille og rolige begyndte hans mund at bevæge sig men Choie kunne ikke få et ord ud lige nu det irterte han lidt men stille vendte blikket sig fra ham og sagde så Choie vidste godt at hun var en engel men han elskede hidnene ikke fordet men menst for den måde hun var på selv om hun var en smuk væsen stille gik han over og panldet et kys på hindens kind han ville ikke gå for hurtit de hadet helle natten til det eller ” jeg går lige ud efter noget vand ” sagde han og gik ud til brønden kastede en tre spand ned og hev den op igen der var folk uden for det fik Choie til at smile lidt

[Camelia Nimar]

Det virkede underligt, men hun var ikke helt sikker på, hvor dette var på vej hen, for hende var det nok nemmere en venlig gestus, så de kunne få snakket omkring alle de ting, de havde misset siden de sidst havde set hinanden. Men nu havde han jo også kaldt det en date, så måske det var noget helt andet end det hun havde i hovedet? Det var ikke fordi hun havde prøvet noget lignende, så det kunne godt ske, at hun ville virke meget mere tilbageholdende end hun normalt ville gøre. Hun var normalt meget snaksaglig og høflig, men hun vidste ikke helt hvordan hun skulle håndtere hans rødmen. Skulle det tages som et kompliment? Fandt han hende sød? Måske, hvem kunne vide det, medmindre hun spurgte ham direkte selvfølgelig, ikke lige frem noget hun havde lyst til nu. Hun kunne heller ikke se, hvorfor hendes egne kinder føltes varme.. Camelia nikkede målrettet til hans foreslag, det kunne hun da sagtens hjælpe med. "Selvfølgelig" sagde hun med en blid tone og lod han føre an til køkkenet, da hun endnu ikke havde set sig om og vidste hvor ting stod henne eller hvor de forskellige rum var henne. Camelia lo let, da han lod til at have problemer med ilden og at holde på varmen. Hun lod ham dog bøvle på, som hun ventede på noget hun kunne kaste sin opmærksomhed over. Hun gned roligt hænderne imod hinanden, som hun stillede glasset på bordet. Hun kunne umuligt arbejde kun med en hånd. Hun fulgte dog med i hans arbejde, som hun roligt duftede til tingene, spændt på hvad der var på menuen. Hun vendte blikket mod ham, som han begyndte at tale til hende. Camelia smilte let, som han rakte morteren til hende og bad hende om at knuse indholdet. "Det er da nemt" lo hun let, som hun dog nikkede til hans fremvisning af hvordan han gerne ville have hende til at gøre det. Det var ikke fordi hun ikke havde prøvet noget lignende før. Det var jo også sådan hun forberedte urter til at behandle patienter med. Selvfølgelig var hun mere van til at bruge sine kræfter, men til tider ville det være bedre at lade skaderne heale af sig selv og sørge for at de havde mulighed for at smøre noget på hver dag. Det var jo ikke ligefrem fordi hun kunne dele ud af sine kræfter, når det var nødvendigt.

Det var ikke fordi det ville tage særlig lang tid at ordne krydderierne, men hun havde det egentlig fint med, at han tog sig af hoveddelen, også selvom hun var van til at lave mad selv. Så gjorde det vist ikke noget at blive forkælet en gang imellem? Tanken bragte i hvert fald et smil frem på hendes læbe, som hun dog koncentrerede sig om timianen og vendte blikket mod ham, da han lod til at kigge på hende. Hun rynkede en anelse på brynene for at spørge om der var noget i vejen. Havde hun fået noget af maden på sig eller smurt noget ud i hovedet. Hun gav roligt slip i værktøjet og lod en hånd strejfe ned af hendes ansigt for at sikre sig, at hun ikke havde noget i hovedet. Da det ikke var tilfældet gled hun tilbage i strømmen med arbejdet, som hun dog blev lettere forskrækket, da han valgte at kysse hende, også selvom der var tale om et kys på kinden. Til at starte med var hendes blik lettere uforstående, før at hun smilte til ham og lænede sig mod ham og placerede et venligt kys mod hans kind. Han var da en meget god ven, ikke sandt? Hun nikkede til hans ord. "Jeg skulle gerne være færdig, når De kommer ind igen" forklarede hun roligt, som hun vendte blikket tilbage mod morteren og lod ham gøre det nødvendige for at hente vand. Da hun var færdig stillede hun det roligt fra sig for at gå hen og kigge til kaminen. Det var ikke fordi hun havde tænkt sig at blande sig, hun ville bare gerne holde øje med det, nu hvor han ikke var i køkkenet mere.

[Chorie Wolfgang]

Choie Vidste ikke hvordan han skulle få det sagt på nogle måde han sukket rolige og så han var lidt beskidt han foldet sine hænder i en skål og vasket sig lidt for der efter at gå ind til Camelia han stilled den på gulvet og kikket lidt på hinden han gik stille hen mod hinderne med ørne lidt nede lage rolige hånden om hindens mave og trykket Camelia lidt ind mod sig han sukket rolige ud og visket rolige i hindens øre ” jeg elsker dig ” visket han blidt og lidt tøven kysset hindens kind og så lidt ned af hindens hals for der efter at læge hans hovede på camelias skulder de gule øjne kikket ned mod kødet han vidste ellers ikke hvordan han skulle udtrykke sig han var virkelige ikke god til at sige sine føleres som sådan hvad skulle han dog stille op med sig selv tjaa det var kun lidt om tid

han begyndte at nusset hindens mave blidt mens de gule ulve øjne vendte sig lidt mod hindens læber hvad skulle han dog stille op det var ikke særlige nemt at være ung men hvad pokker stille slap han hindens grab og stod stille så han kunne se hinderne og lage stille hånden på Camelias kind mens Choie smilte varmt til hinden hvad skulle han sige han hadet sagt det som der skulle siges rolige lage han panden mod hindens og lukket øjne lidt igen bøffen kunne næsten passe sig selv så der var ingen fare på fær der han kunne dufte hindne og han kunne gøre for det der var noget